Udviklingen i kontaktallergi over for krom efter EU’s læderregulering fra 2015
Krom kan give kontaktallergi, og den vigtigste kilde til udsættelse er læder. For at mindske risikoen indførte EU i 2015 en grænse for, hvor meget hexavelent krom der må findes i læderprodukter, som kommer i kontakt med huden.
I denne undersøgelse blev næsten 5.000 patienter testet for kromallergi på Gentofte Hospital i perioden 2016–2024. Resultaterne viste, at 2,1 % havde kontaktallergi over for krom, og tallet har været stabilt gennem årene. Allergien viste sig ofte at være forbundet med eksem på hænder, ben og fødder – og det at være over 40 år. Den mest almindelige kilde til allergien var lædersko.
Konklusionen er, at kromallergi stadig forekommer hyppigt, og at EU’s grænse for krom i læder endnu ikke ser ud til at have mindsket forekomsten væsentligt sammenlignet med tidligere undersøgelser.
Original overskrift: Trends in Contact Allergy to Chromium Following the 2015 European Union Leather Regulation