Retesting with the TRUE Test in a population-based twin cohort with hand eczema – allergies and persistence in an 8-year follow-up study

Som led i en større undersøgelse blev 270 personer med og uden håndeksem lappetestet med TRUE Test i 1997-98 og igen i 2005-06. I 2005-06 havde 27,4 % mindst en positiv lappetest og 7,4 % havde to positive lappetests. Hyppigheden af positiv lappetest hos mænd og kvinder var henholdsvis 10 % og 36 %. Den højere hyppighed hos kvinder skyldtes overvejende allergi over for nikkel og parfume. Hyppigheden hos personer med og uden håndeksem var henholdsvis 31 % og 18 %. 74 % af de reaktioner, som var positive i 1997-98, var fortsat positive i 2005-06.

Nickel allergy: relationship between patch test and repeated open application test thresholds

Der ses en høj forekomst af nikkelallergi i forskellige befolkningsgrupper. Regulering af eksponeringen for nikkel ved hjælp af lovgivning, har vist sig at være effektiv til at nedsætte forekomsten af nikkelallergi. Eksperimentelle studier med andre allergener har vist en statistisk signifikant sammenhæng mellem den allergiske reaktivitet ved lappetesten og ved den gentagne åbne eksponeringstest (ROAT).

Formålet med dette forsøg var, at undersøge ved hvilke koncentrationer af nikkel, allergiske personer reagerer, i en lappetest og en ROAT. Derefter blev disse koncentrationer sammenlignet.

20 nikkel allergiske personer blev testet med en fortyndingsrække på 19 koncentrationer i en lappetest. Samtidig blev de testet med en fortyndingsrække på 3 i en ROAT, der varede op til 21 dage. 18 personer uden nikkelallergi medvirkede som kontrolgruppe for ROAT'en.

Den koncentration de allergiske personer reagerede på i ROAT'en (µg nikkel/ cm2 per applikation) var signifikant lavere end den koncentration de allergiske personer reagerede på I lappetesten. Derimod var den koncentration de allergiske personer reagerede på I ROAT'en, når man så på den akkumulerede mængde af nikkel efter 1 uge, 2 uger og 3 uger, ikke signifikant forskellig fra den koncentration, der blev reageret på i lappetesten.

20 Years of standard patch testing in an eczema population with focus on patients with multiple contact allergies

Resultater fra alle lappetests (allergi-test til diagnosticering af kontaktallergi) udført på dermatologisk afdeling, Gentofte Hospital, siden 1979 er blevet registeret elektronisk i en database. Det giver en unik mulighed for at undersøge prævalens af kontaktallergier, persistens af kontaktallergi og karakterisere subpopulationer.
Artiklen er baseret på analyse af resultater fra standard-lappetest udført på dermatologisk afdeling, Gentofte Hospital, i perioden 1985-2005. 14.998 personer blev allergitestet i denne periode. 34,5 % af alle testede personer havde en kontaktallergi, hvoraf størstedelen af de allergiske personer var kvinder. Allergi overfor nikkel var hyppigst (12 %), og allergi over for parfume næsthyppigst (7,7 %). Persistens- og sensitivitets-rater for alle 23 standard-allergener er opgjort i artiklen. 5% af alle testede personer havde multiple kontaktallergier (= allergi over for tre eller flere kemiske stoffer). Hyppigheden af multiple kontaktallergier og allergi over for 1-2 kemiske stoffer har været uændret stabil gennem de sidste 20 år. Det er primært kvinder, der rammes af multiple kontaktallergier, og hyppigheden stiger med alderen.

Dose per unit area – a study of elicitation of nickel allergy

Eksperimentel sensibilisering afhænger af mængden af allergen per hud-areal-enhed, og er stort set uafhængig af det eksponerede areal. (Sensibilisering: den fase hvor man bliver allergisk). Formålet med dette eksperimentelle studie var at undersøge om dette også gælder for elicitering af nikkel allergi. (elicitering: den fase hvor en allergisk reaktion fremkaldes hos en person der allerede har allergien).

20 nikkel allergiske personer deltog i en lappetest og en gentagen åben test (ROAT). Nikkel blev påført på store og små områder. De varierende parametre var: areal, total dosis og dosis per areal enhed.

I lappetesten var der, ved en af de lave koncentrationer (15 µg nikkel/cm2), signifikant højere score på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Ved højere koncentrationer af nikkel var der ingen signifikant forskel. Ved ROAT'en ved den lave koncentration (6,64 µg nikkel/cm2), var latensperioden indtil en reaktion fremkom, signifikant kortere på det store areal sammenlignet med det lille areal med samme mængde per areal enhed. Man fandt også at dosis-respons for ROAT'en (dosis per applikation) var signifikant lavere end dosis-repsons for lappetesten.

