Allergi overfor polyethylen glycol (PEG) er sjælden. I dette studie undersøgte vi kliniske manifestationer, tidsinterval fra diagnose til udredning samt påvirkning af PEG-allergiske patienters hverdag ved at gennemgå patienternes kliniske historie i kombination med et retrospektivt udfyldt spørgeskema. Resultaterne viste, at otte ud af ti patienter havde haft mindst en anafylaktisk reaktion, der krævede behandling med adrenalin. Anafylaksi var primært forårsaget af antibiotiske og smertestillende tabletter, depotsteroider, mavesyre-hæmmere samt afføringsmidler. Syv patienter rapporterede gentagne reaktioner før diagnose. Median tid fra første reaktion til diagnose var 20 måneder. Ingen patienter oplevede alvorlige allergiske reaktioner, efter diagnosen var stillet. Vi fandt også, at allergi over for PEG påvirker patienternes dagligdag, men denne påvirkning bedres efter diagnosen er stillet.

Original overskrift: Clinical manifestations and impact on daily life of allergy to polyethylene glycol (PEG) in ten patients

Overvågning af forekomsten af ​​kontaktallergi hos patienter, der er lappetestet, er et dokumenteret værktøj til løbende at vurdere hvilke ​​kontaktallergener, der skal være i basisserien.

I dette studie var formålet at præsentere aktuelle resultater fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA), hvor 13 lande er repræsenteret.

I 4 år 2015-2018 blev data fra 51.914 patienter der var lappetestet med den europæiske basisserie analyseret. Kontaktallergi over for nikkel var hyppigst (17,6% positive) efterfulgt af kontaktallergi over for parfumemix I (6,9%), methylisothiazolinon (MI; 6,2%) og Myroxyolon pereirae-harpiks (Peru balsam; 5,8%).

Undersøgelsen viste at forekomsten af ​​MI-kontaktallergi var faldet betydeligt efter lovgivningsmæssig indgriben. Der sås vedvarende høje niveauer af allergi over for metaller, parfumestoffer, andre konserveringsmidler og gummikemikalier; der er brug for yderligere forskning og potentielt en forebyggende indsats.

Resultater med de nationale tilføjelser til basisserien giver vigtig information om stoffer, der muligvis kan overvejes medtaget i den europæiske basisserie.

Original overskrift: Patch test results with the European baseline series and additions thereof in the ESSCA network, 2015-2018

I forbindelse med corona-pandemien i foråret 2020, udstedte Sundhedsstyrelsen retningslinjer for håndhygiejne i skolerne for at mindske risikoen for smitte med corona-virus. Retningslinjerne indebar håndvask med sæbe ved ankomst til skolen, konsekvent hver 2. time i løbet af dagen, før og efter måltider, når hænderne var synligt snavsede og inden barnet forlod skolen. I løbet af kort tid blev der rapporteret om et stort antal tilfælde af håndeksem hos tidligere hudraske børn.

For at vurdere problemets omfang, foretog vi en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene til børn i danske folkeskoler.

Vi modtog besvarelser vedrørende i alt 31.037 skolebørn i 0.-5. klasse (alder 5-13 år). I alt 14,1% af børnene havde håndeksem allerede inden de implementerede retningslinjer for håndhygiejne trådte i kraft. Efter implementering af retningslinjerne steg andelen af skolebørn med håndeksem til 50.5%. Ud af de 25.672 skolebørn som aldrig tidligere havde haft håndeksem, udviklede 40.9% håndeksem.

Risikoen for at udvikle håndeksem var størst, hvis man havde eller tidligere havde haft atopisk dermatitis (børneeksem) og steg med antallet af daglige håndvaske. Piger udviklede hyppigere håndeksem end drenge og risikoen for håndeksem var størst blandt de yngste børn i alderen 5-7 år.  

Håndeksem udviklet i barnealderen er et potentielt alvorligt problem, fordi en ødelagt hudbarriere kan være vanskelig at få til at hele, og i yderste konsekvens kan barnet risikere at få kronisk håndeksem. Sundhedsstyrelsen ændrede efterfølgende retningslinjerne således at man anbefalede forskellige tiltag for at skåne huden, herunder at bruge lunkent vand til vask, at skylle hænderne grundigt fri for sæbe, at tørre hænderne på en skånsom måde og at anvende fed fugtighedscreme efter hver håndvask.

