Bakterier ved eksem

Mikrobiomet

Gennem tiderne har forskellige infektiøse og kroniske sygdomme plaget mennesket. I disse år forskes der aktivt i om de mikroorganismer, der lever på og i vores kroppe, har betydning for vores disposition for sygdomme.
Vi har bakterier overalt. De koloniserer overfladerne på vores kroppe straks efter fødsel og er en naturlig del af vores liv – de regulerer bl.a. vores immunforsvar og kan holde sygdomsfremkaldende bakterier væk. Bakterierne i tarmen, tarmmikrobiomet, er særligt blevet undersøgt. Der er fundet sammenhænge mellem forekomst af, og mangel på, visse tarmmikroorganismer og sygdomme som diabetes og astma. Den overordnede hypotese i forskningsområdet er, at ændringer i hvad vi eksponeres for ændrer hvilke mikroorganismer, der lever på og i vores kroppe – hvilket påvirker vores fysiologi og ultimativt vores sundhed.

Hudmikrobiomet & eksem

På 1 cm2 hud er der ca. 10 millioner bakterier. Det har dog længe kun været muligt at undersøge under 10% af disse med traditionelle dyrkningsteknikker. I samarbejde med en forskningsgruppe på Karolinska Instituttet i Stockholm, vil vi på Videncenter for Allergi etablere en molekylærbiologisk teknik (16S rRNA Next-Generation Sequencing), der igennem længere tid har været brugt i tarmmikrobiomforskning. Vi vil bruge denne metode til at undersøge mikrobiomet på rask og eksemramt hud samt undersøge hvordan genetiske og miljømæssige faktorer påvirker mikrobiomet. Herunder en mutation i hudproteinet filaggrin, som findes hos 8% af befolkningen og op til 50% af patienter med atopisk eksem. Da fugtighedscreme indgår i standardbehandling af eksem og bruges af mange raske, undersøges det hvordan øget hydrering af huden påvirker den bakterielle flora samt hvilken effekt det har at tilsætte et duftstof.

Forskningen varetages af cand. scient., ph.d.-studerende Rie Dybboe fra Videncenter for Allergi.