Slut med MI i kosmetik

Fra i går må kosmetiske produkter, der bliver på huden, ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI(methylisothiazolinone).

MI findes i mange produkter, men fra i går må din bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter der bliver på huden, ikke længere indeholde MI. Det er resultatet af et nyt EU-forbud mod MI i såkaldte ”leave on”-kosmetik, der netop er trådt i kraft.

MI er skyld i, at der er sket en stigning i antallet af allergitilfælde, og Danmark har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI, fortæller Miljøstyrelsens kosmetikekspert, Bettina Ørsnes Larsen i en pressemeddelelse.

“Det nye forbud er blandt andet blevet til, fordi vi med hjælp fra Videncenter for Allergi har skaffet den nødvendige dokumentation, der viser, at MI er allergifremkaldende. Den viden danner grundlag for forbuddet,” siger hun.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil se på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Læs miljøstyrelsens pressemeddelelse. (linket findes ikke længere)

Kontrolindsatsen kan læses her (under 2017)

Læs mere om MI.

Stigning i parfumeallergi

En ny undersøgelse dokumenterer at forekomsten af parfumeallergi er stigende. Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra mere end 24.000 eksempatienter undersøgt for parfumeallergi på Gentofte Hospital gennem de seneste 30 år. De nyeste tal fra perioden 2011 til 2015 viser at 10,4% af kvindelige patienter og 7,3% af mandlige patienter fik påvist allergi overfor den vigtigste markør for parfumeallergi fragrance mix I. Tallene for både mænd og kvinder er signifikant højere sammenlignet med den forudgående 5-årige periode. Selvom det primært er kvinder der rammes af parfumeallergi, så blev den største relative stigning observeret blandt mandlige eksempatienter. Stigningen i parfumeallergi ses ligeledes både blandt ældre og yngre (se figur).

I undersøgelsen blev det også fastlagt, at de parfumerede forbrugerprodukter der oftest forårsager allergisk eksem hos parfumeallergikere er cremer og lotions, samt såkaldte wash-off produkter som shampoo og conditioner. Der blev ligeledes observeret en stigning i hvor ofte parfumeallergikere lider af ansigtseksem.

Konklusionen på undersøgelsen er, at indholdet af mange parfumestoffer der kan give livsvarig allergi fortsat er for højt i parfumerede forbrugerprodukter. Den aktuelle lovgivning tillader at parfumeindustrien selv fastsætter grænserne for hvor meget af de enkelte allergifremkaldende parfumestoffer der tilsættes til produkter som cremer, shampoo og deodoranter. For at vende udviklingen i parfumeallergi vurderes det nødvendigt at stille strengere krav til producenterne, og dermed begrænse niveauerne af allergifremkaldende parfumestoffer som forbrugere udsættes for.

Artiklen der omhandler undersøgelsen findes her.

Link til metroexpresses artikel om undersøgelsen. – Nu en BT artikel

Link til den videnskabelige komites opinion om parfumeallergi (2012).

Forbud i EU mod brug af MI i visse typer kosmetik

EU har forbudt brugen af det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinone (MI) i leave-on kosmetiske produkter, dvs. produkter, der bliver på huden, såsom fugtigheds- og solcremer, vådservietter og deodoranter.

Den danske Miljøstyrelse har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI i kosmetiske produkter.

Videncenter for Allergi har flere gange haft fokus på MI som allergifremkaldende konserveringsmiddel og anbefalet at man undlod at bruge produkter med MI i, på grund af risikoen for allergi. Allergi over for MI har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005.

Videncenter for Allergi har gennemført flere videnskabelige undersøgelser om MI allergi og vist at:

  • MI allergi er steget i Danmark med en 3 dobling af forekomsten til over 5 % af eksempatienter.
  • Antallet af nye tilfælde af MI-allergi er mindst 1000 nye tilfælde årligt, hvor diagnosen er stillet hos en hudlæge.
  • I 6 ud af 10 tilfælde er MI-allergien forårsaget af kosmetiske produkter, hyppigst cremer, vådservietter, sæber og shampoo.
  • Flydende sæbe med MI giver allergisk eksem hos alle med MI allergi ved brug 5 gange dagligt.
  • Alle eller næsten alle vandbaserede indendørsmalinger indeholdt MI.
  • MI kan afdampe fra nyligt malede overflader i mindst 42 dage efter påføring.
  • Afdampet MI fra nymalede overflader kan give luftbåren eksem hos personer, der opholder sig i rummet.
  • Allergi over for MI ses også hos mindre børn, hvor allergien er opstået ved brug af vådservietter og udløses, når de sover i nymalede rum.
  • MI er en hyppig årsag til allergi blandt malere.

Denne viden er med til at danne videnskabeligt grundlag for beslutninger i EU.

I december 2013 og igen i december 2015 har den videnskabelige komité for forbrugerprodukter i EU (SCCS) vurderet at MI bør forbydes i leave-on kosmetik og begrænses til 15 ppm mod de nuværende 100 ppm i rinse-off kosmetik, som sæber.

Medlemslandende har vedtaget forbuddet i leave-on kosmetik, som træder i kraft ved udgangen af 2016.  Det betyder at leave-on kosmetik med MI ikke længere må sælges i EU-lande.

Det forventes at medlemslandene først i 2017 vil tage stilling til om mængden af MI skal nedsættes i rinse-off kosmetik, som anbefalet af SCCS.

Læs den videnskabelige komites anbefaling (på engelsk) her.

Læs ph.d. afhandling om MI-allergi (på engelsk) her.

Allergi hos børn

I en ny artikel analyseres hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode.
 
Ca. en ud af 4 børn, som blev testet for allergi over for kemiske stoffer fik påvist en allergi, hyppigst var allergi over for nikkel/kobolt, parfume og sort farvestof.
 
Piger havde generelt en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdvis 26,7 % og  22,1 % havde en allergi. Denne forskel var mest udtalt efter 13 års alderen.
 
I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år sås allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.
 
De mest almindelige årsager til  parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.
  
Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.
 
Det konkluderes at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem. Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.
 
Yderligere information:

Deodoranter årsag til parfumeallergi

Et nyt studie viser, at parfumeallergi oftest opstår på grund af brug af parfumerede deodoranter. Studiet er baseret på informationer fra allergitestning af ca. 18.000 danske eksempatienter i perioden 2005-2009. Patienterne er testet hos hudlæger, der i forbindelse med allergitesten har noteret hvilke produkter, der var årsag til allergisk parfumeeksem hos den pågældende.

Studiet viste, at:

  • 10,1 % af patienterne havde parfumeallergi.
  • i 4 ud af 10 tilfælde var årsagen til parfumeallergi kosmetik/hudplejeprodukter.
  • deodoranter tegnede sig for 25 % af de produkter, der var identificeret som årsag til parfumeallergi – parfumerede cremer for 24,4 %.
  • deodoranter spillede en relativt større rolle for parfumeallergi hos mænd end hos kvinder. Således udgjorde deodoranter 37,9 % af mandeprodukterne, som var årsag til parfumeallergi.

Perspektiv:

  • Man kan reducere risikoen for parfumeallergi ved at regulere/nedsætte den mængde af allergifremkaldende parfumestoffer, der er tilladt at bruge i deodoranter.

Artiklen er skrevet af læge Maria Vølund Heisterberg i samarbejde med hudlæger fra Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe.

Læs mere

Læs mere om undersøgelsen

Læs mere om parfumeallergi

Læs gode råd til at undgå parfumeallergi