Tag: Kosmetik

Nyheder der omhandler kosmetik

Forsker fra Videncenter får bevilling fra Astma-Allergi Danmark

Hvert år uddeler Astma-Allergi Danmarks forskningsfond legater til forskningsopgaver og videnskabelige initiativer inden for astma og allergiske sygdomme. Til Dansk Selskab for Allergologis årsmøde i Koldingfjord modtog læge og ph.d.-studerende Sofia Botvid støtte fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond til et klinisk forskningsprojekt om parfumestoffet oxideret linalool. Sofias forskningsprojektet har til formål at forbedre diagnostikken og forebygge kontaktallergi over for oxideret linalool. Hun vil samtidig også forbedre reguleringen af kosmetiske produkter med henblik på at reducere unødvendig hudeksponering for oxideret linalool blandt den brede befolkning.

Mere end 25 % af den europæiske befolkning lider af kontaktallergi, og parfumeallergi er den næste hyppigste form. En parfume er en velduftende blanding af duftstoffer, og en enkelt parfume kan bestå af alt fra 10 til 300 forskellige duftstoffer. Et af de mest almindeligt forekommende parfumeallergener er oxideret linalool, som findes i størstedelen af kosmetik- og rengøringsprodukter i Danmark. Oxideret linalool dufter af lavendel. Den optimale mængde af oxideret linalool til brug i lappetest er endnu ikke fundet.

Med dette bidrag fra Astma-Allergi Danmark, er Sofia godt rustet til at fastlægge tærskelværdier for oxideret linalool samt finde den optimale standard-lappetest-koncentration. Resultaterne kommer forhåbentlig til i fremtiden at bidrage til bedre og mere præcis diagnostik og behandling af patienter med parfumeallergi.

Læs mere om Sofias forskning her.

Forsker fra Videncenter for Allergi modtager Grethe Stampes Legat

Læge og ph.d-studerende  Maria Anna Bruusgaard-Mouritsen har modtaget en fornem personlig videnskabelig pris, Grethe Stampes Legat, for sin forskning i allergi overfor macrogol med artiklen ”Optimering af udredning for allergi overfor macrogol ”. Prisen blev uddelt på Dansk Selskab for Allergologi´s årsmøde i Kolding den 20. august 2021.

Macrogol er et fyldstof som ofte bruges i lægemidler og kosmetik, og mindre hyppigt i blandt andet fødevarer og rengøringsartikler. Det er svært at undgå at blive eksponeret for macrogol, da det er så hyppigt brugt i mange produkter, der bruges til hverdag. Allergi over for macrogol er sjælden. De allergiske symptomer spænder fra nældefeber til hjertestop. Selv ekstremt små doser af macrogol kan forårsage allergiske reaktioner hos en allergisk patient.

Artiklen omhandler forbedret udredning af patienter med allergi overfor macrogol ved udvikling af en optimeret undersøgelsesalgoritme til patienter, hvor der er mistanke om macrogolallergi. Herudover blev krydsreaktioner med andre fyldstoffer (poloxamer og polysorbat) med lignende kemiske strukturer undersøgt og fundet at være hyppige.

Forskningen er foretaget på klinik for Allergi Gentofte Hospital i samarbejde med overlæge Lene Heise Garvey.

Artiklen findes på PubMed.

Foto: Colourbox

Parfumeallergi er dyrt for samfundet

Parfume er en blanding af duftstoffer. Der findes ca. 3.000 forskellige duftstoffer hvoraf ca.120 er kendt som allergifremkaldende hos mennesker. Parfume kan forekomme i stort set alle kosmetiske produkter, rengøringsmidler, skyllemidler, stearinlys og industrielle produkter m.m. Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem i Danmark hvor ca.5% af den danske befolkning lider af parfume allergi.

Da parfume allergi påvirker så stor en del af befolkningen har eksperter fra COWI i samarbejde med Videncenter for Allergi udarbejdet en rapport der har fokus på de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi relateret til anvendelsen af kosmetik i den generelle befolkning i Danmark. I rapporten er resultaterne for Danmark efterfølgende brugt til at komme med et cirka tal for de socioøkonomiske konsekvenser af parfume allergi for EU.

