X-ray fluorescens scanner kan påvise kilden til koboltallergi

Kobolt, sammen med nikkel og krom, udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem udløst af metaller. Omkring 3,3 % af patienter, der testes for kontaktallergi i Danmark, får påvist allergi over for kobolt. Koboltallergi forekommer hyppigere blandt kvinder end mænd. I modsætning til nikkel og krom, findes der fortsat ingen lovgivning vedrørende kobolt. Dette skyldes, at udsættelser for kobolt ofte er svære at påvise hvilket både kan være på grund af et mangelfuldt kendskab til relevante udsættelseskilder og ikke mindst de målemetoder vi bruger til påvisning af kobolt.

Forskere fra Videncenter for Allergi lavede et casestudie, hvor de analyserede eksponeringskilden hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Hos en af patienterne, en flymekaniker med kronisk håndeksem, blev et bor vurderet som at være en relevant eksponeringskilde på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være mindre sikker. Dette studie viste at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om koboltallergi.

Kontaktallergi i den generelle befolkning

Kontaktallergi er en hyppig sygdom i befolkningen, men i de seneste år har der manglet et opdateret skøn over forekomsten. Tidligere studier viste at forekomsten var på 10% i 2006, men hvordan ser det ud nu, 10 år senere? Forskere fra Videncenteret har gennemgået studier offentliggjort mellem 2007 og 2017, og kombineret det med Videncenterets egne tidligere reviews, for at danne et overblik over den nuværende situation.

28 studier blev analyseret, og sammenlagt viste de at mindst 20% af den generelle befolkning har kontakt allergi over for almindelig forekommende allergener. De hyppigste allergener er metaller: nikkel, kobolt, krom og parfumestoffer. Studierne, der indgik i analysen, inkluderede ikke de nyeste og mest hyppige allergifremkaldende stoffer, som fx methylisothiazolinone (MI), hvorfor der er tale om et miniumstal.

Det er fortsat kvinder (27,9%) der oftere bliver ramt end mænd (13,2%), og hos børn kan man se at forekommesten er høj (16,5%), men lidt lavere end hos de voksne.

Denne analyse har dermed bekræftet at forekomsten af allergi i befolkningen er højere end studier viste for 10 år siden. Det understreger, der fortsat er  behov for en effektiv forebyggelses strategi over for almindeligt forekommende allergener i forbrugerprodukter, kosmetik og på arbejdspladsen for at sikre at denne udvikling ikke fortsætter.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om kontakt allergi.

Allergi hos børn

I en ny artikel analyseres hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode.
 
Ca. en ud af 4 børn, som blev testet for allergi over for kemiske stoffer fik påvist en allergi, hyppigst var allergi over for nikkel/kobolt, parfume og sort farvestof.
 
Piger havde generelt en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdvis 26,7 % og  22,1 % havde en allergi. Denne forskel var mest udtalt efter 13 års alderen.
 
I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år sås allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.
 
De mest almindelige årsager til  parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.
  
Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.
 
Det konkluderes at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem. Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.
 
Yderligere information:

Spot-test til måling af koboltfrigivelse

6 % af kvindelige og 2 % af mandlige eksempatienter har koboltallergi. Kobolt er et metal, som ofte forekommer sammen med nikkel i metalprodukter. Der findes en spot-test til påvisning af frigivelse af nikkel, men det har ofte været svært at finde ud af, om der var en aktuel udsættelse for kobolt hos personer med koboltallergi.

På den baggrund er der udviklet en koboltspot-test, som bliver positiv (orange/gul farve), når der frigives kobolt fra en metalgenstand i mængder (over 0,001%), der kan give allergisk eksem.

Blandt 354 smykker og hårspænder købt i København var der 1,1 %, som frigav kobolt påvist med koboltspot-testen, mens der ingen positive reaktioner var blandt 200 stykker ubrugt håndholdt værktøj. Kobolt anvendes i tandbøjler/implantater, og i en ny publikation fra Videncenter for Allergi berettes om en patient, som efter at have fået et nyt tandimplantat udviklede brændende fornemmelser i mundslimhinden og rødme, hvor der var kontakt mellem mundhule og implantat. Patienten var koboltallergisk, og der blev med koboltspot-testen påvist frigivelse af kobolt fra tandimplantatet. Patienten fik skiftet implantatet ud og blev symptomfri.

Kobolttesten er nu kommercielt tilgængelig, så det er muligt at finde ud af, om en patient med koboltallergi er aktuelt udsat for kobolt.

Læs mere

Videncenter for Allergis forskning i kobolt

Amerikansk netbutik, hvor testen kan købes

Disputatsforsvar

Torsdag d. 18.08. 2011 kl. 14.00 forsvarede cand.med., ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen doktorafhandlingen "Nickel and Cobalt Allergy Before and After Nickel Regulation – Evaluation of a Public Health Intervention" ved Københavns Universitet.

