P-phenylenediamine (PPD) og toluene-2,5-diamine (PTD) er de to hyppigst anvendte bestanddele i permanente hårfarver. PPD og PTD er begge stærkt sensibiliserende, men en høj grad af krydsreaktivitet. Der rapporteres her om en patient med en tidlig positiv lappetest for PPD og en sen positiv lappetest for PTD. Patienten har dog kun været eksponeret for PTD. Denne case illustrerer både krydsreaktivitet mellem PPD og PTD, men også vigtigheden af en sen aflæsning af lappetest for at registrerer alle positive resultater.

Artiklen omhandler en befolkningsbaseret undersøgelse af 188 tvillinger med håndeksem, som blev interviewet, allergitestet og undersøgt klinisk første gang i 1997-98 og for anden gang i 2005-06. Undersøgelsen viste, at rødme og afskalning var de hyppigste symptomer på håndeksem og at håndeksemet oftest sad på fingre og i håndflader. I 1997-98 og 2005-06 påvistes kontaktallergi hos henholdsvis 28 % og 30 %. 12 % havde været sygemeldt på grund af håndeksem og tilhørsforhold til laveste socio-økonomiske gruppe samt atopisk eksem var risikofaktorer for sygemelding. 9 % havde måttet skifte job på grund af håndeksem. 63 % havde konsulteret en læge mindst en gang på grund af håndeksem og atopisk eksem var en risikofaktor for mere end et lægebesøg. Der var en betydelig tendens til kroniske symptomer idet 68 % af dem, som havde symptomer i 1997-98, havde haft symptomer indenfor det sidste år ved undersøgelsen i 2005-06.

I dette studie indkøbte forfatterne 277 forskellige par øreringe fra 34 forskellige butikker og markedspladsstande i San Francisco, Californien. Smykkerne blev efterfølgende undersøgt med dimethylglytoxime (DMG) testen. 69 % af de øreringe der var købt hos lokale kunstnere var DMG-positive, 42,9 % af dem der var købt i typiske turistbutikker var DMG-positive, og endelige var 24,1 % og 1,7 % af øreringe købt fra tøj- og accessorybutikker der henvender sig til henholdsvis unge og ældre damer DMG-positive. Forfatterne fandt ingen sammenhæng mellem pris og udfaldet af DMG-testen. 

Denne oversigtsartikel teoretiserer om en mulig sammenhæng mellem nikkelallergi, håndeksem og en arvelig mangel på filaggrin-proteiner. "Bypass"-teorien introduceres som forklaring på tidligere tiders nogle gange modstridende resultater vedrørende arveligheden af nikkelallergi. Det foreslås, at penetration af huden ved piercing "bypasser" filaggrin-proteinernes beskyttelse mod nikkelallergi og eksem, og at det er forklaring på, at det er svært at studere arveligheden af nikkelallergi.

Allergiopgørelser fra det danske nationale allerginetværk (Dansk Kontaktdermatitis Gruppe) viser at hyppigheden af allergi over for konserveringsmidlet methyldibromo glutaronitrile (MG) var 4,5 % i 2003, 3,9 % i 2004, 3,5 % i 2005, 2,5 % i 2006 og 2,6 % i 2007 af de eksempatienter, der blev testet. Der er således tegn på at forekomsten af MG-allergi falder i Danmark. Dette skyldes et øget offentligt fokus på stoffets allergifremkaldende egenskaber samt at stoffet er blevet forbudt i den type kosmetiske produkter, der har vedvarende kontakt med huden (stay-on kosmetik). Der er stadig mange som har allergi over for stoffet, men hyppigheden forventes fortsat at falde idet stoffet fra juni 2008 også er blevet forbudt i wash-off produkter.

Denne artikel gennemgår den eksisterende litteratur indenfor området ”systemisk kontakteksem forårsaget af lægemidler”. Det systemiske kontakt eksem opstår typisk når en allergisk person bliver eksponeret for det pågældende allergen via luftvejene (inhalation), via tarmsystemet (tabletter), gennem huden (plaster), eller gennem blodbanen (intravenøs behandling). Artiklen opsummerer de lægemidler der kan medføre systemisk kontakteksem og giver endvidere en liste over mulige årsagsmekanismer til sygdommen.