Ud fra dette kan det konkluderes at ved elicitering af nikkel allergi, har størrelsen af det eksponerede areal, og derved den totale mængde påførte allergen en betydning ved nogle koncentrationer af nikkel, selvom der er påført den samme mængde per areal enhed.

Contact allergy epidemics and their controls

I artiklen foretages en historisk gennemgang af 6 betydende kontaktallergi epidemier (nikkel, krom, hårfarve og 3 forskellige konserveringsmidler). Epidemierne har en række fællestræk: De opdages initial i forbindelse med eksem blandt arbejdere, senere ses ophobede tilfælde blandt forbrugere og først når epidemien er etableret i samfundet gøres der tiltag fra industriel og administrativ side. Der er enkelte succeshistorier set med forbruger og erhvervs øjne mens andre epidemier fortsat ikke er løst.

Systemic contact dermatitis after oral exposure to nickel: a review with a modified meta-analysis

Videncenter for allergi har samlet resultaterne fra en række tidligere undersøgelser af nikkelindtagelse hos eksempatienter med nikkelallergi. Resultaterne er samlet i en såkaldt modificeret meta-analyse, som giver en model for hvilke mængder af nikkel som kan udløse en allergisk reaktion ved indtagelse.

Studiet viser, at mængden af nikkel er afgørende for, hvor mange, der får en allergisk reaktion ved at indtage nikkel. Ud fra den samlede model anslås, at 1 % af de mest følsomme eksempatienter med nikkelallergi vil reagere på en normal daglig kost, der indeholder mellem 0,22 og 0,35 milligram nikkel, mens 10 % af de mest følsomme nikkelallergiske eksempatienter kan reagere, når den daglige indtagelse af nikkel er høj, mellem 0,55 og 0,89 milligram, og overskrider de mængder som almindeligvis indtages.

Studiet understøtter at nikkel i almindelig kost kan have betydning for vedligeholdelse af eksemsygdom hos nogle eksempatienter. Dette vil dreje sig om relativt få patienter og de allerfleste vil ikke have nogen problemer ved indtagelse af normal kost.
 

Experimental nickel elicitation thresholds – a review focusing on occluded nickel exposure

Nikkel er det hyppigste kontaktallergen i den kvindelige befolkning. Derfor er det vigtigt at kende nikkel-grænseværdierne for udløsning af en allergisk reaktion hos personer med nikkelallergi. Grænseværdien for udløsning af en allergisk reaktion er afhængig af eksponeringsmåden, dvs. om eksponeringen fx. er åben, lukket, penetrerende, gentagen eller oral. De fleste eksponeringsstudier undersøger grænseværdien ved den lukkede engangs-eksponering (lappetesten). Målet for denne oversigtsartikel var at undersøge de dosis-respons studier der er udført ved brug af lappetest-metoden og foretage en statistisk analyse af disse studier og sammenligne resultatet med studier der er udført på andre nikkel-eksponeringsmåder. Den statistiske analyse viste, at ved lappetestmetoden ville 5 % af en allergisk population forventes at reagerer på 0,44 μg nikkel/cm2, mens 10 % ville forventes at reagere på 1,04 μg nikkel/cm2. Ved den enkelte åbne eksponering, reagerede 7,8 % på en koncentration, der var ca. 6 gange højere end den koncentration 10 % ville reagere på ved lappetestmetoden. Studier foretaget med en kombineret eksponering overfor nikkel og en irritant, viste både en forøgelse og en nedsat følsomhed for nikkel. Grænseværdien ved den penetrerende eksponering (øreringe) var lavere end grænseværdien ved lappetesten. Sammenligning af grænseværdi mellem forskellige studier er dog problematisk, idet der er en del forskelligheder mellem studierne, men et studie hvor de samme nikkel allergiske personer bliver eksponeret for forskellige nikkel eksponeringsmetoder, kunne give værdifuld viden om sammenhængen mellem grænseværdierne ved de forskellige eksponeringsformer.

Combined effects of irritants and allergens. An experimental study of simultaneous application of irritant and allergen in previously sensitised individuals

Nikkelallergikere blev udsat for forskellige koncentrationer af nikkelchlorid og natriumlarylsulfate (sæbestof) alene og i kombination. Der sås et meget større respons end forventet på de kombinerede udsættelser, svarende til øgning af dosis med en faktor 4 af de enkelte stoffer. Der var således en synergistisk effekt på det allergiske respons ved samtidig udsættelse for et sæbestof, hos personer, der er allergiske over for nikkel.

1 16 17 18