Allergisk kontakteksem efter brug af hovedtelefoner: En ny sag om kontaktallergi over for dimethylfumarat (DMF)

Dimethylfumarat (DMF) er et svampemiddel, som er meget allergifremkaldende og kan give kraftig allergisk eksem.  I 2009 blev DMF forbudt i EU. Dette forbud blev indført, da der havde været flere sager om, at DMF fra især møbler havde forårsaget kontaktallergi og kraftig eksem.

I denne artikel fortæller vi historien om en patient, der 15 år efter forbuddet har fået allergisk kontakteksem sandsynligvis pga. udsættelse for DMF fra et par hovedtelefoner

Vi diskuterer, at det er meget problematisk, hvis producenter ikke følger EU-regulering, da dette kan være til stor skade for forbrugeren. Desuden understreger vi, at sundhedspersonale stadig skal være opmærksomme på, at deres patienter kan have kontaktallergi over for DMF.

Original overskrift: Allergic Contact Dermatitis After Use of Headphones: A New Case of Contact Allergy to Dimethylfumarate (DMF)