Ny vejledning om brugen af handsker på arbejdspladsen

Brug af handsker er en vigtig del af forebyggelsen af hudproblemer. Vi udsætter vores hænder for meget på en dag, og hvis man håndterer kemikalier, har vådt arbejde og/eller kan komme i kontakt med mikroorganismer, er det meget vigtigt at bruge handsker. Hvis handsker bliver brugt rigtigt kan de beskytte mod påvirkninger der kan give allergi eller andre sygdomme, og i nogle tilfælde kan de også hjælpe brugeren med at udføre deres arbejde.

Der findes mange handsketyper og producenter på markedet, og det kan virke uoverskueligt at skulle have overblik over hvilke handsker, der skal bruges til hvad. Grundet risikoen for hudlidelser er det meget vigtigt at virksomheder sætter fokus på valg og bruge af handsker. Det kræver tid og ressourcer at få medarbejder gjort opmærksom på brugen af handsker, men det vil gavne alle i det langeløb.

Den opdateret vejledningen har som formål at hjælpe med at danne et overblik over de forskellige handsker der findes på markedet og hvordan de bruges på arbejdspladsen. Vejledning er lavet af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i industrien i samarbejde med COWI og Videncenter for allergi.

Find vejledningen her.

Læs mere om handsker på Videncenterets side.

Eksem og førtidspension kan være forbundet

Forskere fra Videncenter for Allergi har sammen med forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, undersøgt konsekvenserne af at have eksem.

Eksem har både store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, da sygdommen er associeret med reduceret livskvalitet, øget forbrug af sundhedsydelser, og i de værste tilfælde, sygefravær, jobskifte, revalidering og/eller førtidspension.

Både atopisk eksem og håndeksem er hyppige hudlidelser i befolkningen. Personer der har haft atopisk eksem har ofte en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Man kan være arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem hvis man har en mutation i det gen der koder for proteinet filaggrin. Filaggrin-proteinet findes i hudens øverste lag hvor det er en del af hudbarrieren, der beskytter kroppen mod påvirkninger fra omgivelserne. Hvorvidt personer med filaggrin gen-mutationer oplever særlige konsekvenser ved deres eksem er uvist.

Studiet er baseret på data fra to forskellige grupper. En gruppe fra den generelle befolkning bestående af 3247 tilfældigt udvalgte voksne samt en gruppe af 496 eksempatienter. Alle deltagere udfyldte spørgeskemaer og blev testet for filaggrin gen-mutationer. Derudover benyttede projektet data fra Danmarks Statistik.

Vores studie viste, at hyppigheden af førtidspension i den generelle befolkning var øget blandt de personer der rapporterede håndeksem, særligt hvis de også havde atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion.  Dog var den primære diagnose for at have fået tildelt førtidspension ukendt i vores analyse og derfor kan vi ikke sige noget om årsagssammenhæng i dette studie, men indtil videre blot konkludere, at der er en sammenhæng.

Vi fandt også, at blandt de personer der rapporterede håndeksem, og som både havde en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion, fik over halvdelen de første symptomer på deres håndeksem inden de fyldte 18 år. Til sammenligning, var det kun 20 % der rapporterede symptomer på håndeksem inden voksen­livet blandt de personer der ikke havde haft atopisk eksem – uanset om deltagerne havde en filaggrin gen-mutation eller ej. Dette billede bekræfter, at man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har atopisk eksem eller har haft det som barn.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ’Contact Dermatitis’ og er desuden beskrevet i Astma og Allergi Bladet november 2017.

 

Ny retningslinje for behandling af håndeksem

Hvert 10. dansker har håndeksem. For mange er det en smertefuld sygdom der påvirker hverdagen og kan, i værste tilfælde, føre til udstødning fra arbejdsmarked. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny retningslinje der omfatter udvalgte elementer i behandlingen af håndeksem. Det skal ses som et supplement til øvrige retningslinjer, der skal være med til at forbedre og ensarte kvaliteten af behandlingen af håndeksem i Danmark.

Målgruppen er patienter der er over 15år, med håndeksem der har varet i over en måned. Det anbefales også at børn med håndeksem bliver udredt hos dermatologiske speciallæger inden håndeksemet bliver kronisk.

Den nye retningslinje sætter fokus på at patienter selv skal lære at forebygge håndeksem. Det skal ske ved at patienterne uddannes ud fra de 10 gode råd, med vejledning der fokuserer på deres individuelle problemer.  Der skal også være større fokus på brug af værnemidler på arbejdspladsen, for at fjerne eller minimere arbejdsmæssige eksponeringer. De mest udsatte erhverv er sundhedspersonale, frisører, køkken-/rengøringspersonale, mekaniker, malere og maskinoperatører.

Retningslinjen kigger også på behandlingsforløbet og præparater, med fokus på at sætte tidsbegrænsning på brug af nogle præparater. Behandlingen skal vurderes efter ca.4 uger for at sikre at patienten følger behandlingen og efter 8 uger er det god praksis at overgå til andet behandlingsregime.