Rapporten fandt at omkostningerne for den gennemsnitlige patient med parfume allergi, ligger på cirka 182.000 DKK. Inkluderet i dette beløb er omkostninger til sundhedsvæsnet (praktiserende læger, dermatologer og hospitaler), patientens produktivitets tab (fravær fra arbejdet) og det immaterielle velfærdstab patienten og deres pårørende oplever (patientens villighed til at betale for at undgå symptomer). Beløbet er justeret til at dække over allergikerens gennemsnitlige levetid.

Hvis man regner med at 5% af den danske befolkning (ca. 150.000 voksne) har parfume allergi, vil den samlede samfundsøkonomiske omkostning ligge på 1,5mia. dkk pr. år. Når beløbet er justeret for EU, hvor man antager at forekomsten af parfume allergi er 4-6%, vil det betyde at omkostningerne til parfume allergi i EU ligger mellem 11 til 16,4 milliarder EUR om året.

Rapporten er på engelsk og kan læses her

Allergi over for MI falder efter ny lovgivning

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. De indledende trin til lovgivning blev taget i 2013 i EU kommissionen. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, trådte kraft i 2017 ligesom de tilladte mængder i sæbeprodukter blev stærkt reduceret.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde fulgt op på forekomsten af ​​kontaktallergi over for MI i 11 europæiske lande i årene 2015-2017 samt årsager til allergi. Hyppigheden af MI allergi blev halveret fra 6% i 2015 til 3% i 2017, samtidig sås at den andel hvor man kunne finde en aktuel årsag (kilde) til allergien faldt.

Andelen hvor kun leave-on kosmetik var årsag til allergien fladt fra 24.8% i 2015 til 9% i 2017. I 2017 var over halvdelen af tilfældene af MI allergi forårsaget af kontakt med sæbe-produkter (rinse-off), hvor MI fortsat er tilladt, men i mindre mængder end tidligere; hudholdningsprodukter fx opvaskemiddel udgjorde også en stor gruppe.

Der er således en begyndende effekt af den lovgivningsmæssige begrænsning i brugen af MI som konserveringsmiddel, som blev introduceret for at nedbringe antallet af personer med MI allergi. De kommende år vil vise om yderligere lovgivningsmæssige tiltag er nødvendige

Værdien af at forebygge 1000 nye tilfælde af MI-allergi er tidligere blevet beregnet af COWI til en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 360 mio.kr. per år.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

Læs COWIs rapport.

Allergi over for HEMA i Danmark

Akrylater bruges inden for mange industrigrene, bl.a. i forbindelse med tandarbejde. Akrylater er stærkt allergifremkaldende, men så snart materialet er hærdet, dvs. blevet hårdt, er der ingen risiko for allergi. 2-hydroxyethyl methakrylat (HEMA) er en UV-hærdende methakrylat, som hidtil har forårsaget arbejdsbetinget eksem særligt blandt tandplejere- og teknikere. I den senere tid har anvendelse i UV-hærdende neglelak og kunstige negle medført en øget forekomst af HEMA-allergi blandt kosmetikere og forbrugere af disse produkter.

Videncenter for Allergi har, sammen med Hud og Allergi-afdelingen på Herlev- og Gentofte Hospital, indsamlet information, om antallet af patienter der har fået konstateret HEMA-allergi. I perioden januar 2017 til juli 2019, blev 1293 patienter lappetestet med HEMA på Gentofte Hospital, hvoraf 32 var positive, herunder 31 (2,4%) kvinder. Hos 22 af patienterne blev HEMA tolket som værende årsag til deres allergi, og kunstige negle og UV-hærdende neglelak var årsagen hos 16 (72,7%). Allergien var arbejdsbetinget hos 9 (40%), hvor af 5 var kosmetikere. Patienter lappetestet med HEMA blev spurgt ind til brug af UV-hærdende neglelak, problemer med tandfyldninger og udslæt fra brug af plastrer. Der blev fundet en stærk association mellem brug af UV-hærdende neglelak og allergi over for HEMA.

Det konkluderes at neglekosmetik som indeholder akrylater, medfører risiko for allergi blandt forbrugere af disse produkter, samt arbejdsbetinget allergi hos kosmetikere.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om akryklater.

Læse mere om kunstige negle.

