Film om nikkel

God information er vigtig for forebyggelse og korrekt behandling af eksem udløst af allergi over for kemiske stoffer, men det kan være svært at forholde sig til pjecer og andet skriftligt materiale.

Derfor lancerer Videncenter for Allergi en række informationsfilm om allergi over for nikkel. Filmene er målrettet personer, der lider af nikkelallergi.

Tre film fokuserer på nikkelallergi. Bl.a. forklarer nikkeleksperten, professor Torkil Menné en ung kvinde med nikkelallergi, hvad nikkelallergi er, hvorfor den opstår, og hvordan hun skal håndtere sin allergi.

Sygeplejerske Hanne Knudsen viser, hvordan man med et enkelt testsæt, der kan købes på apoteket, selv kan undersøge sine smykker og andre genstande for nikkel.

Derudover viser en film, hvordan den typiske allergiprøve ved kontaktallergi, lappeprøven, foregår.

Se filmene:

Nikkel er en af de hyppigste årsager til kontakteksem i Danmark. Hver 10. kvinde tåler ikke nikkel, mens det er tilfældet for omkring en pct. af mændene.

Læs mere om  nikkelallergi

Fornem pris til forsker fra Videncentret

Onsdag den 17. november modtog Jacob Pontoppidan Thyssen LEO Pharma Forskningsfonds årlige guldpris på DKK 1.000.000 for hans forskning inden for dermatologi.

 

Jacob Pontoppidan Thyssen afsluttede sin ph.d. ved Videncenter for Allergi i 2009 og arbejder i dag som læge i en uddannelsesstilling på Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.

 

Den 35-årige forsker har med sin forskning bragt international fokus på nikkelallergi, især relateret til smykker og mobiltelefoner.

 

Han har bl.a. vist, at Danmarks regulering af nikkel i forbrugerprodukter i 1990 har medført et signifikant fald i forekomsten af nikkelallergi blandt unge danske kvinder.

 

Samtidig har hans forskning givet vigtig information til lovgiverne som kan anvendes, når stramninger af nikkellovgivningen i EU diskuteres.

Dit eksem kan være arveligt

Har du en mutation i dine gener?

Sådan et spørgsmål er pludselig blevet relevant, hvis man lider af eksem eller har problemer med tør hud.

Forskning har nemlig vist, at netop en ændring i generne kan gøre, at nogle mennesker mangler proteinet filaggrin i huden.

Vigtig byggesten

Proteinet er nødvendigt for en sund hud, og opdagelsen er et af de største fremskridt, der er sket inden for forståelsen af børneeksem, også kaldet atopisk eksem, som omkring hvert femte barn i Danmark lider af.

Intakt hud beskytter mod at bakterier og virus trænger ind og giver infektioner samt mod kemiske stoffer og temperaturudsving. Desuden hjælper huden med ­­at holde på kroppens vandindhold og på varmen.

Mangel på filaggrin gør huden utæt som en si ­- huden bliver dårligere til at beskytte mod omgivelserne og også dårligere til at holde på vand.

Mutationen er almindelig

Cirka ni pct. af den danske befolkning har en filaggrinmutation. Det betyder, at de kan få problemer med tør hud, og at risikoen for at få atopisk eksem er øget.

Mutationen, der betyder, at der ikke bliver dannet noget filaggrin, er arvelig og medfødt. Det er ikke noget, man kan udvikle senere i livet eller fjerne fra kroppen.

Personer med filaggrinmangel vil derfor hele livet have en skrøbelig hud. Da mutationen er arvelig, er der også risiko for, at deres børn kan arve den.

Øger risiko for svært eksem

Helt op til 50 pct. af dem, der lider af atopisk eksem mangler filaggrin i huden.

Fordi miljømæssige faktorer også spiller ind, kan man udvikle atopisk eksem, selv om huden indeholder normale mængder af filaggrin. Men risikoen er større, hvis man mangler proteinet.

