Symptomer

Hårfarveallergi viser sig ved eksem, knopper, rødme og eventuelt blærer i hårkanten, i ansigtet og på halsen. Ofte er reaktionen ledsaget af betydelig hævelse især i panden og omkring øjnene. Typisk kommer reaktionen inden for de første døgn efter hårfarvningen. En allergisk reaktion på hårfarve kan forsætte med at give symptomer i flere uger evt. måneder, da det allergifremkaldende farvestof

» Læs mere

Femte udgave af ”Contact Dermatitis” på gaden

Opslagsværket "Contact Dermatitis" er netop udkommet for femte gang. 

 

"Contact Dermatitis" dækker detaljeret alle aspekter af irritativ og allergisk kontakteksem inklusive den nyeste viden om håndteringen af disse lidelser.

 

Der er bl.a. lagt særlig vægt på immunologiske mekanismer, atypiske kliniske former for kontakteksem, reaktioner på medicin samt beskæftigelses-og miljømæssige faktorer.

 

Kapitler, som er overført fra tidligere udgaver, er blevet grundigt revideret for at afspejle den nyeste viden.

 

Desuden er der tilføjet helt nye kapitler om bl.a. genetik, hvilken rolle hudbarrieren spiller, forbindelsen mellem luftvejssymptomer udløst af kemikalier og kontakteksem samt om forebyggelse.

 

I bogen findes også et stort leksikon over de kemiske stoffer, der er beskrevet som allergifremkaldende.

 

Forfatterne er alle førende fagfolk på området. 

 

Videncenter for Allergis leder, Jeanne Duus Johansen, er redaktør af bogen. 

 

Læs mere på forlaget Springer Verlags hjemmeside, hvorfra bogen også kan købes.

 

"Contact Dermatitis" udkom første gang i 1992 og er på engelsk.

Gummi

I produktionen af gummiprodukter anvendes der naturgummi (latex), der tappes fra gummitræer, samt en række kemiske stoffer, der tilsættes for at give naturgummiet elasticitet og slidstyrke. Allergi kan opstå over for både naturgummiet og over for de kemikalier, der tilsættes i produktionen af gummi. Latexallergi og gummikemikalieallergi er således to forskellige ting. Læs mere om kontaktallergi over for:   Gummikemikalier» Latex»

» Læs mere

Farvestoffer

Farvestoffer bruges i både hårfarver, tatoveringer og tekstilfarver – alle anvendelser, som kan give anledning til kontaktallergi. Læs mere om kontaktallergi over for: Afblegningsmidler» Hårfarve» Tekstilfarve» Tatoveringsfarve»

» Læs mere

Konserveringsmidler

Konserveringsmidler er stoffer, som tilsættes produkter – eksempelvis kosmetik, rengøringsmidler, papirvarer, skæreolier og maling – for at mindske vækst af mikroorganismer. Konserveringsmidler er biologisk aktive stoffer og kan derfor også give allergi. De stoffer, der er bedst til at konservere, er som regel også de mest allergifremkaldende. Mens stoffer, der er mindre allergifremkaldende, som regel heller ikke er tilstrækkeligt effektive til at konservere.

» Læs mere

Forskellige årsager til eksem

Eksem kan være forårsaget af andet end kontaktallergi. Irritativt eksem En hyppig årsag til eksemsygdom er konstant irritation af huden som f.eks. hvis man vasker hænder ofte, hyppigt er udsat for rengøringsmidler, skæreolier og opløsningsmidler samt langvarig eller hyppig brug af handsker. Denne form for eksem kalder man irritativt kontakteksem i modsætning til allergisk  kontakteksem . Man kan ikke umiddelbart se,

» Læs mere

Forskellige allergityper

Birkepollen kan give straksallergi. Straksallergi Straksallergi kaldes også type I allergi, IgE-medieret eller antistof-medieret allergi. Straksallergi forårsages af proteiner som: Pollen Husstøvmider Dyrehår Fødemidler Gummiprotein (latex) Man kan også udvikle straksallergi over for lægemidler som f.eks. penicillin. Symptomerne på straksallergi er høfeber, nældefeber og astma. Disse kan opstå minutter efter, man har været udsat for allergenet, og reaktionen kan i

» Læs mere

Arbejdsbetinget eksem

Hvert år anmeldes omkring 2.100 tilfælde af arbejdsbetinget eksem. Arbejdsbetinget eksem er en sygdom, der er udløst eller forværret af arbejde eller arbejdsforhold. Eksemet kan opstå som følge af påvirkninger gennem kortere eller længere tid med allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer som f.eks.: Vådt arbejde som ved hyppig håndvask eller handskebrug. Arbejde med hudirriterende stoffer som sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier mm.

» Læs mere

Allergisk eksem af MI

Et studie fra Videncenter for Allergi viser, at allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er udbredt på trods af ganske kort tid på markedet.

 

1,5 pct. af de patienter, der bliver testet for kontaktallergi, har allergi over for MI.

 

Dermed er allergien efter kun seks år på niveau med midler, der har været brugt i årtier.

 

EU tillod i 2005 brugen af MI i kosmetik og husholdningsprodukter i koncentrationer op til 100 ppm. Inden var det også blevet tilladt i industrielle produkter eksempelvis maling.

 

Tidligere blev MI kun benyttet i kombination med methylchloroisothiazolinone (MCI), men kun i en koncentration, der var 25 gange mindre end den nu tilladte.

 

Undersøgelsen viser også, at 32 pct. af MI-allergikerne blev udsat for stoffet i kosmetik, for eksempel i shampoo eller flydende sæbe.

 

30 pct. (11/37) var udsat i erhvervsmæssig sammenhæng. Heraf var især malere (5) ramt. Videncentret undersøger aktuelt om MI kan anvendes i en koncentration, som vil give mindre allergi.

 

Resultaterne offentliggøres i begyndelsen af næste år i en ph.d.-afhandling.

 

Prevalence and cause of MI contact allergy Lundov MD et al

Contact Dermatitis 2010: 63 (3): 164-167

MI i vådservietter

En belgisk artikel beskriver syv patienter, der har udviklet allergisk eksem efter at have brugt vådservietter til intimhygiejne eller øjenmakeupfjerner konserveret med MI.

 

Forfatterne peger på, at isoleret brug af MI ikke er en løsning på problemet med allergisk kontakteksem for konserveringsmidler, og at der kan være brug for yderligere regulering.

 

Methylisothiazolinone, an emerging allergen in cosmetics?

García-Gavín J et al

Contact Dermatitis. 2010: 63(2):96-101

1 77 78 79 80 81 90