Diagnose & behandling
Søg læge, hvis du får eksem. Generelt heler man bedre, jo hurtigere man bliver behandlet [2].
Din egen læge kan henvise dig til en hudlæge, som vil kunne undersøge, hvad årsagen til eksemet er.
Fortæl lægen hvad du er udsat for på dit arbejde og medbring oplysninger om de sæber, cremer, medicin, plaster o.lign. du er i kontakt med på arbejdet.
Gennemgå dine arbejdsgange med lægen.
Læg mærke til:
- hvor mange gange du vasker/spritter hænder dagligt på arbejdet,
- hvor lang tid du samlet har våde hænder
- hvor lang tid/mange gange du bruger handsker på en arbejdsdag
Det er alt sammen oplysninger, der er vigtige for lægen ved vurdering af hvad årsagen er til dit eksem.