Hudallergi over for formaldehyde forbliver hyppig

Formaldehyde er et konserveringsmiddel som hyppigt anvendes i vandbaserede kosmetik – og hygiejneprodukter for at forhindre mikrobiel vækst. Ud over ren formaldehyde findes der også stoffer der frigiver formaldehyde når de kommer i kontakt med vand; såkaldte formaldehyde-frigivere. Man kan blive allergisk over for både formaldehyde og formaldehyde-frigivere. Videncenter for Allergi undersøgte udviklingen, i kontaktallergi over for formaldehyde og formaldehyde-frigivere, over en ti års-periode ved at analysere data fra 8463 allergitestede patienter på Gentofte Hospital (2007 – 2016). Patienter blev lappetestet for formaldehydallergi med to koncentrationer af stoffet (1% og 2%) samt for 5 formaldehyde-frigivere.

Den samlede hyppighed af kontaktallergi over for formaldehyde 1% var på 1.5% og et-års-hyppigheden var faldende i ti-årsperioden. Derimod var hyppigheden af kontaktallergi over for formaldehyde 2% uændret i løbet af testperioden og i alt havde 2.4% af de undersøgte patienter kontaktallergi over for formaldehyde 2%. Omkring en tredjedel af de patienter, der var allergiske over for formaldehyde, havde også en positiv lappetest over for mindst en af de 5 formaldehyde-frigivere. Quaternium-15 var den hyppigste formaldehyde-frigiver. På trods af en faldende hyppighed af kontaktallergi over for formaldehyde 1%, forbliver kontaktallergi over for formaldehyde og formaldehyde-frigivere stadig hyppig.

Læs mere omkring konserveringsmidler i kosmetik på vores hjemmeside.

Link til artiklen.

Billede fra colourbox.dk

Allergi overfor deklarationspligtige parfumestoffer og forekomst i kosmetik

Mere end 120 parfumestoffer der benyttes i forbrugerprodukter som kosmetik, plejeprodukter og rengøringsmidler kan forårsage kontaktallergi og allergisk eksem. Blandt disse skal 26 parfumestoffer deklareres hvis de tilsættes til kosmetiske produkter og rengøringsmidler over en hvis grænse. Vi undersøgte hyppigheden af allergi overfor de 26 deklarationspligtige parfumestoffer for perioden 2010-2015. Vi undersøgte også hvor hyppigt patienter med en eller flere allergier overfor de 26 parfumestoffer samtidig reagerede på de to hyppigst benyttede screeningsmarkører for parfumeallergi Fragrance mix I og Fragrance mix II.

Blandt 6004 eksempatienter der blev lappetestet med vores parfumeserie havde 940 (15.7%) en eller flere parfumeallergier. De hyppigste årsager til allergi blandt de 26 parfumestoffer var linalool (testes med i oxideret form), Evernia furfuracea (også kendt som tree moss) og limonene (testes også i oxideret form). Kun 30-50% af eksempatienter med allergi overfor disse 3 parfumestoffer havde samtidig en reaktion på screeningsmarkørerne for parfumeallergi Fragrance mix I eller Fragrance mix II. Ved test kun med screeningsmarkørerne er der altså stor risiko for at overse en relevant parfumeallergi hos eksempatienter.

Gennem et samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK Kemi fik vi efterfølgende mulighed for at undersøge forekomsten af de 26 parfumestoffer i 5588 kosmetiske produkter registreret i appen Kemiluppen fra 2015-2016. Parfumestofferne linalool og limonene var deklareret på næsten halvdelen af alle undersøgte produkter. En tredjedel af produkterne havde kun ”parfum” deklareret og ingen af de 26 parfumestoffer. Seks af de 26 parfumestoffer var deklareret på mindre end 1 % af de undersøgte kosmetiske produkter. Blandt disse var flere parfumestoffer der er blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi. Denne diskrepans kan blandt andet skyldes at parfumestofferne tilsættes i koncentrationer der ligger under deklarationsgrænsen for det enkelte kosmetiske produkt. 6 % af de undersøgte produkter havde et eller flere af de 26 parfumestoffer deklareret uden samtidig at have ”parfum” angivet på ingredienslisten. Blandt disse havde cirka hvert 6. produkt et navn der indeholdt ordene ”økologisk”, ”sensitiv” eller ”naturlig”.

 


Figurtekst: Deklaration (%) af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i de undersøgte 5.588 kosmetiske produkter.