Har et barn først udviklet atopisk eksem, og har det en filaggrinmutation, så er det sværere at vokse sig fra eksemet i forhold til børn med normale mængder af proteinet i huden. Filaggrinmangel øger også risikoen for at få svært eksem.

Opdagelsen vigtig for behandlingen

Opdagelsen af, hvad filaggrinmangel betyder for atopisk eksem, er vigtig både for forståelsen af sygdommen og for at udvikle nye, mere målrettede behandlinger.

Indtil for nylig var det i Danmark ikke muligt at blive undersøgt for filaggrinmangel i huden. Men Videncenter for Allergi og Dermatologisk afdeling på Gentofte Hospital har i samarbejde med læger fra hospitalets biokemiske afdeling nu opstillet en metode, så man kan lave undersøgelsen i en almindelig blodprøve.

Andre hudafdelinger og privatpraktiserende hudlæger kan også sende blodprøver til Gentofte Hospital for at få dem undersøgt.

Videncenter for Allergi forsker intenst i betydningen af mangel på filaggrin i huden.

Læs mere

Artiklen har været bragt på http://www.videnskab.dk/

og er skrevet af Berit C. Carlsen, læge og ph.d.

Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital 

Femte udgave af ”Contact Dermatitis” på gaden

Opslagsværket "Contact Dermatitis" er netop udkommet for femte gang. 

 

"Contact Dermatitis" dækker detaljeret alle aspekter af irritativ og allergisk kontakteksem inklusive den nyeste viden om håndteringen af disse lidelser.

 

Der er bl.a. lagt særlig vægt på immunologiske mekanismer, atypiske kliniske former for kontakteksem, reaktioner på medicin samt beskæftigelses-og miljømæssige faktorer.

 

Kapitler, som er overført fra tidligere udgaver, er blevet grundigt revideret for at afspejle den nyeste viden.

 

Desuden er der tilføjet helt nye kapitler om bl.a. genetik, hvilken rolle hudbarrieren spiller, forbindelsen mellem luftvejssymptomer udløst af kemikalier og kontakteksem samt om forebyggelse.

 

I bogen findes også et stort leksikon over de kemiske stoffer, der er beskrevet som allergifremkaldende.

 

Forfatterne er alle førende fagfolk på området. 

 

Videncenter for Allergis leder, Jeanne Duus Johansen, er redaktør af bogen. 

 

Læs mere på forlaget Springer Verlags hjemmeside, hvorfra bogen også kan købes.

 

"Contact Dermatitis" udkom første gang i 1992 og er på engelsk.

Allergisk eksem af MI

Et studie fra Videncenter for Allergi viser, at allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er udbredt på trods af ganske kort tid på markedet.

 

1,5 pct. af de patienter, der bliver testet for kontaktallergi, har allergi over for MI.

 

Dermed er allergien efter kun seks år på niveau med midler, der har været brugt i årtier.

 

EU tillod i 2005 brugen af MI i kosmetik og husholdningsprodukter i koncentrationer op til 100 ppm. Inden var det også blevet tilladt i industrielle produkter eksempelvis maling.

 

Tidligere blev MI kun benyttet i kombination med methylchloroisothiazolinone (MCI), men kun i en koncentration, der var 25 gange mindre end den nu tilladte.

 

Undersøgelsen viser også, at 32 pct. af MI-allergikerne blev udsat for stoffet i kosmetik, for eksempel i shampoo eller flydende sæbe.

 

30 pct. (11/37) var udsat i erhvervsmæssig sammenhæng. Heraf var især malere (5) ramt. Videncentret undersøger aktuelt om MI kan anvendes i en koncentration, som vil give mindre allergi.

 

Resultaterne offentliggøres i begyndelsen af næste år i en ph.d.-afhandling.

 

Prevalence and cause of MI contact allergy Lundov MD et al

Contact Dermatitis 2010: 63 (3): 164-167

MI i vådservietter

En belgisk artikel beskriver syv patienter, der har udviklet allergisk eksem efter at have brugt vådservietter til intimhygiejne eller øjenmakeupfjerner konserveret med MI.

