Nye ph.d.-afhandlinger

Patienter med multiple kontaktallergier: Karakteristik og klinisk præsentation

Af læge Berit Christina Carlsen / 2. oktober 2009

Ph.d.'en er omtalt i nyhedsbrevet fra april.

Håndeksem – sværhedsgrad og betydning af lægeundersøgelse for prognose

Af læge Marianne Hald / 30. oktober 2009

Håndeksem er almindeligt og har ofte et kronisk forløb. Patientens praktiserende læge vil normalt starte den primære behandling og give generel rådgivning. Diagnostisk udredning hos en hudlæge gør det muligt at rådgive om hvilke specifikke miljømæssige eksponeringer, patienten skal undgå.

Formålet med afhandlingen var at undersøge, i hvilken udstrækning personer med håndeksem har konsulteret egen læge og hudlæge, at beskrive de kliniske ændringer fra første besøg hos en hudlæge og igen efter seks måneder, at undersøge hvad der har betydning for sværhedsgrad og dårlig prognose samt at kortlægge processen fra debut af håndeksemet til patienten opsøger sin egen læge (patientforsinkelse) og til vedkommende undersøges af en hudlæge (systemforsinkelse).

Undersøgelserne viste:

• At det afhænger af håndeksemets sværhedsgrad, om patienter søger læge, samt at en del ikke bliver henvist til en dermatolog trods udtalte symptomer. Det kan have konsekvenser for prognosen.
• At håndeksem var relateret til stigende alder, atopisk eksem og kontaktallergi. En socioøkonomisk stratificering viste, at ufaglærte havde den dårligste prognose.
• At en dårlig prognose var associeret til en længere patientforsinkelse. Patienter, som var hos hudlægen for første gang, havde en median patientforsinkelse på tre måneder. For hver måned patienten ventede med at gå til lægen blev odds ratioen for en dårlig prognose øget med en faktor på 1,11 (95 % konfidensinterval: 1,02–1,21). Den mediane systemforsinkelse var tre måneder. Systemforsinkelsen var ikke signifikant associeret til en dårligere prognose. Dog viste resultaterne, at patienter uden systemforsinkelse havde den bedste prognose. Modsvarende havde patienter, der måtte vente over et år den dårligste prognose. For hver måned patienten ventede blev odds ratioen for en dårlig prognose øget med en faktor 1,05 (95 % konfidensinterval 1,00–1,10).

Det kan konkluderes, at mange patienter er forholdsvis længe undervejs i sundhedssystemet, hvilket synes associeret med en ringere prognose.

Forekomst og risikofaktorer for kontaktallergi i en voksen befolkningsgruppe

Af læge Jacob Pontoppidan Thyssen / 11. december 2009

Kontaktallergi er hyppigt forekommende med nikkel, parfume og thimerosal (konserveringsmiddel) som vigtigste årsager. Det er fortsat ikke med sikkerhed fastslået, hvorvidt tobaksrygning påvirker forekomsten af kontaktallergi.

Ph.d.-studiet havde to formål: At bestemme prævalensen af kontaktallergi blandt voksne danskere samt at undersøge om alkoholindtag og tobaksrygning kan påvirke prævalensen af (nikkel) kontaktallergi.

Undersøgelserne var baseret på allergitestning af og spørgeskemaundersøgelse blandt 3.460 tilfældigt udvalgte danskere. De viste, at 10-års prævalensen af kontaktallergi blandt danskere over 18 år var 10 %. Studierne viste endvidere, at tobaksrygning var signifikant associeret med nikkelallergi. En mulig sammenhæng mellem (nikkel) kontaktallergi og alkoholindtag blev påvist i et otte års follow-up studie (1990 til 1998), men kunne ikke bekræftes i to tværsnitsstudier (henholdsvis 1990 og 2006). Ved opfølgning i 1998 var forekomsten af kontaktallergi omvendt associeret med alkoholindtag blandt kvinder, mens forekomsten af (nikkel) kontaktallergi blandt henholdsvis 1.056 deltagere i 1990 og 3.460 deltagere i 2006 var uafhængig af alkoholindtag.

Rekvirer afhandlingerne

Ph.d.-afhandlingerne kan rekvireres hos sekretær Susanne Schweitz på telefon 39 77 73 00 eller e-mail sussc@geh.regionh.dk eller downloades på www.videncenterforallergi.dk.