 

Links til de 2 artikler hvor ovenstående resultater er publiceret:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28511284
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28796916

 

(Billedet øverst i nyheden viser en positiv lappeprøve overfor parfumestoffet limonene hos patient med parfumeallergi)

Krydsallergi mellem isothiazolinoner

Krydsallergi betyder at man har udviklet allergi over for et stof men også reagerer over for andre kemisk beslægtede stoffer.

Stoffet methylisothiazolinone (MI) anvendes som konserveringsmiddel både i forbrugerprodukter og i arbejdsmiljøet. I de sidste 10 år har flere og flere personer fået allergi over for MI. Derfor er MI tidligere i år blevet forbudt i kosmetik beregnet til at blive på huden (stay-on). Der findes andre isothiazolinoner som enten anvendes både i kosmetik og arbejdsmiljø (MCI-MI), eller kun i arbejdsmiljøet: OIT (octylisothiazolinone) og BIT (benzisothiazolinone). Det er vigtigt at vide om personer med MI allergi kan anvende produkter med disse isothiazolinoner uden problemer.

I en lige offentliggjort videnskabelig artikel undersøges om mus der er gjort allergiske over for MI vil udvikle allergiske symptomer ved udsættelse for MCI-MI, OIT eller BIT. Eksperimentet viste, at der er krydsreaktivitet mellem MI og de 3 andre isothiazolinoner. Det betyder at personer med MI allergi vil kunne få symptomer af at blive udsat for fx BIT, hvis udsættelsen er tilstrækkelig stor.

Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at tillade nogen af disse andre isothiazolinoner i kosmetik.

Dette studie indgår i en Ph.d.-afhandling om isothiazolinoner, som blev forsvaret tidligere i år.

Link til resumé af artiklen på engelsk.

Læs om MI allergi.

Læs Ph.d. afhandlingen.

Slut med MI i kosmetik

Fra i går må kosmetiske produkter, der bliver på huden, ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI(methylisothiazolinone).

MI findes i mange produkter, men fra i går må din bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter der bliver på huden, ikke længere indeholde MI. Det er resultatet af et nyt EU-forbud mod MI i såkaldte ”leave on”-kosmetik, der netop er trådt i kraft.

MI er skyld i, at der er sket en stigning i antallet af allergitilfælde, og Danmark har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI, fortæller Miljøstyrelsens kosmetikekspert, Bettina Ørsnes Larsen i en pressemeddelelse.

“Det nye forbud er blandt andet blevet til, fordi vi med hjælp fra Videncenter for Allergi har skaffet den nødvendige dokumentation, der viser, at MI er allergifremkaldende. Den viden danner grundlag for forbuddet,” siger hun.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil se på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Læs miljøstyrelsens pressemeddelelse. (linket findes ikke længere)

Kontrolindsatsen kan læses her (under 2017)

Læs mere om MI.

Allergi over for MI forårsages hovedsaglig af sæbeprodukter

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, er lige trådt kraft med udgangen af 2016.

Det har flere gange været rapporteret at også rinse-off, altså kosmetiske produkter, der vaskes af huden, såsom sæber, er en væsentlig årsag til MI allergi.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde undersøgt hvor ofte MI allergi påvises og hvilke produkter, der har givet allergiske reaktioner.

I studiet deltog 11 hudafdelinger fra 8 lande. Der blev indsamlet oplysninger om patienterne i en periode på 6 måneder i 2015.

I alt 6.0 % (205/3434; fra 2.6 til 13.0 %) af de testede patienter havde MI allergi. De fleste havde eksem på hænder eller i ansigt. Hos de fleste (79 %) var deres sygdom begyndt mellem 2013 og 2015.

Hos 60 % (124/205) kunne man påvise en aktuel udsættelse for kosmetiske produkter, som årsag til det allergiske eksem. Hos i alt 19.5 % var der tale om en udsættelse for både leave-on og rinse-off produkter, hos 24.8 % kun leave-on kosmetik og hos 38.9% kun rinse-off kosmetiske produkter

Det konkluderes at MI allergi fortsat er hyppig i Europa og hovedsagelig forårsaget af kosmetik. Studiet er gennemført før forbud mod Mi trådte i kraft. Der er planlagt en opfølgende undersøgelse. Forbud mod MI i rinse-off produkter (sæber, shampoo mm) diskuteres i starten af 2017 i EU.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

1 2 3