Eksponering for visse kontaktallergener fører til lokal dannelse af CD8+ hukommelses-T-celler i det yderste lag af huden (epidermis). Disse celler hjælper normalt med at bekæmpe infektioner, men når de genkender kontaktallergener, kan de udløse allergisk kontakteksem ved lokal re-eksponering for det specifikke allergen. Det vil sige, at gentagen eksponering på det samme hudområde fremkalder en lokal inflammatorisk reaktion, som medieres af de allergen-specifikke CD8+ hukommelses-T-celler.

I dette studie undersøges det – ved hjælp af musemodeller – om de allergen-specifikke CD8+ hukommelses-T-celler har behov for kontinuerligt at “genkende” det stof (antigen), for både at blive dannet og for at kunne overleve i huden.

Resultaterne viste, at CD8+ hukommelses-T-celler godt kan dannes i huden uden at have genkendt det allergiske stof – altså uden et tydeligt “signal” gennem deres T-celle-receptor. For at cellerne skal forblive i huden og overleve over længere tid, kræver det dog, at antigenet, som aktiverer T-celle-receptoren, kontinuerligt er til stede i huden. Studiet viser desuden, at nogle kontaktallergener kan deponeres permanent i det lokalt eksponerede hudområde, hvilket er afgørende for den langsigtede tilstedeværelse af allergen-specifikke CD8+ hukommelses-T-celler.

Konklusion: Dette studie viser, at de allergispecifikke CD8+ hukommelses-T-celler kun forbliver i huden over længere tid, hvis de kontinuerligt genkender det stof, de reagerer på. Samtidig viser det, at visse kontaktallergener forbliver i huden over tid. Denne viden kan være vigtig i forhold til behandling af allergiske hudsygdomme.

Original overskrift: CD8+ Skin-Resident Memory T Cells Require TCR Signaling for their Persistence in a Mouse Model of Allergic Contact Dermatitis

Dette er en commentary på CHECK-studiet, som undersøgte selvrapporteret prævalens af kronisk håndeksem blandt 60.131 voksne i Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien. Studiet fandt en årlig prævalens på 6,3 % for håndeksem og 4,7 % for lægefagligt diagnosticeret kronisk håndeksem, med højeste forekomst af håndeksem hos 30–39-årige, kvinder, beskæftigede og byboere, samt en variation i forekomsten af kronisk håndeksem fra 3,5 % i Tyskland til 6,4 % i Storbritannien.

Original overskrift: High prevalence of chronic hand eczema in Europe and Canada

Gummikemikalier findes i et væld af gummiprodukter som f.eks. gummihandsker og kan forårsage kontaktallergi og dermed allergisk kontakteksem.

I dette studie undersøger vi, hvilke koncentrationer af gummikemikaliet tetraethylthiuram disulfide (TETD), der giver allergisk kontakteksem. Desuden udvikler vi en klinisk model, der simulerer brugen af handsker.

I studiet inkluderede vi otte patienter med kontaktallergi over for TETD og otte kontrolpersoner uden kontaktallergi over for gummikemikalier. Forsøgsdeltagerne blev lappetest med forskellige koncentrationer af TETD. Derudover påførte de hjemme forskellige koncentrationer af TETD på deres arme vha. den nyudviklede handskemodel.

Alle patienter reagerede til alle koncentrationer af TETD i handskemodellen.

Ved brug af data fra lappetest fandt vi, at værdien der gav allergisk kontakteksem i 10% af de allergiske patienterne (ED₁₀) var 0.75 mikrogram/cm². Denne værdi kan bruges til at diskutere, hvilket mængder af gummikemikalier der er sikre i handsker.

Original overskrift: Thresholds for Contact Allergy to a Rubber Accelerator: TETD-Determined by Serial Dilution Patch Testing and a Simulated Glove-Use Model

Dimethylfumarat (DMF) er et svampemiddel, som er meget allergifremkaldende og kan give kraftig allergisk eksem.  I 2009 blev DMF forbudt i EU. Dette forbud blev indført, da der havde været flere sager om, at DMF fra især møbler havde forårsaget kontaktallergi og kraftig eksem.

I denne artikel fortæller vi historien om en patient, der 15 år efter forbuddet har fået allergisk kontakteksem sandsynligvis pga. udsættelse for DMF fra et par hovedtelefoner

Vi diskuterer, at det er meget problematisk, hvis producenter ikke følger EU-regulering, da dette kan være til stor skade for forbrugeren. Desuden understreger vi, at sundhedspersonale stadig skal være opmærksomme på, at deres patienter kan have kontaktallergi over for DMF.

Original overskrift: Allergic Contact Dermatitis After Use of Headphones: A New Case of Contact Allergy to Dimethylfumarate (DMF)

En 37-årig kvinde blev henvist til dermatologisk afdeling på grund af gentagne episoder med hævelse og rødme omkring øjnene gennem 10 måneder. Symptomerne opstod typisk få dage efter brug af kunstige press-on negle, som patienten selv påførte med neglelim. Der sås ingen hudforandringer på hænderne. Patienten havde første gang oplevet symptomer efter påsætning af kunstige øjenvipper i en salon, men havde ikke anvendt sådanne produkter siden.

