Tørre hænder efter hyppig håndvask?

På grund af COVID-19 epidemien skal vi alle sammen vaske hænder grundigt mere end vi normalt plejer. Det har gjort at flere oplever at huden på deres hænder begynder at klø, tørre ud og sprækker.

Husk at smøre hænderne ind i en fed fugtighedscreme, efter I har vasket hænder, så hjælper I huden med at bevare fugten og I kan mindske generne.

Brug håndsprit i stedet for håndvask, når det er muligt, hvis hænderne ikke er synligt snavsede.

Det anbefales at bruge håndsprit, der indeholder glycerol/glycerin, som er en form for indbygget fugtighedscreme- ellers vil håndsprit også kunne udtørre huden og give tør hud og eksem.

Personer som har tendens til eksem og har sart hud, skal være særligt opmærksomme på hyppigt at bruge en fed fugtighedscreme.

Læs mere om fugtighedscreme her på siden.

Allergi over for MI falder efter ny lovgivning

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. De indledende trin til lovgivning blev taget i 2013 i EU kommissionen. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, trådte kraft i 2017 ligesom de tilladte mængder i sæbeprodukter blev stærkt reduceret.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde fulgt op på forekomsten af ​​kontaktallergi over for MI i 11 europæiske lande i årene 2015-2017 samt årsager til allergi. Hyppigheden af MI allergi blev halveret fra 6% i 2015 til 3% i 2017, samtidig sås at den andel hvor man kunne finde en aktuel årsag (kilde) til allergien faldt.

Andelen hvor kun leave-on kosmetik var årsag til allergien fladt fra 24.8% i 2015 til 9% i 2017. I 2017 var over halvdelen af tilfældene af MI allergi forårsaget af kontakt med sæbe-produkter (rinse-off), hvor MI fortsat er tilladt, men i mindre mængder end tidligere; hudholdningsprodukter fx opvaskemiddel udgjorde også en stor gruppe.

Der er således en begyndende effekt af den lovgivningsmæssige begrænsning i brugen af MI som konserveringsmiddel, som blev introduceret for at nedbringe antallet af personer med MI allergi. De kommende år vil vise om yderligere lovgivningsmæssige tiltag er nødvendige

Værdien af at forebygge 1000 nye tilfælde af MI-allergi er tidligere blevet beregnet af COWI til en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 360 mio.kr. per år.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

Læs COWIs rapport.

Allergi over for HEMA i Danmark

Akrylater bruges inden for mange industrigrene, bl.a. i forbindelse med tandarbejde. Akrylater er stærkt allergifremkaldende, men så snart materialet er hærdet, dvs. blevet hårdt, er der ingen risiko for allergi. 2-hydroxyethyl methakrylat (HEMA) er en UV-hærdende methakrylat, som hidtil har forårsaget arbejdsbetinget eksem særligt blandt tandplejere- og teknikere. I den senere tid har anvendelse i UV-hærdende neglelak og kunstige negle medført en øget forekomst af HEMA-allergi blandt kosmetikere og forbrugere af disse produkter.

Videncenter for Allergi har, sammen med Hud og Allergi-afdelingen på Herlev- og Gentofte Hospital, indsamlet information, om antallet af patienter der har fået konstateret HEMA-allergi. I perioden januar 2017 til juli 2019, blev 1293 patienter lappetestet med HEMA på Gentofte Hospital, hvoraf 32 var positive, herunder 31 (2,4%) kvinder. Hos 22 af patienterne blev HEMA tolket som værende årsag til deres allergi, og kunstige negle og UV-hærdende neglelak var årsagen hos 16 (72,7%). Allergien var arbejdsbetinget hos 9 (40%), hvor af 5 var kosmetikere. Patienter lappetestet med HEMA blev spurgt ind til brug af UV-hærdende neglelak, problemer med tandfyldninger og udslæt fra brug af plastrer. Der blev fundet en stærk association mellem brug af UV-hærdende neglelak og allergi over for HEMA.

