I undersøgelsen indgår 9 personer som havde fået diagnosticeret allergisk kontakt eksem hos hudlæge efter hårfarvning. De farvestoffer som personerne reagerede allergisk på, blev genfundet i hårfarverne ved kemisk analyse. Koncentrationen af allergifremkaldende hårfarvestof i produkterne viste sig at være 10 gange lavere end det tilladte. Studiet viser at lovlige hårfarveprodukter kan fremkalde allergi hos personer.

 

Hvis allergi over for hårfarvestoffer skal forebygges så skal koncentrationen af allergifremkaldende farevstoffer nedsættes.
 

Methyldibromo glutarnoitrile (MDBGN) er tilladt i rinse-off produkter, som sæbe, i koncentrationer op til 1000 ppm. Der er imidlertid patienter, som klart har fået deres allergi ved brug af rinse-off produkter, specielt flydende håndsæber.

I et studiet blev eksempatienter med allergi over for MDBGN bedt om at anvende en flydende håndsæbe med 1000 ppm MDBGN på et veldefineret område på den ene underarm, medens en sæbe uden MDBGN anvendtes på den anden arm, i et randomiseret og dobbeltblindt design. Resultatet var at 37% af testpersonerne udviklede allergisk eksem ved anvendelse af sæben med MDBGN daglig i op til 4 uger.

Det betyder at grænsen for sæbeprodukter på 0.1% er diskutabel, hvad angår flydende håndsæbe, idet den udsættelse som har været anvendt i studiet, er langt mindre end det ofte vil være tilfældet i hverdagen.

Det anbefales at grænsen for brug af MDBGN i rinse-off produkter revurderes.

I år 2002 var der registreret over 200 forskellige kemiske hårfarvestoffer i EU Kommissionen. Ved hjælp af en computermodel, der bygger på allergidata fra dyr, blev hårfarvernes evne til at fremkalde allergi forudsagt. Det viste sig at 3 ud af 4 farvestoffer var stærkt til moderat allergifremkaldende og heri blandt var også de mest anvendte farver:

 

toluene-2,5-diamine

resorcinol
p-phenylenediamine (ppd)
4-amino-2-hydroxytoluene
p-aminophenol

Farvestoffet 4-amino-2-hydroxytoluene er yderst sparsomt beskrevet ind til nu selvom det var det 4. mest anvendte hårfarvestof i år 2002. I dag er det kun farvestoffet ppd der bruges rutinemæssigt, når en hudlæge skal undersøge om en patient har hårfarveallergi. Forfatterne giver en liste over farvestoffer som det kunne være hensigtsmæssige at teste med.

En oversigt over arbejdsbetingede hudlidelser, deres årsager, udredning, behandling og anmeldelse.

Kromallergi kan opstå ved udsættelse for kromgarvet læder, hvor et overskud af krom kan frigives til huden. Kromgarvet læder er mere holdbart end ikke garvet læder og anvendes til forbrugerprodukter som urremme, sko og handsker. Allergi over for krom forårsaget af lædersko er specielt et problem blandt kvinder.
  

Det er trivalente kromforbindelser, der anvendes til lædergarvning. Overskud af disse trivalente kromforbindelser kan frigives fra læderet ved brug. Små mængder af det trivalente krom kan oxideres til det mere opløselige og allergifremkaldende hexavalente krom.
  

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at krom frigøres fra 35 % af forbrugerlæderprodukter. I læderprodukter udsættes man for to stadier af krom, trivalent og hexavalent krom. Der er gennemført et klinisk studie, hvor de mængder af trivalent og hexavalent krom, der udløser allergisk eksem, er fastlagt.
 

 

Studiet har vist, at både trivalent og hexavalent krom kan provokere allergisk eksem. Hexavalent krom var mest potent og udløste allergisk eksem hos 10 % af personer med kromallergi ved udsættelse for 1 ppm (0,0001 %) hexavalent krom medens trivalent krom var mindre potent end hexavalent krom, men mere potent end forventet, idet der skulle 6 ppm trivalent krom til at give den samme effekt.
  

Dette studie viser, at forebyggelse af kromallergi fra læderprodukter skal omfatte regulation af både frit tri- og hexavalent krom.

Oak moss absolut er et naturekstrakt udvundet af egemos. Det består af flere hundrede enkeltstoffer og har en kraftig allergifremkaldende effekt. Allergi over for oak moss ses findes hos ca. 25% af de parfumeallergiske personer og det er det parfumestof, der hyppigst er årsag til allergi.

På den bagrund iværksattes forskning til at bestemme hvilket/hvilke stoffer i oak moss, der er allergifremkaldende. Ved en kombination af allergitest på oak moss allergiske patienter og kemisk fraktionering og analyse identificerede stofferne: chloroatranol og atranol som de stærkeste allergi fremkaldende stoffer i oak moss, herudover fandt man at stoffet methyl-betaorcinol carboxylate også gav allergiske reaktioner. Sidstnævnte er med til at give duften.
Der er formentlig flere end de nævnte stoffer, som er tilstede i oak moss, som er allergifremkaldende. 

Parfumerede deodoranter er en hyppig årsag til parfumeallergi. Deodoranter anvendes i et fugtig, lukket miljø i armhulen, hvor der ofte (hos kvinder) er skadet hud som følge af barbering. Disse faktorer kan øge risikoen for at allergi opstår. To parfumestoffer, kendt som allergifremkaldende, Hydroxycitronellal og kanelaldehyd (cinnamal) studeres i forskellig koncentration i deodoranter. Personer med kendt allergi over for et af disse parfumestoffer fik udleveret deodoranter tilsat parfumestoffet i stigende, men realistiske mængder. Der inkluderedes en kontrolgruppe uden allergi over for parfume.

Alle eller næsten alle forsøgspersoner med allergi over for et af parfumestofferne udviklede allergisk eksem i armhulen ved brug af deodoranten med parfume. Ingen af kontrol personerne reagerede.