Læs mere om den nye retningslinje.

Læs mere om behandling af håndeksem.

[Download Håndeksem app’en fra enten App store eller Google play. App’en hjælper dig med at holde styr på dit eksem og kommer med gode råd til håndtering af håndeksem i hverdagen.] Appen findes ikke længere

E-læring kan hjælpe patienter med håndeksem

Hver 10. dansker oplever i løbet af et år at have håndeksem; en sygdom der ofte bliver kronisk. I et større lodtrækningsforsøg har vi afprøvet, om en patienthjemmeside med information, små film, logbog, quizzer og patientforum kan hjælpe patienter med håndeksem. Vi målte effekten ved at vurdere på både klinisk og subjektiv sværhedsgrad af eksemet, på livskvalitet og på om patienterne ændrede vaner og adfærd i løbet af forsøget.

 

Der var 140 potentielle brugere af hjemmesiden. Heraf brugte 88 patienter hjemmesiden med et gennemsnitligt antal besøg på 5. De patienter, der brugte hjemmesiden, viste efter 6 måneder større forbedring af livskvalitet samt mindre kløe og subjektiv sygdomsbyrde, sammenlignet med de patienter der ikke havde anvendt hjemmesiden. Desuden havde flere af brugerne ændret vaner sammenlignet med ikke-brugerne. Nogle af brugerne blev efterfølgende interviewet og gav udtryk for at hjemmesiden havde været brugbar, men at adgangsproceduren (NemID) kunne være en barriere for at bruge siden.

 

Store dele af hjemmesidens indhold er efterfølgende gjort tilgængeligt for alle her på Videncenter for Allergis hjemmeside.

 

Læs mere om håndeksem her.

Læs om håndeksem

Som led i et afsluttet ph.d-projekt om vejledning til patienter med håndeksem blev hjemmesiden 'HudRask' udviklet. HudRask-siden indeholdt samlet information om håndeksem og hvad man selv kan gøre i hverdagen for at undgå at sygdommen bliver kronisk. Denne information er nu tilgængelig for alle her. Her er også en ny quiz om håndeksem.

Ph.d.-forsvar om Arbejdsbetinget håndeksem

Ulrik Fischer Friis's Ph.d. forside

Der anmeldes ca.2.600 nye tilfælde af arbejdsbetinget hudsygdomme til arbejdsskadestyrelsen om året. Håndeksem er den hudsygdom der oftest anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. Det er ofte yngre personer under 35 år og dobbelt så mange kvinder som mænd der udvikler arbejdsbetinget håndeksem.

 

En eksponeringskortlægning er en forudsætning for at afgøre om et eksem er arbejdsbetinget, for at give den korrekte information samt for forebyggelse. Central information i denne sammenhæng er patientens sygehistorie, viden om indhold i de produkter, der arbejdes med og arbejdsprocesser.

 

Sikkerhedsdatablade og ingredienslister er en vigtig kilde til viden om indhold i produkter på arbejdspladsen, imidlertid kan disse være svære at forstå og studier tyder på, at der kan være manglende eller forkerte informationer i sikkerhedsdatabladene. Hvor stor en rolle dette spiller i praksis ved udredning af arbejdsbetinget eksem blandt danske patienter vides ikke.

 

Formålet med denne afhandling var at evaluerer om en systematisk, trinvis eksponeringskortlægning giver anledning til påvisning af arbejdsbetinget allergi hos flere patienter, at undersøge om datablade indeholder information som er af betydning for diagnosen irritativt kontakteksem, at påvise om der er specielle forhindringer i forbindelse med at anvende informationen i datablade og at anvende det danske produktregister til at kortlægge, hvilke produkttyper de potente allergener isothiazolinoner anvendes i.

 

Afhandlingen forsvares fredag d. 3. oktober kl. 14 i Store Auditorium på Gentofte Hospital.

 

Resumé af ph.d.-afhandlingen

Ph.D.-forsvar om håndeksem

Annette Mollerup's Ph.d. forside
Håndeksem er en hyppig, og ofte kronisk, sygdom. Udover dermatologisk udredning og behandling er det nødvendigt, at man vedvarende beskytter og plejer sin hud hvis man har håndeksem for at forebygge tilbagefald og et muligt kronisk forløb. Patientens egenomsorg er derved af stor betydning, men der findes kun lidt forskning om, hvordan mennesker håndterer et hverdagsliv med håndeksem.
 
Den første del af denne ph.d.-afhandling var afvikling af 4 fokusgruppeinterviews. Deltagerne oplevede hverdagslivet med håndeksem som komplekst og stigmatiserende. Det blev oplevet som vanskeligt og ressourcekrævende at gennemføre nødvendige adfærdsændringer.
 
Den anden del af forskningen var et randomiseret interventionsstudie med evaluering af et nyudviklet vejledningsprogram, HudRask. Programmet omfattede en sygeplejerskekonsultation og brugeradgang til en ny patienthjemmeside med yderligere information, selvmonitoreringsmodul og patientforum.
 