Det konkluderes at neglekosmetik som indeholder akrylater, medfører risiko for allergi blandt forbrugere af disse produkter, samt arbejdsbetinget allergi hos kosmetikere.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om akryklater.

Læse mere om kunstige negle.

X-ray fluorescens scanner kan påvise kilden til koboltallergi

Kobolt, sammen med nikkel og krom, udgør de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem udløst af metaller. Omkring 3,3 % af patienter, der testes for kontaktallergi i Danmark, får påvist allergi over for kobolt. Koboltallergi forekommer hyppigere blandt kvinder end mænd. I modsætning til nikkel og krom, findes der fortsat ingen lovgivning vedrørende kobolt. Dette skyldes, at udsættelser for kobolt ofte er svære at påvise hvilket både kan være på grund af et mangelfuldt kendskab til relevante udsættelseskilder og ikke mindst de målemetoder vi bruger til påvisning af kobolt.

Forskere fra Videncenter for Allergi lavede et casestudie, hvor de analyserede eksponeringskilden hos fire patienter med koboltallergi ved brug af en håndholdt x-ray fluorescens (XRF)-scanner samt spot-test. Hos en af patienterne, en flymekaniker med kronisk håndeksem, blev et bor vurderet som at være en relevant eksponeringskilde på baggrund af en positiv spot test samt påvist koboltindhold (10%) med XRF-scanneren. I de øvrige tre cases blev der påvist kobolt i læderartikler samt en mobiltelefon med XRF-scanneren dog ledsaget af negative fund ved spot test, hvorfor den kliniske relevans af disse eksponeringer vurderedes til at være mindre sikker. Dette studie viste at XRF-scanneren er et brugbart værktøj i eksponeringsanalysen hos patienter med koboltallergi.

Læs artiklen på pubmed.

Læs mere om koboltallergi.

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2019

I 2019 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. Tre ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2019 om en stigende hyppighed af parfumeallergi og årsager hertil, herunder dokumentation for sikre niveauer af et af de hyppigste allergifremkaldende parfumestoffer (limonene), om hvordan kontaktallergener påvirker hudens immunsystem og om sort hårfarves (PPD) virkning på allergisk og rask hud. De to sidstnævnte henholdsvis under ledelse af og i samarbejde med forskere ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet og sidstnævnte som et samarbejdsprojekt med Videncenter for Frisører.

Videncentret har offentliggjort 23 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. Den fortsat store produktivitet skyldes en meget effektiv udnyttelse af ressourcer ved et bredt nationalt og internationalt samarbejde, uddannelse af unge forskere, som fortsætter med at være meget aktive samt et stort netværk af seniorforskere, som bidrager ulønnet til projekterne.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer. Videncentret har stået for en lang række symposier, kurser og forskningsseminarer og videncentrets medarbejdere holdt mere end 50 foredrag nationalt og internationalt samt. deltaget i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. 4 ud af 10 af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og amerikanske forskere. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2018-2021 i kraft af Kemikalieindsatsen og er på samme niveau som tidligere. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Glædelig jul

Julen er over os og det er tid til at hygge og slappe af. Desværre slapper allergenerne ikke af og de findes over alt, bl.a. i juletræer og julebagværk, og den kolde luft kan også give problemer for allergikere.

Harpiks i juletræer kan påvirke de op mod 2% af europæere der har kolofonium-allergi. Ud over harpiks kan der findes skimmelsvamp i juletræer som kan give ubehag i slimhinder, selv hos ikke allergikere. Men opgiv ikke at have et juletræ hvis du lider af kolofonium allergi. Du kan bl.a. få andre til at fælde, bære og pynte træet så du undgår direkte hudkontakt og inden du bærer træet ind, give det et brusebad og lad det stå indenfor så kort tid som muligt. Hvis det lyder for besværligt, så kan du udskifte det levende træ med et plastiktræ.

Julebagværk er heller ikke uden sine allergisyndere. Krydderier, specielt kanel, kan give allergisk håndeksem mens nødder kan give anafylaksi ved indtagelse. Men vi er heldige at der findes gode og lækre alternativer så som havregrynskugler og allergivenlig småkagedej.

