Optimering af udredning for allergi over for polyethylen glycol (macrogol)

Polyethylen glycol, også kendt med synonymerne PEG og macrogol, er polymerer med varierende molekylvægt. De bruges hyppigt som fyldstoffer i lægemidler, kosmetik og hygiejneprodukter på grund af deres mange forskellige egenskaber, såsom øget opløselighed, konsistensregulering og forsinket absorption af en aktiv ingrediens. Herudover bruges polyethylen glycol (PEG) også i de mRNA-baserede vacciner mod covid-19, som har medført øget fokus på allergi over for PEG.

PEG allergi er meget sjælden men beskrevet med stigende hyppighed over de seneste år.

Formålene med denne artikel var at optimere udredning og diagnostik af patienter med allergi over for polyethylen glycol (PEG) ved at evaluere priktest over tid, vurdere krydssensibiliseringsmønstre med strukturelt lignende polymerer samt evaluere in vitro-testen histamine release test (HR-test) som diagnostisk redskab ved mistanke om allergi over for PEG.

I denne artikel indgår 10 patienter, der alle er diagnosticerede med PEG allergi gennem de seneste 10 år på Klinik for Allergi på Gentofte Hospital. Alle patienterne har oplevet akut indsættende, allergiske reaktioner med symptomer der spænder over milde symptomer med rødme og kløe til alvorlige symptomer med angioødem eller hjertestop i forbindelse med anafylaktiske reaktioner, selv ved meget lille eksponering for PEG.

Vi fandt, at alle patienter, der testede positiv på priktest med PEG med lav molekylvægt (LMV), også testede positiv for PEG med høj molekylvægt (HMV). Priktest reaktivitet for PEG kan mindskes over tid, idet patienter med længere interval, siden diagnosen blev stillet, var negativ for LMV PEG i priktest og primært positiv for HMV PEG.

Desuden fandt vi, at alle patienter, der blev testet med de strukturelt lignende poloxamerer var positive herfor, mens knap 1/3 var positive for polysorbat 80.

Tre af de inkluderede patienter reagerede med systemiske reaktioner i forbindelse med priktest. Da selv minimale mængder af PEG kan udløse systemiske reaktioner, er det ønskværdigt med en diagnostisk test, hvor patienten ikke eksponeres for allergenet. In vitro-testen histamine release test (HR-test) blev derfor vurderet i dette studie, men resultaterne viste, at denne test ikke kan anbefales som diagnostisk redskab ved PEG allergi.

Den bedste og sikreste måde for patienten at blive diagnosticeret med allergi over for PEG er ved at bruge priktest som en del af udredningen. Der er dog stor risiko for at inducere systemiske reaktioner, såfremt man ikke bruger de rette koncentrationer og går forsigtigt frem. I dette studie har vi derfor udviklet en udredningsalgoritme for priktest som kan bruges diagnostisk. Denne udredningsalgoritme indeholder en trinvis tilgang med stigende molekylvægt og -koncentrationer af PEG, som også tager højde for at patienten eventuelt kun tester positiv for HMV PEG efter mange år. Således kan titreret priktest med stigende koncentrationer af HMV PEG også være diagnostisk, selvom LMV PEG tester negativ. Ved at bruge denne udredningsalgoritme minimeres behovet for andre tests, såsom intradermal testning eller oral provokation, hvor patienten eksponeres for allergenet med høj risiko for anafylaksi.

Original overskrift: Optimizing investigation of suspected allergy to polyethylene glycols.