Afhandlingen forsvares fredag d. 28. marts kl. 15 i Store Auditorium på Gentofte Hospital.
 
Yderligere information:

Ph.d.-forsvar

Susan Hovmand Lysdal's Ph.d. forside

Fredag d. 13.04. 2012 kl. 14.00 forsvarer cand.scient.san.publ. Susan Hovmand Lysdal afhandlingen “Occupational hand eczema and its career consequences among trained hairdressers: a register based questionnaire study” ved Københavns Universitet.

 

Forsvaret foregår i Hannover auditoriet, Panum Instituttet.

 

Afhandlingen kan hentes som pdf-fil. (~17 MB)
 

Håndeksem blandt frisører

I dette studie undersøges, hvor hyppigt håndeksem forekommer, og om det er en årsag til at forlade frisørfaget. Undersøgelsen blev foretaget blandt 7.840 frisører uddannet i perioden 1985-2007. Et spørgeskema vedrørende håndeksem, dets relation til erhvervet og eventuelle karriereændringer, blev udsendt til alle. I alt 5.324 (67,9 %) personer besvarede
spørgeskemaet.
Af de, der besvarede spørgeskemaet, arbejdede 44,3 % ikke længere som frisør og havde i gennemsnit arbejdet 8,4 år i erhvervet, før de forlod det. Håndeksem var hyppigere blandt ex-frisører, hvor 48,4 % rapporterede håndeksem,
end blandt nuværende frisører, hvor 37,6 % angav håndeksem. Blandt de, der havde håndeksem, var 75 % mellem 15 og 24 år, da eksemet startede, og ca. halvdelen (45,5 %) angav eksemet som en årsag til karriereskiftet.

 

Håndeksem er således en væsentlig årsag til karriereskift blandt frisører, hvilket begrunder behovet for forebyggende tiltag i branchen.

 

Læs mere

Den videnskabelige artikel

Om arbejdsbetingede hudproblemer i frisørfaget

Til Videncenter for Frisører og Kosmetikere

Forebyggelse af håndeksem blandt frisørelever

Læge Anne Bregnhøj har skrevet en ph.d.-afhandling om forebyggelse af arbejdsbetinget håndeksem blandt danske frisørelever. Afhandlingen er baseret på fire videnskabelige artikler og forsvares den 17. juni 2011 på Gentofte Hospital.

 

Baggrunden for studiet var, at frisører har en høj forekomst af arbejdsbetinget håndeksem, da de udsættes for mange allergifremkaldende produkter samt har våde hænder en stor del af arbejdsdagen. I de fleste tilfælde starter håndeksemet allerede i elevtiden.

 

Studiets overordnede formål var at give en karakteristik af frisørelever samt at evaluere et undervisningsprogram med fokus på nedbringelse af hyppigheden af håndeksem blandt danske frisørelever.

 

I studiet indgik alle nystartede frisørelever fra samtlige 10 danske frisørskoler i perioden august 2008 – marts 2009 svarende til 502 elever. Alle elever blev set til tre kliniske kontroller; inden for de første to uger af deres uddannelse, efter ca. 8 måneder og efter ca. 18 måneder. Til hver kontrol blev de undersøgt for håndeksem og ved alle tre lejligheder svarede de på et spørgeskema med spørgsmål om bl.a. arbejdsrutiner, brug af handsker og udviklingen af håndeksem under deres uddannelse. Halvdelen af skolerne (interventionsskolerne) modtog et særligt tilrettelagt undervisningsprogram, og lærerne blev specielt uddannet i forebyggelse af håndeksem; den anden halvdel fungerede som kontrolskoler.

 

Hovedresultater

  • Inden start på uddannelsen havde færre frisørelever havde haft håndeksem eller børneeksem, også kaldet atopisk eksem, sammenlignet med et panel af tilfældigt udvalgte unge mennesker. Det betyder, at frisørelever er mere hudraske end andre unge, når de starter på uddannelsen.
  • Eleverne, der fik det særligt tilrettelagte undervisningsprogram brugte i større udstrækning handsker end de elever, der ikke fik denne undervisning, særligt til hårvask og ved håndtering af blegmidler.
  • Færre af de elever, der havde modtaget den særlige undervisning, fik håndeksem, sammenlignet med de elever der modtog vanlige undervisning. Ca. 20 % af eleverne i interventionsgruppen fik håndeksem i løbet af de første 18 måneder af uddannelsen sammenlignet med ca. 30 % af eleverne i kontrolgruppen (p = 0,04).

Studiet har bidraget med en væsentlig karakteristik af frisørelevers arbejdsrutiner og udviklingen af håndeksem. Studiet viser, at det er muligt at nedbringe forekomsten af håndeksem blandt frisørelever ved hjælp af det særlige undervisningsprogram. Studiet er gennemført af Videncenter for Frisører og Kosmetikere i samarbejde med Videncenter for Allergi.

 

Læs hele afhandlingen på engelsk

Læs det fulde resumé på dansk

1 2 3