Et spørgeskema vedrørende slimhindesymptomer relateret til kemiske stoffer blev udsendt til 1189 personer, som tidligere havde deltaget i en befolkningsundersøgelse. Symptomer relateret til parfume blev hyppigst rapporteret fra næsen efterfulgt af øjne, lunger, mund og hals. Undersøgelsen fandt ingen sammenhænge mellem symptomerne og forekomsten af positive priktest over for luftvejsallergener. Derimod blev der fundet en positiv og statistisk signifikant sammenhæng mellem slimhindesymptomerne og astma målt som bronkial hyperreaktivitet over for stoffet metakolin.

I undersøgelsen indgår 9 personer som havde fået diagnosticeret allergisk kontakt eksem hos hudlæge efter hårfarvning. De farvestoffer som personerne reagerede allergisk på, blev genfundet i hårfarverne ved kemisk analyse. Koncentrationen af allergifremkaldende hårfarvestof i produkterne viste sig at være 10 gange lavere end det tilladte. Studiet viser at lovlige hårfarveprodukter kan fremkalde allergi hos personer.

 

Hvis allergi over for hårfarvestoffer skal forebygges så skal koncentrationen af allergifremkaldende farevstoffer nedsættes.
 

Methyldibromo glutarnoitrile (MDBGN) er tilladt i rinse-off produkter, som sæbe, i koncentrationer op til 1000 ppm. Der er imidlertid patienter, som klart har fået deres allergi ved brug af rinse-off produkter, specielt flydende håndsæber.

I et studiet blev eksempatienter med allergi over for MDBGN bedt om at anvende en flydende håndsæbe med 1000 ppm MDBGN på et veldefineret område på den ene underarm, medens en sæbe uden MDBGN anvendtes på den anden arm, i et randomiseret og dobbeltblindt design. Resultatet var at 37% af testpersonerne udviklede allergisk eksem ved anvendelse af sæben med MDBGN daglig i op til 4 uger.

Det betyder at grænsen for sæbeprodukter på 0.1% er diskutabel, hvad angår flydende håndsæbe, idet den udsættelse som har været anvendt i studiet, er langt mindre end det ofte vil være tilfældet i hverdagen.

Det anbefales at grænsen for brug af MDBGN i rinse-off produkter revurderes.

I år 2002 var der registreret over 200 forskellige kemiske hårfarvestoffer i EU Kommissionen. Ved hjælp af en computermodel, der bygger på allergidata fra dyr, blev hårfarvernes evne til at fremkalde allergi forudsagt. Det viste sig at 3 ud af 4 farvestoffer var stærkt til moderat allergifremkaldende og heri blandt var også de mest anvendte farver:

 

toluene-2,5-diamine

resorcinol
p-phenylenediamine (ppd)
4-amino-2-hydroxytoluene
p-aminophenol

Farvestoffet 4-amino-2-hydroxytoluene er yderst sparsomt beskrevet ind til nu selvom det var det 4. mest anvendte hårfarvestof i år 2002. I dag er det kun farvestoffet ppd der bruges rutinemæssigt, når en hudlæge skal undersøge om en patient har hårfarveallergi. Forfatterne giver en liste over farvestoffer som det kunne være hensigtsmæssige at teste med.

Et spørgeskema vedrørende slimhindesymptomer relateret til kemiske stoffer blev udsendt til 1189 personer, som tidligere havde deltaget i en befolkningsundersøgelse. Undersøgelsen fandt positive og statistisk signifikante sammenhænge mellem rapporteringen af slimhindesymptomer over for parfume og forekomsten af parfumekontaktallergi, håndeksem, kvinder og psykisk sårbarhed.