Mikropartikler kan øge risiko for allergi

Et ph.d.-afhandling af læge Jakob Torp Madsen fra Videncenter for Allergi og Hudafdelingen på Odense Universitetshospital viser, at mikropartikler i kosmetik kan øge risikoen for allergi. 

 

Mikro- eller nanokapsler kan bruges til at indkapsle aktive stoffer og transportere dem dybere i huden. Teknologien bruges eksempelvis antirynkecremer.

 

Ph.d.-projektet viste, at det ikke er selve indkapslingssystemerne, der giver anledning til allergi, men at brugen af mikropartikler (ethosomer) øger fedtopløselige allergeners evne til at fremkalde kontaktallergi.

 

Studierne viste også, at jo større mængde fedtstof, der blev anvendt, des større allergipotentiale – også selvom koncentrationen af allergen var konstant.

  

Kliniske studier

Den øgede allergirisiko blev bekræftet i kliniske provokationstudier, hvor allergenerne fremkaldte en signifikant kraftigere eksemreaktion for indkapslede stoffer sammenlignet med formulering uden mikropartikler.

 

Det betyder, at folk, som allerede er allergiske over for eksempelvis et parfumestof, vil få en kraftigere allergi, hvis de bruger en creme med mikropartikler. Partiklerne øger også risikoen for, at man udvikler allergi, hvis man ikke har det i forvejen.

 

Jakob Torp Madsen fandt endvidere, at det ikke spillede en rolle for allergipotentialet, hvor langt ned i huden allergenet kom. Studierne kunne heller ikke påvise, at mikropartiklerne størrelse spillede en rolle for udvikling af eksem.

 

Cremer med mikropartikler skal ikke mærkes, og det gør det svært at finde ud af, hvilke cremer, der indeholder partiklerne.  

 

Ph.d.-afhandling forventes forsvaret i begyndelsen af 2011.

Femte udgave af ”Contact Dermatitis” på gaden

Opslagsværket "Contact Dermatitis" er netop udkommet for femte gang. 

 

"Contact Dermatitis" dækker detaljeret alle aspekter af irritativ og allergisk kontakteksem inklusive den nyeste viden om håndteringen af disse lidelser.

 

Der er bl.a. lagt særlig vægt på immunologiske mekanismer, atypiske kliniske former for kontakteksem, reaktioner på medicin samt beskæftigelses-og miljømæssige faktorer.

 

Kapitler, som er overført fra tidligere udgaver, er blevet grundigt revideret for at afspejle den nyeste viden.

 

Desuden er der tilføjet helt nye kapitler om bl.a. genetik, hvilken rolle hudbarrieren spiller, forbindelsen mellem luftvejssymptomer udløst af kemikalier og kontakteksem samt om forebyggelse.

 

I bogen findes også et stort leksikon over de kemiske stoffer, der er beskrevet som allergifremkaldende.

 

Forfatterne er alle førende fagfolk på området. 

 

Videncenter for Allergis leder, Jeanne Duus Johansen, er redaktør af bogen. 

 

Læs mere på forlaget Springer Verlags hjemmeside, hvorfra bogen også kan købes.

 

"Contact Dermatitis" udkom første gang i 1992 og er på engelsk.

MI i vådservietter

En belgisk artikel beskriver syv patienter, der har udviklet allergisk eksem efter at have brugt vådservietter til intimhygiejne eller øjenmakeupfjerner konserveret med MI.

 

Forfatterne peger på, at isoleret brug af MI ikke er en løsning på problemet med allergisk kontakteksem for konserveringsmidler, og at der kan være brug for yderligere regulering.

 

Methylisothiazolinone, an emerging allergen in cosmetics?

García-Gavín J et al

Contact Dermatitis. 2010: 63(2):96-101

Allergisk eksem af MI

Et studie fra Videncenter for Allergi viser, at allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er udbredt på trods af ganske kort tid på markedet.

 

1,5 pct. af de patienter, der bliver testet for kontaktallergi, har allergi over for MI.

 

Dermed er allergien efter kun seks år på niveau med midler, der har været brugt i årtier.

 

EU tillod i 2005 brugen af MI i kosmetik og husholdningsprodukter i koncentrationer op til 100 ppm. Inden var det også blevet tilladt i industrielle produkter eksempelvis maling.

 

Tidligere blev MI kun benyttet i kombination med methylchloroisothiazolinone (MCI), men kun i en koncentration, der var 25 gange mindre end den nu tilladte.

 

Undersøgelsen viser også, at 32 pct. af MI-allergikerne blev udsat for stoffet i kosmetik, for eksempel i shampoo eller flydende sæbe.

