Tag: Filaggrin

Nyheder der omhandler filaggrin

Filaggrin – andet end bare hudbarriere?

Huden er kroppens største organ, og den afgrænser den enkelte organisme fra omverdenen. For at kunne beskytte os mod bakterier, svampe, vira, kemiske påvirkninger og andre substanser vi møder på vores vej, må huden besidde nogle specifikke egenskaber. Blandt andet indeholder huden to meget vigtige strukturelle proteiner kaldet keratin og filaggrin. Disse proteiner er vigtige for den mekaniske barriere i det yderste, forhornede lag af huden, og filaggrin og dets nedbrydningsprodukter er også vigtige for den kemiske barriere.

Omkring 10% af den europæiske befolkning har en mutation i det gen, der koder for filaggrin-proteinet. Det betyder at de har en nedsat mængde af den funktionelle del af filaggrin. Disse mennesker vil derfor have en svækket hudbarriere, og de har bl.a. øget risiko for at udvikle atopisk eksem. 0,1% er homozygote bærere af mutationen, hvilket vil sige at de slet ikke danner den funktionelle del af proteinet.

Da typen af immunceller der befinder sig i huden er vigtig i udviklingen af forskellige inflammatoriske hudsygdomme, undersøgte vi om der var en anderledes sammensætning af en særlig undertype af hvide blodlegemer, kaldet T lymfocytter (T-celler) i huden hos mus, der mangler filaggrin. Derudover undersøgte vi om selve udviklingen af T-celler, som foregår i thymus (brisselen), er anderledes i disse mus sammenlignet med mus der har funktionelt filaggrin.

Vi fandt flere T-celler af undertypen γδ T-celler, der producerer det inflammatoriske protein IL-17A i huden hos mus, som mangler filaggrin. Derudover fandt vi ud af at filaggrin-proteinet faktisk er udtrykt i thymus i normale mus. Endelig kunne vi vise at der blev udviklet flere γδ T-celler i thymus, der producerer IL-17A i mus med filaggrin-mutationer.

Vores fund får os til at spekulere på om filaggrin-proteinet derfor ikke kun er et vigtigt barriereprotein i huden, men også spiller en rolle i thymus, hvor T-celleudviklingen finder sted. Dermed tror vi at individer med filaggrin-mutationer både er påvirkede pga. manglende hudbarriere (udefra), men også pga. en ændret udvikling af immunceller (indefra). På sigt kan viden om samspillet mellem T-celleudvikling og hudens immunologi give os en forståelse af hvordan visse sygdomme opstår, og dermed kan denne viden bidrage til udvikling af nye lægemidler.

Artiklen findes her.

Læse mere omkring hudens opbygning.

Eksem og førtidspension kan være forbundet

Forskere fra Videncenter for Allergi har sammen med forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, undersøgt konsekvenserne af at have eksem.

Eksem har både store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, da sygdommen er associeret med reduceret livskvalitet, øget forbrug af sundhedsydelser, og i de værste tilfælde, sygefravær, jobskifte, revalidering og/eller førtidspension.

Både atopisk eksem og håndeksem er hyppige hudlidelser i befolkningen. Personer der har haft atopisk eksem har ofte en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Man kan være arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem hvis man har en mutation i det gen der koder for proteinet filaggrin. Filaggrin-proteinet findes i hudens øverste lag hvor det er en del af hudbarrieren, der beskytter kroppen mod påvirkninger fra omgivelserne. Hvorvidt personer med filaggrin gen-mutationer oplever særlige konsekvenser ved deres eksem er uvist.

Studiet er baseret på data fra to forskellige grupper. En gruppe fra den generelle befolkning bestående af 3247 tilfældigt udvalgte voksne samt en gruppe af 496 eksempatienter. Alle deltagere udfyldte spørgeskemaer og blev testet for filaggrin gen-mutationer. Derudover benyttede projektet data fra Danmarks Statistik.

Vores studie viste, at hyppigheden af førtidspension i den generelle befolkning var øget blandt de personer der rapporterede håndeksem, særligt hvis de også havde atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion.  Dog var den primære diagnose for at have fået tildelt førtidspension ukendt i vores analyse og derfor kan vi ikke sige noget om årsagssammenhæng i dette studie, men indtil videre blot konkludere, at der er en sammenhæng.

Vi fandt også, at blandt de personer der rapporterede håndeksem, og som både havde en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion, fik over halvdelen de første symptomer på deres håndeksem inden de fyldte 18 år. Til sammenligning, var det kun 20 % der rapporterede symptomer på håndeksem inden voksen­livet blandt de personer der ikke havde haft atopisk eksem – uanset om deltagerne havde en filaggrin gen-mutation eller ej. Dette billede bekræfter, at man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har atopisk eksem eller har haft det som barn.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ’Contact Dermatitis’ og er desuden beskrevet i Astma og Allergi Bladet november 2017.

 

Invitation til Ph.d. forsvar 5/12/2016

Mandag den 5. december kl. 14.00 skal Cand. scient. Nina Glasser Heede forsvare sin Ph.d med titlen “Epidemiology of dermatitis – A characterization of genetic predisposition and personal consequences”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Haderup Auditoriet på Panum Institutet, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Genmutation giver måske mere D-vitamin i blodet

 

I en netop offentliggjort undersøgelse, viser forsker ved Videncenter for Allergi, at personer, som har en særlig genmutation, også har mere D-vitamin i blodet. Ca. hver 10. dansker har en sådan mutation, som betyder at man helt mangler eller danner mindre af et protein kaldet filaggrin. Filaggrin findes i de yderste lag af huden og er vigtig for hudens evne til at yde beskyttelse mod omgivelserne som fx solens stråler. Genmutationen viser sig ved meget tør hud og giver øget risiko for eksem. Teorien er at solens stråler nemmere trænger ned i huden, hvorfor man danner mere D-vitamin, hvis man har mutationen.
 