 

Forfatterne peger på, at isoleret brug af MI ikke er en løsning på problemet med allergisk kontakteksem for konserveringsmidler, og at der kan være brug for yderligere regulering.

 

Methylisothiazolinone, an emerging allergen in cosmetics?

García-Gavín J et al

Contact Dermatitis. 2010: 63(2):96-101

Videncenter tildelt Global Excellence

“Global Excellence – i sundhed” er et udviklingsprogram vedtaget af Region Hovedstaden med det formål at fremme kompetente, faglige miljøer i international særklasse inden for sundhedsområdet på regionens universiteter og hospitaler.

Dermato-allergologisk afdeling, der også rummer Dansk Børneastma Center, har modtaget prisen på baggrund af sin ledende rolle inden for behandling og forskning i allergiske sygdomme, såvel nationalt som internationalt.

I forbindelse med ansøgningen om Global Excellence-prisen har Dermato-allergologisk afdeling, Dansk BørneAstma Center, Videncenter for Allergi og Dansk Anæstesi Allergi Center samlet set kaldt sig for:

”Dansk AllergiCenter – Center for translationel forskning i allergiske lidelser”.

Læs om Global Excellence på Regionens hjemmeside (linket virker ikke længere).

Fornemme priser til Videncentrets forskere

Læge, ph.d. Jacob P. Thyssen har på den Europæiske Kongres for Kontaktdermatitis modtaget Jan Wahlberg-prisen for bedste originale forskningsprojekt, mens læge, ph.d.-studerende Anne Bregnhøj fik prisen for bedste poster inden for epidemiologi.

Jan Wahlberg-prisen tildeles yngre forskere, som har gjort sig særligt bemærket inden for forskning i kontaktdermatitis.

Jacob P. Thyssen, der afsluttede sin ph.d. på Videncenter for Allergi sidste år, fik tildelt prisen for at have påvist, at manglen på et specifikt protein i huden, filaggrin, øger risikoen for at udvikle håndeksem blandt mennesker, der lider af atopisk eksem.

Opdagelsen kan forbedre diagnostik, prognose og behandling af eksempatienter. Resultaterne er publiceret i British Journal of Dermatology.

Posterpris

Ph.d.-studerende Anne Bregnhøj arbejder bl.a. på at kortlægge omfanget af eksem og allergi blandt frisørelever samt med at udarbejde et interventions- og undervisningsprogram og implementere det på en del af landets frisørskoler.

Hendes poster, “Exposures and reactions to allergens among hairdresser apprentices and matched controls”, handlede om frisørelevers personlige forbrug og dermed udsættelser for allergener af hårfarve, kosmetik, hennatatoveringer m.v. sammenlignet med en tilsvarende gruppe unge i den almindelige befolkning.

Den Europæiske Kongres for Kontaktdermatitis finder sted hvert andet år.

I år deltog flere end 800 hudlæger fra hele verden i kongressen, der foregik i Strasbourg.

Årsrapport 2009 for den landsdækkende klinisk database

Årsrapport for Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi for 2009 kan nu hentes som pdf-fil:

 

 

Rapporten beskriver overvågning og forskning inden for kontaktallergi samt arbejdet med kvalitetssikring.

 

Indikatorer for kvaliteten af behandlingen samt anbefalinger for det videre arbejde inden for kvalitetssikring og databasens virke præsenteres. 

 

Rapporten indeholder en revisionspåtegning fra Kompetencecenter Øst.

Koboltallergikere får gør-det-selv-test

Hvad gør en læge, når han mangler en test til sit forskningsprojekt?

 

Den opfinder han selvfølgelig.

 

Det var i hvert fald, hvad læge og ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen og hans kolleger fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital gjorde, da han skulle undersøge om uægte smykker frigav kobolt, men kom til kort med hensyn til metoden.

 

“Vi ville undersøge en stribe smykker for kobolt, der er et stærkt allergifremkaldende metal. Men der var ingen hurtig, nem og billig måde at gøre det på, og så besluttede vi at udvikle en test,” forklarer Jacob P. Thyssen.

