Fornemme priser til Videncentrets forskere

Læge, ph.d. Jacob P. Thyssen har på den Europæiske Kongres for Kontaktdermatitis modtaget Jan Wahlberg-prisen for bedste originale forskningsprojekt, mens læge, ph.d.-studerende Anne Bregnhøj fik prisen for bedste poster inden for epidemiologi.

Jan Wahlberg-prisen tildeles yngre forskere, som har gjort sig særligt bemærket inden for forskning i kontaktdermatitis.

Jacob P. Thyssen, der afsluttede sin ph.d. på Videncenter for Allergi sidste år, fik tildelt prisen for at have påvist, at manglen på et specifikt protein i huden, filaggrin, øger risikoen for at udvikle håndeksem blandt mennesker, der lider af atopisk eksem.

Opdagelsen kan forbedre diagnostik, prognose og behandling af eksempatienter. Resultaterne er publiceret i British Journal of Dermatology.

Posterpris

Ph.d.-studerende Anne Bregnhøj arbejder bl.a. på at kortlægge omfanget af eksem og allergi blandt frisørelever samt med at udarbejde et interventions- og undervisningsprogram og implementere det på en del af landets frisørskoler.

Hendes poster, “Exposures and reactions to allergens among hairdresser apprentices and matched controls”, handlede om frisørelevers personlige forbrug og dermed udsættelser for allergener af hårfarve, kosmetik, hennatatoveringer m.v. sammenlignet med en tilsvarende gruppe unge i den almindelige befolkning.

Den Europæiske Kongres for Kontaktdermatitis finder sted hvert andet år.

I år deltog flere end 800 hudlæger fra hele verden i kongressen, der foregik i Strasbourg.

Årsrapport 2009 for den landsdækkende klinisk database

Årsrapport for Landsdækkende klinisk database for kontaktallergi for 2009 kan nu hentes som pdf-fil:

 

 

Rapporten beskriver overvågning og forskning inden for kontaktallergi samt arbejdet med kvalitetssikring.

 

Indikatorer for kvaliteten af behandlingen samt anbefalinger for det videre arbejde inden for kvalitetssikring og databasens virke præsenteres. 

 

Rapporten indeholder en revisionspåtegning fra Kompetencecenter Øst.

Koboltallergikere får gør-det-selv-test

Hvad gør en læge, når han mangler en test til sit forskningsprojekt?

 

Den opfinder han selvfølgelig.

 

Det var i hvert fald, hvad læge og ph.d. Jacob Pontoppidan Thyssen og hans kolleger fra Videncenter for Allergi på Gentofte Hospital gjorde, da han skulle undersøge om uægte smykker frigav kobolt, men kom til kort med hensyn til metoden.

 

“Vi ville undersøge en stribe smykker for kobolt, der er et stærkt allergifremkaldende metal. Men der var ingen hurtig, nem og billig måde at gøre det på, og så besluttede vi at udvikle en test,” forklarer Jacob P. Thyssen.

 

Havde kobolt afløst nikkel?
Jacob Thyssens forskningsprojekt udsprang af en bekymring for, at kobolt skulle have overtaget nikkels rolle i uægte smykker og dermed være et problem for personer med hudallergi over for kobolt.

 

Kobolt minder om nikkel, som i 1970’erne og 1980’erne udløste en epidemi af allergi og eksem, fordi det blev brugt i blandt andet smykker, bukseknapper og briller.

 

Lovgivning har siden begrænset brugen af nikkel i produkter, der er i længerevarende berøring med huden, men der findes ingen lovgivning for kobolt i forbrugerprodukter. Samtidig er det svært at afgøre, om patienter er udsat for kobolt.

 

Svært at teste for kobolt
“Vi kan kun teste om patienter er allergiske over for kobolt, men ikke om de genstande, de er i kontakt med, rent faktisk frigiver det. Hudlæger og patienter formoder bare – formentligt ofte fejlagtig, at det er tilfældet,” fortæller Jacob Thyssen.

 

“Og det er ikke hensigtsmæssigt at have fokus på kobolt, hvis det i virkeligheden er noget helt andet, patienten ikke kan tåle.”

 

Modsat kan koboltallergikerne også være udsat for kobolt, uden de er opmærksomme på det.

 

Nikkelallergikere har det lettere. De kan købe en gør-det-selv-test, hvor de ved hjælp af et par dråber dimethylglyoxim og en vatpind med det blotte øje kan afgøre, om en genstand frigiver så meget nikkel, at det vil kunne give dem problemer med eksem.

 

Dimethylglyoxim får nemlig i forbindelse med nikkel samme farve som hindbærsodavand, og det kan aflæses på vatpinden.

 

Gør-det-selv-test
Lægernes idé var, at kobolttesten – ligesom den eksisterende nikkeltest – skulle være baseret på, at en vatpind vædet med et teststof skulle skifte farve, hvis den bliver gnedet på metal med for høj frigivelse af kobolt.

 

Hvilket kemisk stof, der kunne bruges til en kobolttest, bad de Danmarks Tekniske Universitet (DTU) om hjælp til at finde ud af.

 

“Udfordringen var at finde et kemisk stof, der tydeligt ændrer farve, når det kommer i forbindelse med kobolt, men ikke andre metaller, og at få farveskiftet til at ske ved den grænseværdi, som lægerne har fastsat,” forklarer post.doc. Morten S. Jellesen, der til dagligt forsker i metaller på DTU, og som har været med til at udvikle testen.

 

Det lykkedes.