 

30 pct. (11/37) var udsat i erhvervsmæssig sammenhæng. Heraf var især malere (5) ramt. Videncentret undersøger aktuelt om MI kan anvendes i en koncentration, som vil give mindre allergi.

 

Resultaterne offentliggøres i begyndelsen af næste år i en ph.d.-afhandling.

 

Prevalence and cause of MI contact allergy Lundov MD et al

Contact Dermatitis 2010: 63 (3): 164-167

Udredning af arbejdsbetinget eksem

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke allergifremkaldende og hudirriterende stoffer patienter med arbejdsbetinget eksem bliver udsat for på arbejdspladsen.

Hudafdelingen på Gentofte Hospital og Videncenter for Allergi har startet et projekt, der skal hjælpe hudlæger og arbejdsmedicinere med systematisk at kortlægge, hvilke stoffer deres patienter bliver syge af.

Kemiingeniør Ulrik Fischer Friis er ansat til at skrive en guideline, der blandt andet bliver baseret på grundig undersøgelse og analyse af 150 håndeksempatienter og deres udsættelser.

Patienter med muligt arbejdsbetinget eksem kan indgå i projektet ved henvisning til Hudafdelingen, Gentofte Hospital.

I forbindelse med projektet vil der blive oprettet en hotline, som patienter, arbejdsgivere og fagforeninger kan henvende sig til med spørgsmål.

Projektet udføres i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Yderligere information fås hos Ulrik Ahrensbøll-Friis (tild. Ulrik Fischer Friis).

For meget nikkel i uægte smykker

I 2009 undersøgte Videncenter for Allergi 354 smykker og hårspænder fra 36 butikker og gadehandlere i København for nikkel.

 

I undersøgelsen fandt man, at både hårspænder (79,9 %) og fingerringe (20 %) til børn frigav nikkel i mængder, der kan give allergi. I smykker og hårspænder til voksne gjaldt det mellem 12,9 % og 19,3 % af de undersøgte genstande.

 

Til sammenligning har man i undersøgelser af uægte øreringe indkøbt i Kina, Thailand og USA fundet, at for høj nikkelfrigivelse i henholdsvis 31,5 %, 29,2 % og 30,7 % af tilfældene.

 

Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990 og i EU siden 1994. Det har medført et betydeligt fald i nikkeallergi blandt yngre kvinder – fra 20 % i 1990 til 10 % i 2006, men undersøgelserne viser, at det fortsat er nødvendigt at være opmærksom på uægte smykker og hårspænder. Især hvis de er købt uden for EU.

 

Thyssen JP et al.

Science of the Total Environment 407 (2009) 5315–5318.

Patientinformation om arbejdsbetinget eksem

Hvordan forholder man sig, hvis man udvikler eksem i forbindelse med sit arbejde?

 

Det giver en ny patientinformation fra Videncenter for Allergi svaret på.

 

Pjecen beskriver bl.a., hvornår eksem kan betragtes som en arbejdsskade samt erstatning og godtgørelse.

 

Den giver også gode råd om, hvad man som eksempatient selv kan gøre.

Hold øje med ufaglærte

En undersøgelse blandt 799 patienter med håndeksem viste, at der var sammenhæng mellem svært håndeksem på hænderne og stigende alder, eksem i barndommen og kontaktallergi over for kemiske stoffer, men også med socioøkonomiske forhold.

 

Ufaglærte havde således en øget risiko for en dårlig prognose sammenlignet med andre samfundsgrupper. Det kan derfor være en god idé at være ekstra opmærksom på denne patientgruppe.

 

Hald M et al,

Clinical severity and prognosis of hand eczema.

Br J Dermatol. 2009 Mar 28.

Ph.d.-forsvar

Den 11.12.2009 kl. 14.00 forsvarede cand.med. Jacob Pontoppidan Thyssen afhandlingen “The Prevalence and Risk Factors of Contact Allergy in the Adult General Population” i Store auditorium på Gentofte Hospital.

 

Forsvaret foregik engelsk.

 

Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller  hentes som pdf-fil.

Ph.d.-forsvar

Den 02.10.2009 kl. 14.00 forsvarede cand.med. Berit Christina Carlsen afhandlingen “Patients with Multiple Contact Allergies: Population Characteristics and Clinical Presentation” i Store auditorium på Gentofte Hospital.

 

Forsvaret foregik på engelsk. Afhandlingen kan rekvireres per e-mail: – eller hentes som pdf-fil.

1 4 5 6 7