 

Forsvaret foregik i Haderup auditoriet på Panum Instituttet.

 

Afhandlingen kan rekvireres via Københavns Universitet.

 

Dansk resumé af afhandlingen (pdf)

Koboltallergikere får gør-det-selv-test

Hvad gør en læge, når han mangler en test til sit forskningsprojekt?

 

Den opfinder han selvfølgelig.

 

Det var i hvert fald, hvad læge og ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen og hans kolleger fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital gjorde, da han skulle undersøge om uægte smykker frigav kobolt, men kom til kort med hensyn til metoden.

 

“Vi ville undersøge en stribe smykker for kobolt, der er et stærkt allergifremkaldende metal. Men der var ingen hurtig, nem og billig måde at gøre det på, og så besluttede vi at udvikle en test,” forklarer Jacob P. Thyssen.

 

Havde kobolt afløst nikkel?
Jacob Thyssens forskningsprojekt udsprang af en bekymring for, at kobolt skulle have overtaget nikkels rolle i uægte smykker og dermed være et problem for personer med hudallergi over for kobolt.

 

Kobolt minder om nikkel, som i 1970’erne og 1980’erne udløste en epidemi af allergi og eksem, fordi det blev brugt i blandt andet smykker, bukseknapper og briller.

 

Lovgivning har siden begrænset brugen af nikkel i produkter, der er i længerevarende berøring med huden, men der findes ingen lovgivning for kobolt i forbrugerprodukter. Samtidig er det svært at afgøre, om patienter er udsat for kobolt.

 

Svært at teste for kobolt
“Vi kan kun teste om patienter er allergiske over for kobolt, men ikke om de genstande, de er i kontakt med, rent faktisk frigiver det. Hudlæger og patienter formoder bare – formentligt ofte fejlagtig, at det er tilfældet,” fortæller Jacob Thyssen.

 

“Og det er ikke hensigtsmæssigt at have fokus på kobolt, hvis det i virkeligheden er noget helt andet, patienten ikke kan tåle.”

 

Modsat kan koboltallergikerne også være udsat for kobolt, uden de er opmærksomme på det.

 

Nikkelallergikere har det lettere. De kan købe en gør-det-selv-test, hvor de ved hjælp af et par dråber dimethylglyoxim og en vatpind med det blotte øje kan afgøre, om en genstand frigiver så meget nikkel, at det vil kunne give dem problemer med eksem.

 

Dimethylglyoxim får nemlig i forbindelse med nikkel samme farve som hindbærsodavand, og det kan aflæses på vatpinden.

 

Gør-det-selv-test
Lægernes idé var, at kobolttesten – ligesom den eksisterende nikkeltest – skulle være baseret på, at en vatpind vædet med et teststof skulle skifte farve, hvis den bliver gnedet på metal med for høj frigivelse af kobolt.

 

Hvilket kemisk stof, der kunne bruges til en kobolttest, bad de Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om hjælp til at finde ud af.

 

“Udfordringen var at finde et kemisk stof, der tydeligt ændrer farve, når det kommer i forbindelse med kobolt, men ikke andre metaller, og at få farveskiftet til at ske ved den grænseværdi, som lægerne har fastsat,” forklarer post.doc. Morten S. Jellesen, der til dagligt forsker i metaller på DTU, og som har været med til at udvikle testen.

 

Det lykkedes.

 

Og i dag er en kobolttest baseret på en simpel kemisk opskrift på vej ud til forbrugerne.

 

Flymekanikere og tandlæger skal passe på
Selvom mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af koboltallergi, så er det især visse faggrupper, der vil få glæde af testen.

 

Kobolt bliver brugt i legeringer, hvor det medvirker til at gøre et materiale slidstærkt og rustfrit. Det er eksempelvis nyttigt i flymotorer, men også i visse typer værktøj, tandimplantater og tandproteser.

 

“Tidligere fik mange koboltallergi, fordi nikkel var ‘forurenet’ med kobolt, men efter brugen af nikkel er stærkt reduceret, er den typiske koboltallergiker én, der arbejder i industrien eller med tandpleje. Sammen med hudlæger vil det især være dem, der får gavn af testen fremover,” siger Jacob P. Thyssen.

 

I produktion

Forskerne på Videncenter for Allergi og DTU har solgt deres opfindelse til et amerikansk firma, der nu vil sætte testen i produktion.

Testen forventes at komme i handlen i løbet af næste år.

 

De øreringe, hårspænder, halskæder, armbånd og fingerringe, det hele startede med, viste sig heldigvis ikke at udgøre det store koboltproblem. Kun fire ud af de af 354 smykker, Jacob P. Thyssen og kollegerne testede, frigav kobolt i mængder, der er problematiske for allergikere.

 

Artiklen har været bragt på www.videnskab.dk

og er skrevet af  Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital