Tatoveringsblæk reguleres i EU

Ny lovgivning gør det mere sikkert at få en permanent tatovering. Den nye lovgivning er vedtaget i EU og træder endeligt i kraft 12 måneder efter annoncering. Det betyder, at anvendelsen af en lang række stoffer, som kan give allergi, kræft, skade arveanlæg eller forplantningsevnen forbydes eller begrænses i tatoveringsblæk.

Dette vil kunne få betydning for mange mennesker. Således har hver 6. dansker mindst en permanent tatovering. Flere mænd end kvinder og hyppigst i aldersgruppen 30 år og derunder. Mænd er væsentlig yngre (20 år) end kvinder (26 år), når de får deres første tatovering.

Tatovering foregår ved at farve også kaldet blæk prikkes ned i huden i en dybde af 1-2 mm. Det betyder at man bryder den membran i huden (basalmembranen), som adskiller de yder hudlag fra det indre og som sammen med immunsystemet udgør en væsentlig del af beskyttelsen af kroppen mod ydre påvirkninger. Det betyder, at man i princippet ved en tatovering kan få deponeret stoffer, som ellers aldrig ville kunne slippe igennem en intakt hud.

I ovennævnte undersøgelse rapporterede 6% af de danskere, der havde mindst en permanent tatovering om hudbivirkninger i form af eksem, infektion og/eller sår.  I andre internationale undersøgelser er det fundet at ca. 6% af tatoverede personer havde tatoveringsreaktioner af mindst 3 måneders varighed og op til 12% havde forbigående reaktioner. Mellem 3 og 8% angiver, at de har oplevet allergiske reaktioner i deres tatovering. Mens en ud af fire kan opleve solinducerede reaktioner i deres tatoveringer.

Tatoveringsblæk kan være komplekse blandinger bestående af pigmenter/farvestoffer, bindemiddel, opløsningsmidler og konserveringsmidler. Hidtil har der ikke været nogen regulering af indholdsstofferne i tatoveringsblækket og der har i forskellige undersøgelser været påvist både potentielt kræftfremkaldende og potente allergifremkaldende stoffer i tatoveringsblæk.

Den nye regulering vil blandt andet betyde at alle stoffer, som er forbudt i kosmetik også forbydes i tatoveringsblæk og at der skal være indholdsdeklarationen på blækket.

Videncenter for Allergi har bidraget til grundlaget for lovgivningen via en gennemgang af viden om allergi og tatovering.

Læs Videncentrets rapport om Allergi og tatovering.

Læs mere om tatoveringer.

Tatoveringsnåle kan være med til at fremprovokere metalallergi

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.

De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.

Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.

Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.

Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.

Billedet er fra Colourbox.dk

Ny registrerings- og tilsynsordning for tatoveringssteder

Godt nyt for patienter der reagerer på tatoveringer da det snart vil blive lettere at spore tilbage til den oprindelige synder.

Den 1. juli i år trådt en ny lov i kræft der gør det obligatorisk for tatoveringssteder at være med i en registrerings- og tilsynsordning under Sikkerhedsstyrelsen. Denne lov skal være med til at øge sikkerheden og mindske de mulige sundhedsmæssige risici for forbrugerne i forbindelse med at få en tatovering.

Før i tiden har der ikke været nogen krav til hygiejne standards eller om opbevaring af informationer omkring de udførte tatoveringer. Den nye lov skal sikre at tatoveringssteder overholder et hygiejne standard og informerer kunderne om de risici der er forbundet med at få lavet en tatovering. Tatoveringssteder skal også opbevare oplysninger om leverandørerne af de anvendte tatoveringsfarver, samt oplysninger om de udførte tatoveringer, så som hvilke tatoveringsfarver der er anvendt. Disse oplysninger skal opbevares i 5 år og skulle kunne sættes i forbindelse med hver enkelt udført tatovering.

15% af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer, hvor af 5,9% oplever gener fra deres tatoveringer. Med denne lov vil det nu blive lettere at hjælpe de patienter der oplever gener, ved at gøre det muligt at spore tilbage til den oprindelige synder og samtidig kunne spore om flere reagerer på det samme.

Læs mere omkring tatoveringer på vores hjemmeside.

Læse loven her.

Læse mere information omkring loven på Sikkerhedsstyrelsen hjemmeside.

Billede fra colourbox.dk

1 ud af 17 danskere oplever gener ved deres tatovering

Omkring 15% af den danske befolkning har en eller flere tatoveringer. Videncenter for Allergi har i samarbejde med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed analyseret spørgeskemadata fra en befolkningsundersøgelse foretaget i 2011. Studiet har vist, at 5,9% af de tatoverede danskere har oplevet udslæt/eksem (2,9%), infektion (1,3%), sår (1.0%) eller alle tre (0,7%) i tatoveringen. I de fleste af tilfældene forsvandt generne af sig selv, men 11.8% fik tatoveringen fjernet.

Langt højere hyppighed af gener ved tatoveringer er rapporteret i forbindelse med solpåvirkning.

Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at tatoveringer er mest hyppige i de yngre generationer og i middelklassen – og at mænd (20 år) er væsentlig yngre end kvinder (28 år), når de får deres første tatovering.