Mangel på D-vitamin kædes sammen med en række sygdomme og det er muligt at personer med eksemsygdom, der skyldes filaggrinmutation på denne måde har en fordel.
 
Der er tale om et meget omfattende studie hvor data fra 5 befolkningsundersøgelser med i alt næsten 10.000 personer er analyseret, fx indgår data fra Dansk Børneastma Center (COPSAC) og forskningscenter for sygdom og sundhed i Glostrup samt tyske grupper. For at sammenhængen kan bevises endeligt skal der eksperimenter til.
  
Læs mere om:

Nyt om filaggrin – arvelig proteinmangel i huden

I tre nye undersøgelser har Videncentret set på konsekvenser af medfødt mangel på proteinet filaggrin i huden.

Ca. 8 % af befolkningen har mutationer, som medfører en nedsat mængde af eller total mangel på proteinet filaggrin i huden.

Filaggrin er vigtig for hudens barriere, dens evne til at yde tilstrækkelig beskyttelse mod omgivelserne og for hudens evne til at bevare fugten.

 

Undersøgelserne viste:

 

Total mangel på filaggrinproteiner i huden var ofte forbundet med  svær behandlingskrævende atopisk eksem og håndeksem.

Mutationer i filaggringenet gav en øget risiko for revner i huden på hænder og fingre – især hvis man ikke havde atopisk eksem.

Dog var der nogle personer, som havde arvelig filaggrinmangel, uden at have haft eksem.

 

En defekt hudbarriere i form af filaggrinmangel kan påvirke sammenhængen mellem tobaksrygning og astma.  Rygning var således en større risikofaktor for at udvikle astma blandt personer, der havde arvelig filaggrinmangel i huden end hos personer uden filaggrinmangel. Sammenhængen var stærkest i gruppen af personer, der røg mest.

 

Undersøgelserne er baseret på eksempatienter fra hud-og allergiafdelingen, Gentofte Hospital, voksne danskere fra baggrundsbefolkningen (Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed) og en børnekohorte med mange eksembørn (fra Dansk BørneAstma Center).

 

Læs artiklerne:

Læs mere om filaggrin

Dit eksem kan være arveligt

Har du en mutation i dine gener?

Sådan et spørgsmål er pludselig blevet relevant, hvis man lider af eksem eller har problemer med tør hud.

Forskning har nemlig vist, at netop en ændring i generne kan gøre, at nogle mennesker mangler proteinet filaggrin i huden.

Vigtig byggesten

Proteinet er nødvendigt for en sund hud, og opdagelsen er et af de største fremskridt, der er sket inden for forståelsen af børneeksem, også kaldet atopisk eksem, som omkring hvert femte barn i Danmark lider af.

Intakt hud beskytter mod at bakterier og virus trænger ind og giver infektioner samt mod kemiske stoffer og temperaturudsving. Desuden hjælper huden med ­­at holde på kroppens vandindhold og på varmen.

Mangel på filaggrin gør huden utæt som en si ­- huden bliver dårligere til at beskytte mod omgivelserne og også dårligere til at holde på vand.

Mutationen er almindelig

Cirka ni pct. af den danske befolkning har en filaggrinmutation. Det betyder, at de kan få problemer med tør hud, og at risikoen for at få atopisk eksem er øget.

Mutationen, der betyder, at der ikke bliver dannet noget filaggrin, er arvelig og medfødt. Det er ikke noget, man kan udvikle senere i livet eller fjerne fra kroppen.

Personer med filaggrinmangel vil derfor hele livet have en skrøbelig hud. Da mutationen er arvelig, er der også risiko for, at deres børn kan arve den.

Øger risiko for svært eksem

Helt op til 50 pct. af dem, der lider af atopisk eksem mangler filaggrin i huden.

Fordi miljømæssige faktorer også spiller ind, kan man udvikle atopisk eksem, selv om huden indeholder normale mængder af filaggrin. Men risikoen er større, hvis man mangler proteinet.

Har et barn først udviklet atopisk eksem, og har det en filaggrinmutation, så er det sværere at vokse sig fra eksemet i forhold til børn med normale mængder af proteinet i huden. Filaggrinmangel øger også risikoen for at få svært eksem.

Opdagelsen vigtig for behandlingen

Opdagelsen af, hvad filaggrinmangel betyder for atopisk eksem, er vigtig både for forståelsen af sygdommen og for at udvikle nye, mere målrettede behandlinger.

Indtil for nylig var det i Danmark ikke muligt at blive undersøgt for filaggrinmangel i huden. Men Videncenter for Allergi og Dermatologisk afdeling på Gentofte Hospital har i samarbejde med læger fra hospitalets biokemiske afdeling nu opstillet en metode, så man kan lave undersøgelsen i en almindelig blodprøve.

Andre hudafdelinger og privatpraktiserende hudlæger kan også sende blodprøver til Gentofte Hospital for at få dem undersøgt.

Videncenter for Allergi forsker intenst i betydningen af mangel på filaggrin i huden.

Læs mere

Artiklen har været bragt på http://www.videnskab.dk/

og er skrevet af Berit C. Carlsen, læge og ph.d.

Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital