Igennem en 2-årig periode undersøgte sygeplejersker medbragte metalgenstande fra 70 eksempatienter med nikkelallergi. I alt 151 genstande blev undersøgt, og 66 (43 %) frigav nikkel ved anvendelse af dimethyl glyoxim-testen. Næsten alle genstandene var indkøbt efter EU's nikkeldirektiv blev indført. Kun to smykker var købt i udlandet og et smykke var arvet.

Vi ønskede at undersøge hvorvidt kvinder med nikkelallergi oftere rapporterer eksem i øjenomgivelserne end kvinder uden nikkelallergi. Vi nikkeltestede og adspurgte derfor 1.843 danske kvinder i alderen 18-69 år fra baggrundsbefolkningen i Glostrup. Studiet viste at der ikke var nogen forskel i hyppigheden af eksem i øjenomgivelserne blandt kvinder med og uden nikkelallergi.
 

I dette studie har man med udgangspunkt i lappetests fra de sidste 33 år på Gentofte Hospital undersøgt styrken af de allergiske reaktioner overfor nikkel, kobolt og krom, som et mål for hvor meget af det pågældende metal vi udsættes for.

 

De allergiske reaktioner skaleres rutinemæssigt i styrke fra +1 til +3, hvor +3 er den stærkeste reaktion.

 

Før nikkelreguleringen i 1990 havde over halvdelen af nikkelallergikerne +3 reaktioner i lappetesten. Fra sent i firserne er disse stærke reaktioner blevet meget sjældne, hvorimod reaktionerne fordeler sig ligeligt mellem +1 og +2.

 

Kobolt findes ofte sammen med nikkel, og derfor kunne man frygte, at koboltindholdet i samme produkter ville stige med nikkelbegrænsningen. Det er der dog intet, der tyder på, da reaktionsstyrken for kobolt gennem tiden følger mønstret for nikkel.

 

Blandt kromallergikerne er +3 reaktionerne stort set forsvundet efter lovgivningen i 1983, mens der i de senere år er set en væsentlig stigning i +2 reaktioner. Denne udvikling vil blive fulgt nøje.

En ny undersøgelse, der sammenligner nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)-testen med en kemisk analyse, viser, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel. Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange.

Ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelsen i Glostrup, blev en eventuel sammenhæng mellem kontaktallergi og filaggrin genotype undersøgt. Filaggrin genet koder for et protein der er vigtigt for hudens barrierefunktion. 3335 personer blev genotypet og testet for kontaktallergi. 8.1% af befolkningen havde en mutation i filaggringenet. Der fandtes ingen sammenhæng mellem det at have kontaktallergi og være filaggrin gendefekt. Der fandtes en positiv og signifikant sammenhæng mellem filaggrin gendefekt og nikkelallergi blandt personer der aldrig har fået lavet huller i ørerne. Huller i ørerne viste sig at være en betydelig stærkere risikofaktor for udvikling af nikkelallergi set i forhold til filaggrin genotype.

Nikkelallergi er hyppigt forekommende blandt frisører. Vi undersøgte hvorvidt sakse og hæklepinde til brug ved hårfarvning frigav for meget nikkel samt forekomsten af nikkelallergi blandt frisører lappetestet på Gentofte Hospital. Undersøgelsen viste at 1 af 200 sakse og 7 af 13 hæklepinde undersøgt ved besøg hos Købehavnske frisører frigav nikkel ved undersøgelse med dimethylglyoxime testning. Endvidere var forekomsten af nikkelallergi højere blandt midaldrende kvindelige frisører end yngre kvindelige frisører hvilket kan være en effekt af den danske nikkelforordning.

Denne artikel viser udviklingen af nikkel- og koboltallergi blandt kvindelige eksempatienter fra Gentofte Hospital i perioden 1985-2007. Der sås et fald blandt kvinder i alderen 5-30 år (27,6 % i 1985 til 16,8 % i 2007) mens der sås en stigning blandt kvinder i alderen 31-49 år. Stigningen blev tilskrevet en kohorteeffekt. Forekomsten af koboltallergi fulgte forekomsten af nikkelallergi, pånår blandt 5-30 årige hvor der sås en flad og stabil udvikling frem for et fald.

Vi undersøgte hyppigheden af smykker og hårspænder købt fra 36 forskellige Københavnske butikker der frigav for meget nikkel. I alt 22 % af 354 produkter frigav nikkel ved undersøgelse med dimethylglyoxime testen (19,3 % af hårspænder, 14,8 % af øreringe og 12,9 % af halskæder frigav nikkel). Fire af otte butikker, der solgte smykker til børn, solgte smykker og hårspænder, der frigav nikkel (79 % af hårspænder til børn frigav nikkel). Trods EU's nikkeldirektiv er nikkelfrigivende smykker fortsat hyppigt forekommende i Danmark.

Kontaktallergi er hyppigt hos patienter med håndeksem. Blandt 799 patienter med håndeksem, som blev udredt med den europæiske standardserie, fik 45,6 % påvist minimum én allergi. De hyppigst forekommende allergier blandt kvinder var; nikkel, parfume og kobolt mens rækkefølgen blandt mænd var; parfume, nikkel og krom. Svært håndeksem var associeret med allergi over for formaldehyde, methyldibromo glutaronitrile, krom og sesquiterpene lactone mix. For mænd var nikkelallergi også associeret med svært håndeksem. Efter 6 måneders opfølgning viste den kliniske undersøgelse, at patienter med kromallergi havde en dårligere prognose i forhold til patienter med andre allergier. I denne gruppe havde 73,3 % af patienterne et uændret håndeksem eller fik det ligefrem værre.

I perioden 2006-07 blev 634 eksempatienter i alderen 17-91 år fra 7 forskellige hudklinikker i Danmark lappetestet og adspurgt med spørgeskema om eksemsygdom. Forekomsten af nikkelallergi var signifikant lavere blandt yngre kvindelig patienter ved sammenligning med midaldrende kvindelige patienter. De fleste patienter rapporterede, at de første gang oplevede eksem som følge af kontakt med smykker, bæltespænder, knapper og lignende i perioden 1975-1985. Data tyder på en positiv effekt af nikkelreguleringen.