Patienten blev lappetestet, og man fandt at hun havde kontaktallergi over for shellac og ethyl cyanoacrylate, hvor sidstnævnte var hovedingrediensen i den neglelim, som patienten anvendte. Patienten fik diagnosen allergisk kontakteksem forårsaget af cyanoakrylater i neglelim, og symptomerne forsvandt efter patienten ophørte med brugen af kunstige negle.

Denne kasuistik understreger, at kontaktallergi over for stoffer i negleprodukter kan præsentere sig som isoleret hævelse og rødme om øjnene – også i fravær af håndeksem. En grundig gennemgang af patients sygehistorie og eksponeringer er derfor afgørende for at stille den korrekte diagnose.

Original overskrift: Isolated Periorbital Edema Linked to Artificial Nails: A Case of Allergic Contact Dermatitis

Håndeksem er en hyppig sygdom, der ofte debuterer tidligt, har en tendens til at blive kronisk og kan medføre mange negative  konsekvenser. Håndeksem klassificeres efter ætiologi og kliniske subtyper. Få behandlinger er udviklet specifikt til håndeksem, og behandlingssvigt er ikke ualmindeligt. Ny forskning viser, at håndeksem ser ud til at dele molekylære profiler på tværs af de fleste subtyper, hvilket er lovende for udviklingen af nye fælles behandlinger. Interventionsforskning viser, at forebyggelse af håndeksem kan være meget effektiv og bør implementeres bredere, som det argumenteres for i dette review.

Original overskrift: [Hand eczema]

Rengøringspersonale er særligt udsatte for arbejdsbetinget kontakteksem, som både kan skyldes allergiske og irritative faktorer. En undersøgelse baseret på data fra Gentofte Hospital (2003-2023) sammenlignede 459 rengøringsmedarbejdere med 1836 personer fra andre erhverv. Resultaterne viste, at rengøringspersonale oftere havde håndeksem og arbejdsbetinget eksem, mens de sjældnere led af atopisk eksem. Specifikke allergier forbundet med rengøringsarbejde omfattede gummikemikalier (thiuram mix) og nikkel, sandsynligvis grundet brug af handsker og kontakt med metalgenstande. Undersøgelsen konkluderer, at fremtidige forebyggelsesprogrammer bør fokusere på korrekt brug af handsker samt oplysning om allergifremkaldende stoffer i rengøringsbranchen.

Original overskrift: Twenty Years of Contact Allergy in Danish Cleaners: A Matched Cross-Sectional Study

Neomycin er en slags af antibiotika som ofte anvendes i lokalbehandlinger, fx i øjen- og øredråber. Dette systematiske review kombinerer data fra 70 undersøgelser og omfatter 456.372 voksne samt 17.720 børn med eksem. Man fandt, at 3,2% af de voksne og 4,3% af børnene reagerede positivt på en allergitest over for neomycin, hvilket vil sige, at de udviklede hudreaktioner ved kontakt med stoffet. Resultaterne viste desuden, at neomycinallergi varierer på tværs af geografiske områder: Nordamerika og dele af Asien havde de højeste forekomster, mens Europa lå lavere. Blandt voksne lader hyppigheden til at falde i nyere undersøgelser, mens der hos børn ser ud til at være en stigning.

Original overskrift: Prevalence of Contact Allergy to Neomycin in Dermatitis Patients: A Systematic Review and Meta-Analysis

På trods af den nuværende lovgivning i EU der har til formål at beskytte mod farlige kemikalier, deriblandt hudsensibiliserende stoffer, er over en fjerdedel af befolkningen sensibiliseret over for mindst ét kemikalie.
Dette studie undersøger den europæiske lovgivning og risikovurdering af hudsensibiliserende stoffer via en analyse af den gældende lovgivning og en spørgeskemaundersøgelse sendt til myndigheder og interessenter.

I alt blev syv lovgivninger analyseret og det viste en mangel på harmonisering ved, bl.a. restriktioner og testmetoder. Spørgeskemaundersøgelsen viste at ca. 40% af deltagerne mente at de nuværende regler og metoder ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af borgerne.  Vedrørende lovgivning blev det foreslået af deltagerne at harmonisere lovgivning (83%) og blive bedre til at dele data(68%). Metodemæssigt blev der angivet, at der er et behov for bedre eksponeringsdata, bedre forståelse af mekanismerne for hudsensibilisering og at der skal findes bedre alternativer til dyreforsøg. Samlet set var der en tillid til den nuværende beskyttelse og flere områder med mulige forbedringer blev identificeret.

Original overskrift: Legislation and Current Practices Concerning Risk Assessment of Skin Sensitizers in the European Union: A Comparative and Survey Study

JAK-hæmmere bruges til at behandle forskellige sygdomme ved at blokere inflammation og immunrespons. Selvom de er effektive, skal vi vide mere om deres sikkerhed. I denne undersøgelse kiggede vi på risikoen for infektioner ved brug af orale JAK-hæmmere sammenlignet med placebo. Vi fandt, at JAK-hæmmere øger risikoen for infektioner generelt og især for herpes zoster (helvedesild) ved hudsygdomme.

Original overskrift: Risk of infections during treatment with oral Janus kinase inhibitors in randomized placebo-controlled trials: A systematic review and meta-analysis