Original overskrift: High incidence of hand eczema in Danish schoolchildren following intensive hand hygiene during the COVID-19 pandemic: a nationwide questionnaire study

Denne case rapport handler om en 59-årig kvinde uden forhistorie med eksem. Kvinden udviklede eksem ved ørerne, kort efter hun havde taget et par nye briller i brug. Brillerne var af titan og plast, brillestængerne var dækket med plast. Vi forsøgte at fremskaffe produktinformationer fra den danske brille producent, vi kontaktede også den kinesiske producent af plastikenden, men begge dele uden held. Vi allergitester patienten med baseline-serien, yderligere specifikke allergen serier, inklusive Solvent Orange 60 og et skrab fra brillestængerne. Alle test var negative undtagen en ++ reaktion på skrabet fra brillestængerne. Vi fremstillede et ekstrakt af plastikenden og separerer indholdet via tyndtlagskromatografi (TLC). Patienten testes med TLC-pladen og reagere på et enkelt bånd. En reference TLC-plade blev sendt til kemiskanalyse, i Malmö, som identificere båndet til at være: 1-phenylazo-2-naphtol (CI Solvent yellow 14, Sudan I, CAS: 842-07-9).

Så vidt vi ved, er dette det første publicerede tilfælde af kontaktallergi mod CI Solvent Yellow 14, der bruges som farvestof til plast. Det kan være et overset allergen, da dette tilfælde illustrerer, at det ofte er umuligt at få oplysninger om sammensætningen i briller og lignende forbrugsvarer.

Original overskrift: CI Solvent Yellow 14 (Sudan I) identified as the allergen in a plastic part of glasses.

Nikkel, kobolt og krom udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem forårsaget af metaller. I dette studie har vi inkluderet 13475 voksne patienter (> 18 år), som er blevet lappetestet på mistanke om allergisk kontakteksem på hud-og allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital i løbet af 2002-2017. Forekomsten af koboltallergi var 3.3%, mens den for isoleret koboltallergi (uden samtidig allergi over for krom og/eller nikkel) var 1.5%. Vi fandt en signifikant faldende prævalens for isoleret koboltallergi ved sammenligning af perioderne 2006-2009 (2.4%) og 2014-2017 (1.1%), dog uden at have en forklaring på dette. Smykker (6.3%) og læder (6.0%) udgjorde de hyppigst forekommende eksponeringskilder, og vi fandt en betydelig stigning i lædereksponering blandt patienterne ved sammenligning af perioderne 2002-2009 (3.7%) og 2010-2017 (8.3%). Den kliniske relevans for koboltallergi var lav og således på kun 20%, hvorfor eksponeringskilden til allergien var ukendt i hovedparten af tilfældene. Det manglende kendskab til relevante eksponeringskilder er således også hovedårsagen til den fortsat manglende lovgivning mod brugen af dette metal i industrien og forbrugsprodukter.  

Original overskrift: Causative exposures and temporal development of cobalt allergy in Denmark between 2002 and 2017.

Formålet med denne oversigt var at belyse de seneste resultater især om nye og gamle allergener, tendenser, diagnose og årsager til kontaktallergi.

Vi fandt at nikkel stadig er den hyppigste årsag til kontaktallergi hos kvinder og at piercinger stadig er en risikofaktor. Lande med en lang historie med regulering af kontaktallergener havde den laveste forekomst af kontaktallergi over for nikkel og krom i Europa. Blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi er terpener, som oxideres fx limonene, linalool og i nogle lande: geraniol. Methylisothiazolinon er stadig årsag til betydelige problemer på grund af skjulte eksponeringer. Allergi over for akrylater er et stigende problem, og 2-hydroxyethylmethacrylat blev inkluderet i 2019-opdateringen af ​​basisserien, da der ses mange tilfælde af allergi forårsaget af neglelak baseret på akrylater og lim (isobornylacrylat) i insulinpumper. Mere end 10 nye allergener er blevet beskrevet, som skal overvejes ved diagnosticering af kontaktallergi. Allergisk kontakteksem er et hyppigt problem, det er også en udfordring at diagnosticere på grund af mange potentielle allergener. De hyppigste allergener er de samme, og nye væsentlige årsager findes især inden for akrylater

Original overskrift: Highlights in allergic contact dermatitis 2018/2019