Unge kan også få allergi

Allergisk reaktion på hårfarve.

Hårfarver

Hårfarver kan give allergi. Symptomerne kan i nogle tilfælde være voldsomme og føre til indlæggelse.

82,3 % af unge piger i alderen 15-18 år har på et eller andet tidspunkt farvet hår, viser ny forskning fra Videncenter for Allergi foretaget sammen med Videncenter for Frisører og Kosmetikere (1). I undersøgelsen er 1.062 unge piger blevet spurgt om deres brug af kosmetik og deres eventuelle hudreaktioner. Ca. 10 % af de unge piger, der deltog i den danske undersøgelse, havde haft udslæt efter hårfarvning og ca. 3 % hævelser i ansigtet.

Mange af de stoffer, som anvendes i hårfarver er meget allergifremkaldende. I en svensk undersøgelse af 122 permanente hårfarver (dvs. farver der ikke kan vaskes ud af håret) fandt man stærkt allergifremkaldende stoffer i 120 (98,3 %).

Læs mere om hårfarver

Midlertidige tatoveringer

Sorte hennatatoveringer kan give svære allergiske reaktioner. Sorte hennatatoveringer kaldes også midlertidige tatoveringer og males direkte på huden, hvor de holder i nogle uger.

Henna er et naturstof, der giver en rødbrun farve, og som ikke i sig selv er særligt allergifremkaldende. Hennas farve er svag og holder dårligt, og der kan derfor ved midlertidige tatoveringer være iblandet kemikalier, som tilfører sort farve og som er meget allergifremkaldende. Disse kemikalier anvendes også i hårfarver.

Hvis man er blevet allergisk over for det sorte farvestof i den midlertidige tatovering, viser det sig som et udslæt i tatoveringen ca. 10 dage efter, at man har fået den tegnet på huden.

Allergisk reaktion på farvestof i midlertidig tatovering.

Udslættet forsvinder igen ved behandling med hormoncreme, men den allergi, man har udviklet over for sort farvestof, er livsvarig. Det betyder, at man ikke kan tåle at farve hår, da der anvendes de samme sorte farvestoffer i hårfarve. Farver man alligevel hår, kan man få en meget voldsom allergisk reaktion med udslæt over hele kroppen og svære hævelser i ansigtet.

I en ny undersøgelse blandt 1.062 unge piger mellem 15 og 18 år havde ca. 68 % haft en midlertidig tatovering og 2,7 % havde haft udslæt i tatoveringen som tegn på, at allergi var opstået (1).

Læs mere om midlertidige tatoveringer

Parfume

Parfume er en af de hyppigste årsager til hudallergi og opstår ofte i teenageårene.

Allergisk reaktion på parfumestof i deodorant.

Det første tegn på parfumeallergi er ofte udslæt af en parfumeret deodorant eller af en parfume. I undersøgelsen af de 1.062 unge piger havde 10,7 % oplevet udsæt af parfume inden for det sidste år (1).

Læs mere om parfumeallergi

Nikkel

Nikkel er den hyppigste årsag til hudallergi blandt unge kvinder, men er sjældnere blandt mænd. Nikkel er et metal, der kan frigives fra blanke metalgenstande som f.eks. smykker, knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøgler, mobiltelefoner og værktøj.

Der er en lovgivning, der begrænser hvor meget nikkel, der må frigives for genstande, der er i tæt og langvarig kontakt med huden. Lovgivningen beskytter ikke fuldstændigt mod nikkelallergi, og man skal være opmærksom på, om man udvikler udslæt fx under en knap, ørering, ur eller lignende.

 

Videncenter for Allergi undersøgte 354 produkter (hårspænder, øreringe og halskæder mm) købt fra 36 forskellige Københavnske butikker. I alt 22 % frigav nikkel i en mængde, så det kan give nikkeleksem (2). I en anden undersøgelse testedes 41 mobiltelefoner, og otte (19,5 %) blev fundet at frigive nikkel (3).

Læs mere om nikkelallergi

Referencer
  1. Baseret på Bregnhøj A, Søsted H, Menné T, Johansen JD. Exposures and reactions to allergens among hairdressing apprentices and matched controls Contact Dermatitis 2011, 64(2):85-9
  2. Thyssen JP, Menné T, Johansen JD. Nickel release from inexpensive jewelry and hair clasps purchased in an EU country – Are consumers sufficiently protected from nickel exposure? Sci Total Environ 2009, Oct 1;407(20):5315-8
  3. Thyssen JP, Johansen JD, Zachariae C, Menne T. The outcome of dimethylglyoxime testing in a sample of cell phones in Denmark Contact Dermatitis 2008, 59(1):38-42