Diagnose

Diagnosen kontaktallergi stilles ved hjælp af en lappeprøve, også kaldet en lappetest, plasterprøve, plastertest eller epikutantest.

Denne test udføres hos hudlæger enten i speciallægepraksis eller på hudafdelingerne på universitetshospitaler.

Lappeprøve

Ved en lappeprøve bliver man udsat for små mængder af de allergifremkaldende stoffer, som man mistænker kan være årsag til eksemet.

Stofferne lægges på ryggen i hver sit lille aluminiumskammer, som sættes fast med plaster. Plasteret bliver på ryggen i 48 timer, hvorefter det fjernes, og man noterer, om der er eksemreaktion på det sted, hvor det pågældende stof var i kontakt med huden.

Testes med mange stoffer

Ved lappeprøven testes rutinemæssigt med ca. 30 allergifremkaldende stoffer, som indgår i den såkaldte europæiske basisserie, som europæiske hudlæger anbefaler, at man som minimum testes med  ved mistanke om kontaktallergi

Basisserien omfatter metaller som nikkel, krom og kobolt, gummikemikalier, parfumestoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, plantestoffer og lægemidler.
En test med den europæiske basisserie er i de fleste tilfælde ikke tilstrækkeligt til at få en præcis diagnose. Ofte er det nødvendigt at teste med flere udvalgte stoffer eller serier afhængig af patientens erhverv og den konkrete problemstilling.

Det kan f.eks. være prøver fra specifik kosmetik, handsker man bruger på arbejdet, eller sko.

Gennemgang af deklarationer

Resultatet af lappeprøven følges op af en grundig sygehistorie med en gennemgang af, hvor og hvordan man evt. er udsat for det stof, som man er påvist allergisk over for.

Det kan være nødvendigt, at gennemgå deklarationer på kosmetik, rengøringsmidler eller produkter, der anvendes på arbejdspladsen, at foretage yderligere tests, eller kemisk at analysere de produkter, der anvendes.

Finder ikke altid årsagen

Man søger på denne måde efter forklaring på allergien i omgivelserne. Det er vigtigt for at kunne forebygge nye udbrud eller forværring i eksemet, men det kan være en vanskelig sag, og man finder ikke altid en forklaring på allergien.
Selvom man påviser en allergi, kan den være erhvervet tidligere og ikke have noget med det aktuelle eksem at gøre. Men det er vigtig viden, da man er i risiko for at udvikle eksem, hvis man udsættes for de pågældende stoffer i tilstrækkelige mængder.

Et eksempel er nikkelallergi, som er erhvervet i puberteten ved anvendelse af uægte smykker. Denne allergi vil kunne påvises mange år senere, selv om ens nuværende eksem ikke er forårsaget af kontakt med nikkel.