Kortlægning af tidligere strategier og fremtidige behov for forebyggelse af hudallergi fra kosmetiske produkter

Allergi over for kosmetiske produkter er stadig et stort problem i Europa. I dette studie undersøgte forskerne, hvordan EU vurderer og regulerer kemiske stoffer i kosmetik, og om der er svagheder i systemet, som kan gøre det sværere at forebygge allergi.

Forskerne tog udgangspunkt i to kendte allergifremkaldende stoffer: Methylisothiazolinon (MI), som tidligere blev brugt som konserveringsmiddel i mange kosmetiske produkter, og hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyd (HICC), et parfumestof. Begge stoffer har gennem årene givet allergi hos mange mennesker.

Undersøgelsen viste, at EU’s risikovurderinger i høj grad har været baseret på forsøg med raske frivillige. Disse forsøg har ofte undervurderet risikoen for at udvikle allergi og har derfor givet et for optimistisk billede af, hvor sikre stofferne er. Først da man begyndte at se på data fra patienter og overvåge, hvor mange mennesker der faktisk udviklede allergi, blev problemerne tydelige.

Forskerne fandt, at de efterfølgende EU-begrænsninger og forbud mod de mest problematiske stoffer har haft en positiv effekt, fordi antallet af nye allergitilfælde er faldet. Studiet peger dog på, at man kunne have forebygget mange tilfælde tidligere, hvis man havde brugt flere forskellige metoder, til at forudsige allergirisikoen.

Der er stadig udfordringer ved at vurdere risikoen ved kemiske stoffer. For eksempel er det svært at tage højde for, at mennesker ofte udsættes for flere produkter og flere allergifremkaldende stoffer på samme tid. Konklusionen er, at EU’s arbejde med at forebygge allergi fra kosmetik kan forbedres. Forskerne anbefaler blandt andet, at klinisk viden fra patienter inddrages tidligere i risikovurderingen, at der skal være datagennemsigtighed, og at myndighederne samarbejder bedre. Det kan hjælpe med at forhindre fremtidige “allergiepidemier” forårsaget af kosmetiske produkter

Original overskrift: Mapping of Former Strategies and Future Needs for Regulatory Prevention of Skin Sensitization: Cosmetic Products