Sne og kulde er også med til at forværring af eksem, specielt på hænder og kinder, og kold luft irriterer luftvejene hos astmatikere. Brug en god fedtcreme med mindst 70% fedt på hud der bliver udsat for kold luft og tag varmt tøj på. En alternativ løsning hvis intet virker er at tag på juleferie et varmt sted ?

Videncenter for Allergi ønsker alle en glædelig allergi og eksemfri Jul!

Invitation til Ph.d. forsvar 11/12/2019

Onsdag d. 11. december kl. 14.00 skal Cand. Scient Sanne Steengaard Meisser forsvare sin Ph.d med titlen “Allergic Contact Dermatitis to para-phenylenediamine and the immunology involved”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil foregå i Niels K. Jerne Auditorium, Mærsk Tårnet bygning 13, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, med efterfølgende reception på 12. etage i Mærsk tårnet.


Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Artikel fra Videncenter for Allergi kåret til årets artikel

European Society Contact Dermatitis har uddelt årets ”Best Paper Award” 2019 til en artikel skrevet af en tidligere forsker fra Videncenter for Allergi Cand.med. Ph.d. Niels H. Bennike. Artiklen omhandler forsøget ”Allergisk kontakteksem forårsaget af limonene hydroperoxider og dosis-respons forhold – Et ”repeated open application test” (ROAT) studie.”.

Studiet drejer sig om limonene, der er et meget udbredt parfumestof der udvindes af skallen fra citrusfrugter, der bliver allergifremkaldende når det iltes og bliver til limonene hydroperoxider (Lim-OOH).

Lim-OOHs er årsag til mange tilfælde af kontaktallergi, men der var tvivl om personer med denne kontaktallergi ville reagere ved en realistisk udsættelse for stoffet. I et eksperimentelt studie blev det påvist  at kontaktallergi over for Lim-OOHs medførte allergisk eksem ved almen brug af produkter med Lim-OOHs. Samlet set udbyggede studiet vigtigheden af Lim-OOH som årsag til parfume-allergi og behovet for effektiv forebyggelse.

Artiklen findes på PubMed.

Læs den tidligere nyhed om studiet.

Invitation til Ph.d. forsvar 11/11/2019

Mandag d. 11. november kl. 14.00 skal Cand. Scient Anne-Sofie Østergaard Gadsbøll forsvare sin Ph.d med titlen “Epidermal T cells – Studies on distribution and activation”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil foregå i Nielsine Nielsen Auditorium, Mærsk Tårnet bygning 13, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, med efterfølgende reception på 12. etage i Mærsk tårnet.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Tatoveringsnåle kan være med til at fremprovokere metalallergi

Allergiske reaktioner kan ses ved tatoveringer. Indtil for nyligt har forskningen primært kigget på farvepigmenterne som de skyldige, da nogen farvepigmenter indeholder metaller der kan være allergifremkaldende. Med alt fokus på farvepigmenterne har der manglet forskning omkring tatoveringsnåle, som penetrerer huden ved tatovering.

De fleste tatoveringsnåle indeholder nikkel (6-8%) og krom (15-20%) som begge er stærke allergener. I et studie publiceret i ”Particle and Fibre Toxicology” har forskere undersøgt tatoveringsnåle og fundet at nålen efter slitage kan frigive nikkel og krom. Denne slitage sker i stor grad hvis tatoveringsblækket indeholder det hvide pigment titanium dioxid (TiO2), frem for det sorte kulstofpigment.

Forskerne så også på deponeringen i huden og fandt at efter en tatovering var der både slitagepartikler og jernpigmenter som indholdet nikkel i huden. Dette viser, at det ikke kun er nikkelforurening af jern- pigmenter i tatoveringsfarven der efterlader nikkel i huden, men at nikkel også kan komme ind i huden gennem tatoveringsnålen.

Læs artiklen på Particle and Fibre Toxicologys hjemmeside.

Læs mere om tatoveringer på videncenter for allergis hjemmeside.

Billedet er fra Colourbox.dk

1 2 3 4 5 6 23