Om kontaktallergi & eksem

Kontaktallergi forårsages af små kemiske stoffer, som trænger gennem huden og påvirker immunsystemet, så der opstår allergi.

Mindst 10 pct. af den danske befolkning lider af kontaktallergi over for et eller flere kemiske stoffer.

Stofferne, der kan fremkalde allergi, kaldes også allergener.

Allergenerne kan være metaller, konserveringsmidler, parfumestoffer, farvestoffer og andre stoffer, som forekommer i forbrugerprodukter som kosmetik, smykker og rengøringsmidler. Allergien kan også fremkaldes af “naturlige” stoffer som f.eks. æteriske olier og planter.

Mange af stofferne kan ligeledes forekomme i erhvervsmæssige sammenhænge. F.eks. er gummikemikalier en hyppig årsag til handskeallergi blandt plejepersonale.

Kontaktallergi viser sig som eksem.

Læs mere
Læs også