Mange får sorte hennatatoveringer, som kan give livsvarig allergi
Sorte hennatatoveringer kan give svære allergiske reaktioner. 6,3 % af voksne danskere i alderen 18-69 år har prøvet at få en sort henna-tatovering viser en ny undersøgelse fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i samarbejde med Videncenter for Allergi. To ud af hver hundrede, som er blevet hennatatoveret, viser tegn på en allergisk reaktion. Videncenter for Allergi advarer mod at få en sort hennatatovering.
Om sorte hennatatoveringer
Henna er et naturstof og vil give en rødbrun farve. Farven er svag og holder dårligt, derfor kan der være blandet ulovlige kemikalier i farven, såkaldte phenylenediaminer. Disse giver en flot sort farve, der holder længe - men de kan også give en livsvarig allergi. Sorte hennatatoveringer kaldes også midlertidige tatoveringer og males direkte på huden, hvor den holder nogle uger. Mange får en hennatatovering på ferierejser.
Symptomer på allergi
Allergien viser sig ved, at huden bliver meget rød, kløende og hævet, der hvor tatoveringen er tegnet. Disse symptomer vil typisk starte ca. en uge efter, man har fået tatoveringen (Fig. 1).
Fig1. - Udslæt i sort hennatatovering.
Hævelserne kan være meget voldsomme, udslættet kan brede sig til hele kroppen og må ofte behandles med hormoncreme eller tabletter.
Mange har fået en hennatatovering
I 2006-08 besvarede 3.441 tilfældigt udvalgte voksne borgere fra det vestlige København et spørgeskema om deres generelle helbred, som led i en undersøgelse på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. I spørgeskemaet indgik spørgsmål om sorte hennatatoveringer.
I alt svarede 6,3 % at de havde fået en sort henna tatovering, flere blandt kvinderne (8,3 %) end blandt mændene (3,7 %). Sorte hennatatoveringer var især populære blandt unge i alderen 18-24 år. Her angav 33,3 % af de adspurgte kvinder og 9,1 % af de adspurgte mænd at have fået en sort hennatatovering. Undersøgelsen omfattede ikke børn, men man må mistænke at der kan være endnu flere i de helt unge aldersgrupper, som har været hennatatoveret. Således har en engelsk undersøgelse vist, at mens 7 % af forældre oplyste, at være hennatatoveret, var det 14 % af deres børn, der var det.
Konsekvenser
I alt 2,3 % af de hennatatoverede personer havde reageret på tatoveringen og havde således sandsynligvis udviklet en allergi over for det sorte farvestof i tatoveringen. Da allergien over for det sorte farvestof er livsvarig og de samme farvestoffer ofte bruges i hårfarve, kan personer, der har reageret på en sort hennatatovering ikke tåle at farve hår. Gør de det alligevel, kan der opstå meget voldsomme hævelser i ansigtet og på halsen, som kan kræve akut indlæggelse. Andre følgetilstande af allergien kan være problemer med at tåle farvestoffer i tøj og allergisk reaktion over for kemisk beslægtede stoffer, som gummikemikalier og lokalbedøvelse.
Gode råd
Lad være med at få en sort hennatatovering
Samlet varighed er 14 minutter.
Sørg for at give advarslen videre til dine børn.
Farv ikke hår, vipper eller bryn og bliv undersøgt for allergi hos hudlæge, hvis du har reageret på en sort hennatatovering
Hvis du vil vide mere: www.videncenterforallergi.dk eller kontakt læge Jacob Thyssen eller prof. Jeanne Duus Johansen, tel: 39 77 73 00
To nye ph.d.-afhandlinger
Kontaktallergi og autoimmune sygdomme – epidemiologiske og eksperimentelle studier
Af. cand. polyt. Kåre Engkilde
Kontaktallergi involverer både det medfødte og det tilpassede immunsystem. Involveringen af mange forskellige celler i den kontaktallergiske reaktion gør det er sandsynligt at kontaktallergi kan influere på udviklingen af andre sygdomme.
Formålet med PhD studiet var at undersøge sammenhængen mellem kontaktallergi og andre sygdomme, der involverer immunsystemet, som fx type 1 diabetes. I den første del af ph.d-projektet undersøgtes sammenhængen ved hjælp af sammenstilling af informationer fra forskellige sygdomsregistre. Der blev fundet en omvendt sammenhæng mellem diabetes type 1 og kontaktallergi (OR: 0,63). Denne tilsyneladende beskyttende effekt af kontaktallergi over for type 1 diabetes blev efterfølgende afprøvet i et dyrestudie, hvor mus, som spontant udvikler diabetes blev behandler med små doser af forskellige allergifremkaldende stoffer på huden. Det blev fundet at gentagne behandlinger med et af de allergifremkaldende stoffer (PPD) reducerede udviklingen af diabetes hos musene. Forsøget blev yderligere suppleret med en række studier af effekten på immunsystemet.
Kontaktallergi synes således at være inverst korreleret til autoimmune sygdomme som type 1 diabetes. Disse fund åbner interessante perspektiver omkring kemikalier i miljøet, deres indflydelse på immunsystemet og de mønstre af sygdomme, der kan opstå. Specielt vil det være af interesse at undersøge om de personer, som ikke udvikler allergi ved kontakt med kemiske stoffer også får en påvirkning af deres immunsystem, men på en måde, så deres risiko for autoimmune sygdomme øges. Fundene i afhandlingen åbner også for nye perspektiver for tidlig behandling/forebyggelse af diabetes.
Yderligere oplysninger: cand. polyt. Kåre Engkilde, Videncenter for Allergi, tel:39 77 73 00
Sammenhæng mellem dosis og respons ved kontaktallergi og perspektiver for forebyggelse
Af cand. med. Louise Arup Fischer Neergaard
Allergisk kontakteksem opstår ved hudkontakt med allergifremkaldende stoffer i miljøet i hjemmet og/eller på arbejdspladsen. Allergisk kontakteksem kan forebygges ved at nedsætte eller undgå udsættelse for det pågældende allergifremkaldende stof. Såfremt man tager hensyn til hvor meget allergifremkaldende stof en person, der er allergisk kan tåle, vil de fastsatte grænser ikke alene kunne reducere hyppigheden af nye tilfælde af allergi, men også gøre at de personer, der allerede er allergiske, bliver mindre syge.
I ph.d.-studiet fastlægges sikre grænser for brug af tre allergifremkaldende stoffer: et metal, et konserveringsmiddel og et parfumestof ved testning på personer, der har udviklet allergi over for de respektive stoffer. Studierne viste at den mængde der skal til for at provokere allergisk eksem er mindre når man udsættes for stoffet gentagen gange, som ved normal brug, end ved en enkelt lukket udsættelse, som er standarden ved en allergitest. Det undersøgte parfumestof havde en anden dosis-respons profil end de to andre stoffer, hvilket sandsynligvis skyldes fordampning.
På baggrund af resultaterne i de tre studier, er der udarbejdet en model til beregning af sikre(re) niveauer af allergifremkaldende stoffer.
Yderligere oplysninger: cand. med. Louise Arup Fischer Neergaard, Videncenter for Allergi, tel: 39 77 73 00
Ph.d.-afhandlingerne vil kunne rekvireres hos sekr. Susanne Schweitz, Videncenter for Allergi, tel: 39 77 73 00 eller ved mail til sussc @ geh.regionh.dk
