Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2023

I 2023 har Videncenter for Allergi haft 3 post.doc- og 6 ph.d.-projekter om blandt andet parfume, nikkel, gummikemikalier, immunologi, lovgivning og arbejdsbetinget eksem. Der er afsluttet 3 Ph.d.-studier i 2023. Et om arbejdsbetinget eksem, udvikling og afprøvning af et tysk-inspireret forebyggelsesprogram, et andet om nikkelallergi og den sidste var et fælles ph.d.-projekt med Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet vedrørende kemiske stoffers potentielle påvirkning af immunsystemets udvikling.

Videncentret har offentliggjort 21 videnskabelige artikler om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse.

Videncentret har haft en stor foredrags- og undervisningsaktivitet med mere end 30 foredrag/undervisningsseancer forestået af medarbejdere. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2022-2025 i kraft af Kemiindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2022

I 2022 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 3 post.doc og 10 ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. I alt 2 ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2022, den ene om aluminium allergi hos mindre børn og den anden om risikoen for håndeksem blandt frisører. Videncentret har offentliggjort 32 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse.

Videncentret har haft en stor foredrags- og undervisningsaktivitet med mere end 50 foredrag/undervisningsseancer forestået af medarbejderne. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspert råd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er mere end halvdelen af de videnskabelige artikler været udarbejdet i et internationalt samarbejde. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2022-2025 i kraft af Kemiindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2021

Forside af 2021 Årsrapporten

I 2021 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 3 post.doc og 11 ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. I alt 4 ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2021.

Videncentret har offentliggjort 27 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse.

Videncentret har normalt en stor foredrags- og undervisningsaktivitet, men denne har i 2021 være kompromitteret af Covid-epidemien. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 3 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen for perioden 2018-2021 kom fra Kemiindsatsen og var samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2019

I 2019 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2019 om en stigende hyppighed af parfumeallergi og årsager hertil, herunder dokumentation for sikre niveauer af et af de hyppigste allergifremkaldende parfumestoffer (limonene), om hvordan kontaktallergener påvirker hudens immunsystem og om sort hårfarves (PPD) virkning på allergisk og rask hud. De to sidstnævnte henholdsvis under ledelse af og i samarbejde med forskere ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og sidstnævnte som et samarbejdsprojekt med Videncenter for Frisører.

Videncentret har offentliggjort 23 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. Den fortsat store produktivitet skyldes en meget effektiv udnyttelse af ressourcer ved et bredt nationalt og internationalt samarbejde, uddannelse af unge forskere, som fortsætter med at være meget aktive samt et stort netværk af seniorforskere, som bidrager ulønnet til projekterne.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer. Videncentret har stået for en lang række symposier, kurser og forskningsseminarer og videncentrets medarbejdere holdt mere end 50 foredrag nationalt og internationalt samt. deltaget i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 4 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2018-2021 i kraft af Kemikalieindsatsen og er på samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Årsrapporten 2018

I 2018 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2018 om kontaktallergi hos børn, årsager til nikkelallergi og effekten af miljøfaktorer og klima på huden; sidstnævnte under ledelse af forskere ved Hud-og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital.

Videncentret har offentliggjort 32 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om kontaktallergi hos børn og unge, parfumestoffer og nikkelallergi. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 6 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2018-2021 i kraft af Kemikalieindsatsen og er på samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Årsrapport 2017

I 2017 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandling forsvaredes i 2017 om årsager til kromallergi, allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone samt allergiske reaktioner i mundslimhinden overfor smagsstoffer i tandpasta og dentalmateriale; sidstnævnte under ledelse af forskere ved Tandlægeskolen.

Videncentret har offentliggjort 47 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om konserveringsmidlet MI, kontaktallergi hos børn og unge, og forebyggelse af de hyppigste årsager til allergi som fx nikkel og parfumestoffer. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en fjerdedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere. Videncentrets basisfinansiering i 2014-2017 kommer fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Årsrapporten kan læses her.

Årsrapporten 2016

I 2016 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 16 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Fire ph.d.-afhandling forsvaredes i 2016 om konserverings­midlet klorhexidin’s allergifremkaldende egenskaber, om lokal hukommelse i huden, om allergi, astma og eksem hos frisører og om risiko faktorer for håndek­sem.

Videncentret har offentliggjort 41 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om konserveringsmidlet MI, nikkelallergi og parfumeallergi. Data, fra undersøgelser foretaget af Videncenter for Allergi, indgik i Europa Kommissionens grundlag for forbud i 2016 mod MI i kosmetik beregnet til at blive på huden. Brugen af MI i produkter til personlig hygiejne forven­tes diskuteret i EU i 2017. Resultaterne af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en fjerdedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere.

Videncentrets basisfinansiering i 2014-2017 kommer fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncen­ter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Årsrapport 2015 ligger nu online

2015 har været endnu et travlt år hvor Videncenter for Allergi har haft/deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. En ph.d.-afhandling forsvaredes i 2015 om hudens reakti­on på sæbestoffer.

Videncentret har offentliggjort 47 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer. Videncentret har i 2015 besvaret 561 henvendelser fra borgere, myndigheder, journa­lister, firmaer mm om allergi og kemiske stoffer.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en tredjedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere.

Videncentrets basisfinansiering er i 2015 kommet fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Årsrapport 2013

I 2013 har Videncenter for Allergi har haft 14 post.doc.- og ph.d.-projekter samt 12 mindre forskningsprojekter.
 
Videncentret har offentliggjort 42 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer og to ph.d.-afhandlinger.
 
En tredjedel af de videnskabelige artikler er udarbejdet i et internationalt samarbejde med andre europæiske, amerikanske og kinesiske forskere.
 
Videncenter for Allergi stod i 2013 for arrangement af 11 symposier om allergi over for kemiske stoffer og der var et stigende antal brugere af hjemmesiden.
 
Læs hele rapporten her: Årsrapport 2013 
 
Yderligere information:

Årsrapport 2011

I 2011 har Videncenter for allergi har haft 12 post.doc.- og ph.d.-projekter samt 14 mindre forskningsprojekter.

 

Videncentret har offentliggjort 46 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, tre ph.d.-afhandlinger og en  doktordisputats.

 

Videncentrets hjemmeside er meget besøgt og fik i 2011 et nyt og mere brugervenligt design.

 

Videncenter for Allergi lancerede desuden en informationsfilm om atopisk eksem (børneeksem), der kan ses på adressen:

www.atopisk-eksem.dk samt tre korte film om parfumeallergi.

 

Videncenter for Allergi stod i 2011 for arrangement af fire internationale symposier om allergi over forkemiske stoffer, hvoraf et foregik i Europa-Kommissionen.

 

Hent årsrapporten for 2011 og læs mere om Videncentrets aktiviteter i 2011 her

1 2