Læs mere omkring tatoveringer på vores hjemmeside.

Link til artiklen i Journal of the American Academy of Dermatology.

Billede fra colourbox.dk

Selvtest før hårfarvning- anbefales stadig ikke

De fleste permanente hårfarver indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer af typen phenylenediaminer (fx p-phenylene diamine og toluene diamine). De fleste permanente hårfarver har også på deres indlægsseddel en anvisning til hvordan forbrugeren inden hårfarvning kan teste sig selv for hårfarveallergi.

Testen har til formål at identificere forbrugere, som er allergiske overfor hårfarve og som derfor ikke skal farve håret.

Testen går ud på at man kommer en mindre mængde af hårfarve direkte på huden fx bag øret eller i albuebøjningen 24 -48 timer før hårfarvning og observerer om der er en allergisk reaktion.

I 2012 var Videncenter for Allergi med til sammen med en international gruppe af forskere at gennemgå den viden, der er om hårfarveallergi selvtesten. På baggrund af denne gennemgang og en gennemgang af instruktionerne for 20 forskellige permanente hårfarver købt i 7 forskellige lande konkluderes blandt andet:

  • Der er risiko for at allergi opstår ved selve testen, da man kan få allergi ved udsættelse for allergifremkaldende stoffer på selv små hudområder.
  • Hårfarveallergi selvtesten er ikke vist at være sikker for forbrugeren.

EU kommissionen igangsatte på denne baggrund et projekt.

Videncenter for Allergi har sammen med Videncenter for Frisører og den internationale gruppe af forskere igen gennemgået instruktionerne for permanente hårfarver på det Europæiske marked.

Denne gang blev instruktionen for 40 permanente hårfarver fra 21 forskellige producenter købt i detailhandlen i 8 europæiske lande.  Der blev ikke fundet nogen forskel til det tidligere studie. Selvtesten blev stadig anbefalet af de fleste producenter og der var stadig stor forskel på hvordan testen blev anbefalet udført. Samlet set var konklusionen og bekymringen om sikkerheden den samme som 5 år tidligere.

Læs om hårfarveallergi på Videncentrets hjemmeside.

Link til artiklen om selvtesten (på engelsk).

Foto: Colourbox.dk

Farvestoffer i tøj

En ny allergitest kan afsløre allergi over for farvestoffer i tøj. Allergi over for farvestoffer i tøj vil det ofte vise sig ved eksem der hvor tøjet sidder tæt til kroppen fx i armhuler, halsudskæring, om livet, på lår eller fødder.

Allergi over for farvestoffer i tøj opstår, som oftest ved brug af kunstmaterialer, der ikke kan binde farvestofferne, som i stedet frigives til huden.

Den nye allergitest består af 8 forskellige farvestoffer.- en såkaldt tekstilfarvemix.

I europæiske studier vil mellem 2% og 7% af eksempatienter, der testes, have allergi over for disse farvestoffer.

På Hud-og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital findes ca. 2% af patienterne, der testes med tekstilfarve-mixen, at være allergiske over for farvestofferne i deres tøj. En allergi, der ellers kunne være overset.

Læs om tekstilfarve-allergi her.

Information til hudlæger om basisserien her

Allergi hos børn

I en ny artikel analyseres hyppigheden af forskellige typer allergi hos 2.594 børn fra 1-17 år. Børnene blev allergitestet hos en gruppe danske hudlæger over en 9 års periode.
 
Ca. en ud af 4 børn, som blev testet for allergi over for kemiske stoffer fik påvist en allergi, hyppigst var allergi over for nikkel/kobolt, parfume og sort farvestof.
 
Piger havde generelt en større hyppighed af allergi over for kemiske stoffer end drenge, henholdvis 26,7 % og  22,1 % havde en allergi. Denne forskel var mest udtalt efter 13 års alderen.
 
I den yngste gruppe børn mellem 1 og 4 år sås allergi over for nikkel, kurvblomster, isothiazolinoner (konserveringsmidler), krom og kobolt. Parfumeallergi og sort farvestofallergi sås i alle aldersgrupper fra 5 år alderen.
 
De mest almindelige årsager til  parfumeallergi var deodoranter, shampoo og flydende sæbe, mens allergi over for sort farvestof, kaldet PPD, var forårsaget af hår og øjenbrynsfarve, samt sorte hennatatoveringer, også kaldet midlertidige tatoveringer.
  
Allergi over for isothiazolinone var blandt andet forårsaget af vådservietter.
 
Det konkluderes at allergi over for kemiske stoffer blandt børn er et væsentligt problem. Allergi bør overvejes hos børn med vedvarende eksem, som ikke bedres på behandling eller ved særlige udsættelser som fx for hårfarve.
 
Yderligere information:

Hårfarvers effekt på immunsystemet

Hør om ny forskning vedrørende hårfarvers effekt på immunsystemet. Lektor Charlotte Bonefeld fra Københavns Universitet fortæller om emnet på Danskernes Akademi på DR2.

 

Se filmen her (varighed cirka 16 minutter). – Filmen er desværre ikke tilgængelig længere.

1 2