 

Havde kobolt afløst nikkel?
Jacob Thyssens forskningsprojekt udsprang af en bekymring for, at kobolt skulle have overtaget nikkels rolle i uægte smykker og dermed være et problem for personer med hudallergi over for kobolt.

 

Kobolt minder om nikkel, som i 1970’erne og 1980’erne udløste en epidemi af allergi og eksem, fordi det blev brugt i blandt andet smykker, bukseknapper og briller.

 

Lovgivning har siden begrænset brugen af nikkel i produkter, der er i længerevarende berøring med huden, men der findes ingen lovgivning for kobolt i forbrugerprodukter. Samtidig er det svært at afgøre, om patienter er udsat for kobolt.

 

Svært at teste for kobolt
“Vi kan kun teste om patienter er allergiske over for kobolt, men ikke om de genstande, de er i kontakt med, rent faktisk frigiver det. Hudlæger og patienter formoder bare – formentligt ofte fejlagtig, at det er tilfældet,” fortæller Jacob Thyssen.

 

“Og det er ikke hensigtsmæssigt at have fokus på kobolt, hvis det i virkeligheden er noget helt andet, patienten ikke kan tåle.”

 

Modsat kan koboltallergikerne også være udsat for kobolt, uden de er opmærksomme på det.

 

Nikkelallergikere har det lettere. De kan købe en gør-det-selv-test, hvor de ved hjælp af et par dråber dimethylglyoxim og en vatpind med det blotte øje kan afgøre, om en genstand frigiver så meget nikkel, at det vil kunne give dem problemer med eksem.

 

Dimethylglyoxim får nemlig i forbindelse med nikkel samme farve som hindbærsodavand, og det kan aflæses på vatpinden.

 

Gør-det-selv-test
Lægernes idé var, at kobolttesten – ligesom den eksisterende nikkeltest – skulle være baseret på, at en vatpind vædet med et teststof skulle skifte farve, hvis den bliver gnedet på metal med for høj frigivelse af kobolt.

 

Hvilket kemisk stof, der kunne bruges til en kobolttest, bad de Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om hjælp til at finde ud af.

 

“Udfordringen var at finde et kemisk stof, der tydeligt ændrer farve, når det kommer i forbindelse med kobolt, men ikke andre metaller, og at få farveskiftet til at ske ved den grænseværdi, som lægerne har fastsat,” forklarer post.doc. Morten S. Jellesen, der til dagligt forsker i metaller på DTU, og som har været med til at udvikle testen.

 

Det lykkedes.

 

Og i dag er en kobolttest baseret på en simpel kemisk opskrift på vej ud til forbrugerne.

 

Flymekanikere og tandlæger skal passe på
Selvom mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af koboltallergi, så er det især visse faggrupper, der vil få glæde af testen.

 

Kobolt bliver brugt i legeringer, hvor det medvirker til at gøre et materiale slidstærkt og rustfrit. Det er eksempelvis nyttigt i flymotorer, men også i visse typer værktøj, tandimplantater og tandproteser.

 

“Tidligere fik mange koboltallergi, fordi nikkel var ‘forurenet’ med kobolt, men efter brugen af nikkel er stærkt reduceret, er den typiske koboltallergiker én, der arbejder i industrien eller med tandpleje. Sammen med hudlæger vil det især være dem, der får gavn af testen fremover,” siger Jacob P. Thyssen.

 

I produktion

Forskerne på Videncenter for Allergi og DTU har solgt deres opfindelse til et amerikansk firma, der nu vil sætte testen i produktion.

Testen forventes at komme i handlen i løbet af næste år.

 

De øreringe, hårspænder, halskæder, armbånd og fingerringe, det hele startede med, viste sig heldigvis ikke at udgøre det store koboltproblem. Kun fire ud af de af 354 smykker, Jacob P. Thyssen og kollegerne testede, frigav kobolt i mængder, der er problematiske for allergikere.

 

Artiklen har været bragt på www.videnskab.dk

og er skrevet af  Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital 

1 18 19 20 21 22 23