I 2003 undersøgtes forekomsten af allergi/allergilignende symptomer over for hårfarve i den danske befolkning ved hjælp af interview. 4000 personer blev tilfældig udvalgt til interview via deres personnummer. Svarprocenten var 65,2 %. Undersøgelsen viste at 18,4 % af mænd og 74,9 % af kvinder havde prøvet at farve deres hår. 5,3 % af disse havde haft en allergisk/allergilignende hudreaktion på grund af hårfarvningen. Typisk starttidspunkt for hårfarvning var 16-års-alderen.  

Nikkel er det hyppigste kontaktallergen i den kvindelige befolkning. Derfor er det vigtigt at kende nikkel-grænseværdierne for udløsning af en allergisk reaktion hos personer med nikkelallergi. Grænseværdien for udløsning af en allergisk reaktion er afhængig af eksponeringsmåden, dvs. om eksponeringen fx. er åben, lukket, penetrerende, gentagen eller oral. De fleste eksponeringsstudier undersøger grænseværdien ved den lukkede engangs-eksponering (lappetesten). Målet for denne oversigtsartikel var at undersøge de dosis-respons studier der er udført ved brug af lappetest-metoden og foretage en statistisk analyse af disse studier og sammenligne resultatet med studier der er udført på andre nikkel-eksponeringsmåder. Den statistiske analyse viste, at ved lappetestmetoden ville 5 % af en allergisk population forventes at reagerer på 0,44 μg nikkel/cm², mens 10 % ville forventes at reagere på 1,04 μg nikkel/cm². Ved den enkelte åbne eksponering, reagerede 7,8 % på en koncentration, der var ca. 6 gange højere end den koncentration 10 % ville reagere på ved lappetestmetoden. Studier foretaget med en kombineret eksponering overfor nikkel og en irritant, viste både en forøgelse og en nedsat følsomhed for nikkel. Grænseværdien ved den penetrerende eksponering (øreringe) var lavere end grænseværdien ved lappetesten. Sammenligning af grænseværdi mellem forskellige studier er dog problematisk, idet der er en del forskelligheder mellem studierne, men et studie hvor de samme nikkel allergiske personer bliver eksponeret for forskellige nikkel eksponeringsmetoder, kunne give værdifuld viden om sammenhængen mellem grænseværdierne ved de forskellige eksponeringsformer.

Et spørgeskema vedrørende slimhindesymptomer relateret til kemiske stoffer blev udsendt til 1189 personer, som tidligere havde deltaget i en befolkningsundersøgelse. Undersøgelsen fandt positive og statistisk signifikante sammenhænge mellem rapporteringen af slimhindesymptomer over for parfume og forekomsten af parfumekontaktallergi, håndeksem, kvinder og psykisk sårbarhed.

 

I undersøgelsen indgår 9 personer som havde fået diagnosticeret allergisk kontakt eksem hos hudlæge efter hårfarvning. De farvestoffer som personerne reagerede allergisk på, blev genfundet i hårfarverne ved kemisk analyse. Koncentrationen af allergifremkaldende hårfarvestof i produkterne viste sig at være 10 gange lavere end det tilladte. Studiet viser at lovlige hårfarveprodukter kan fremkalde allergi hos personer.

 

Hvis allergi over for hårfarvestoffer skal forebygges så skal koncentrationen af allergifremkaldende farevstoffer nedsættes.
 

Methyldibromo glutarnoitrile (MDBGN) er tilladt i rinse-off produkter, som sæbe, i koncentrationer op til 1000 ppm. Der er imidlertid patienter, som klart har fået deres allergi ved brug af rinse-off produkter, specielt flydende håndsæber.

I et studiet blev eksempatienter med allergi over for MDBGN bedt om at anvende en flydende håndsæbe med 1000 ppm MDBGN på et veldefineret område på den ene underarm, medens en sæbe uden MDBGN anvendtes på den anden arm, i et randomiseret og dobbeltblindt design. Resultatet var at 37% af testpersonerne udviklede allergisk eksem ved anvendelse af sæben med MDBGN daglig i op til 4 uger.

Det betyder at grænsen for sæbeprodukter på 0.1% er diskutabel, hvad angår flydende håndsæbe, idet den udsættelse som har været anvendt i studiet, er langt mindre end det ofte vil være tilfældet i hverdagen.

Det anbefales at grænsen for brug af MDBGN i rinse-off produkter revurderes.

To metalarbejdere udviklede håndeksem og fik påvist allergi over for en skæreolie de arbejdede med. Allergien var forårsaget af en epoxy resin (1,2-cyclohexanedicarboxylic acid, bis(oxiranylmethyl) ester, tilsat olien. Det er helt uventet at finde epoxy resin i en skæreolie.

I et internationalt forskningssamarbejde mellem klinisk arbejdende dermatologiske afdelinger og kemisk/analytiske forskningsenheder, er det lykkedes at identificere to nye parfumeallergener: chloroatranol og atranol. Disse er indholdstoffer i naturekstraktet oak moss absolute, der forårsager allergiske reaktioner hos mindst 25 % af parfumeallergiske personer. Chloroatranol er formentlig det mest potente af de to allergener.

Et nyt studie viser, at chloroatranol giver allergiske reaktioner hos 10 % af de eksempatienter, der er allergiske over for stoffer i koncentrationer på 0,01 ppm. Dette er en koncentration, som er 1000 gange lavere end for andre kendte allergener.

Kromallergi kan opstå ved udsættelse for kromgarvet læder, hvor et overskud af krom kan frigives til huden. Kromgarvet læder er mere holdbart end ikke garvet læder og anvendes til forbrugerprodukter som urremme, sko og handsker. Allergi over for krom forårsaget af lædersko er specielt et problem blandt kvinder.
  

Det er trivalente kromforbindelser, der anvendes til lædergarvning. Overskud af disse trivalente kromforbindelser kan frigives fra læderet ved brug. Små mængder af det trivalente krom kan oxideres til det mere opløselige og allergifremkaldende hexavalente krom.
  

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at krom frigøres fra 35 % af forbrugerlæderprodukter. I læderprodukter udsættes man for to stadier af krom, trivalent og hexavalent krom. Der er gennemført et klinisk studie, hvor de mængder af trivalent og hexavalent krom, der udløser allergisk eksem, er fastlagt.
 

 

Studiet har vist, at både trivalent og hexavalent krom kan provokere allergisk eksem. Hexavalent krom var mest potent og udløste allergisk eksem hos 10 % af personer med kromallergi ved udsættelse for 1 ppm (0,0001 %) hexavalent krom medens trivalent krom var mindre potent end hexavalent krom, men mere potent end forventet, idet der skulle 6 ppm trivalent krom til at give den samme effekt.
  

Dette studie viser, at forebyggelse af kromallergi fra læderprodukter skal omfatte regulation af både frit tri- og hexavalent krom.

Parfumestoffet HICCl (INCI: hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde) har været meget anvendt i kosmetiske produkter.

Der er ikke ualmindeligt, at finde HICC i parfumer i over 1 %. Det giver anledning til allergiske reaktioner hos ca. 2 % af testede eksempatienter. I et eksperimentelt studie udsættes HICC-allergiske personer for forskellige koncentrationer af HICC dels ved en plasterprøve på ryggen dels ved åben gentagen applikation på underarmene.

 

Ved åben test på underarmene fik 60 % af forsøgspersonerne allergisk eksem. Ingen reagerede på alkohol, der blev anvendt som kontrol. En kraftig reduktion i anvendelses koncentrationen af HICC blev anbefalet.