 

Og i dag er en kobolttest baseret på en simpel kemisk opskrift på vej ud til forbrugerne.

 

Flymekanikere og tandlæger skal passe på
Selvom mellem 50.000 og 100.000 danskere lider af koboltallergi, så er det især visse faggrupper, der vil få glæde af testen.

 

Kobolt bliver brugt i legeringer, hvor det medvirker til at gøre et materiale slidstærkt og rustfrit. Det er eksempelvis nyttigt i flymotorer, men også i visse typer værktøj, tandimplantater og tandproteser.

 

“Tidligere fik mange koboltallergi, fordi nikkel var ‘forurenet’ med kobolt, men efter brugen af nikkel er stærkt reduceret, er den typiske koboltallergiker én, der arbejder i industrien eller med tandpleje. Sammen med hudlæger vil det især være dem, der får gavn af testen fremover,” siger Jacob P. Thyssen.

 

I produktion

Forskerne på Videncenter for Allergi og DTU har solgt deres opfindelse til et amerikansk firma, der nu vil sætte testen i produktion.

Testen forventes at komme i handlen i løbet af næste år.

 

De øreringe, hårspænder, halskæder, armbånd og fingerringe, det hele startede med, viste sig heldigvis ikke at udgøre det store koboltproblem. Kun fire ud af de af 354 smykker, Jacob P. Thyssen og kollegerne testede, frigav kobolt i mængder, der er problematiske for allergikere.

 

Artiklen har været bragt på www.videnskab.dk

og er skrevet af  Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital 

Hårfarvning kan sætte hele immunsystemet i alarmberedskab

Hårfarver kan indeholde flere stærkt allergifremkaldende stoffer, og det er velkendt, at hårfarvning kan give anledning til svære allergiske reaktioner.

Man har imidlertid haft den teori, at den allergifremkaldende virkning af et hårfarveprodukt bliver dæmpet af de mange forskellige stoffer, der er i hårfarven.

Et forskerhold fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet har sammen med Videncenter for Allergi undersøgt den allergi-fremkaldende effekt af to permanente, sorte hårfarver i en musemodel.

Kan påvirke hele organismen

Forsøget viste, at hårfarverne ikke alene udløste svære reaktioner i de hudområder, der var udsat for hårfarve, men at virkningen også kunne måles i blodet i form af signal-stoffer fra immunsystemet.

Forsøget viste også, at sammenblanding af allergifremkaldende stoffer i de permanente hårfarveprodukter øger den allergifremkaldende effekt og kan påvirke hele organismen.

Læs også:

Pas på hennatatoveringer og billige smykker

Sommerlandet er fyldt med musikfestivaler, markeder og tivolier, som frister med billige smykker og flotte tatoveringer.

Men pynten kan være en usund affære. Det kunne Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion konstatere efter besøg på Roskilde Festivalen, hvor den fandt smykker med bly og for høj nikkelafgivelse.

Også en bod, der solgte hennatatoveringer blev lukket af inspektionen efter fund af allergifremkaldende tatoveringsfarve.

Sorte, midlertidige hennatatoveringer kan give livsvarig allergi over for f.eks. hårfarve, og nikkelallergi er en af de hyppigste allergier i Danmark.

Der er lovgivning på området, men den overholdes ikke altid.

Risikoen for at købe smykker med for høj frigivelse af nikkel er særlig stor hos gadehandlere, på markeder og i udlandet.

For meget nikkel i uægte smykker

I 2009 undersøgte Videncenter for Allergi 354 smykker og hårspænder fra 36 butikker og gadehandlere i København for nikkel.

 

I undersøgelsen fandt man, at både hårspænder (79,9 %) og fingerringe (20 %) til børn frigav nikkel i mængder, der kan give allergi. I smykker og hårspænder til voksne gjaldt det mellem 12,9 % og 19,3 % af de undersøgte genstande.

 

Til sammenligning har man i undersøgelser af uægte øreringe indkøbt i Kina, Thailand og USA fundet, at for høj nikkelfrigivelse i henholdsvis 31,5 %, 29,2 % og 30,7 % af tilfældene.

 

Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990 og i EU siden 1994. Det har medført et betydeligt fald i nikkeallergi blandt yngre kvinder – fra 20 % i 1990 til 10 % i 2006, men undersøgelserne viser, at det fortsat er nødvendigt at være opmærksom på uægte smykker og hårspænder. Især hvis de er købt uden for EU.

 

Thyssen JP et al.

Science of the Total Environment 407 (2009) 5315–5318.

Test af nikkeltest

Nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)- testen, er et billigt og nemt redskab til at afsløre nikkelholdige produkter, men er ofte blevet mistænkt for at være unøjagtig.

 

En ny undersøgelse, der sammenligner DMG-testen med en kemisk analyse, viser imidlertid, at hvis testen er positiv – dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel – så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

 

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

 

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel.

 

Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 μg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 

Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange så meget nikkel.

 

Thyssen JP et al.

Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test.

Contact Dermatitis 2010: 62: 279-288.

Udredning af arbejdsbetinget eksem

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke allergifremkaldende og hudirriterende stoffer patienter med arbejdsbetinget eksem bliver udsat for på arbejdspladsen.

Hudafdelingen på Gentofte Hospital og Videncenter for Allergi har startet et projekt, der skal hjælpe hudlæger og arbejdsmedicinere med systematisk at kortlægge, hvilke stoffer deres patienter bliver syge af.

Kemiingeniør Ulrik Fischer Friis er ansat til at skrive en guideline, der blandt andet bliver baseret på grundig undersøgelse og analyse af 150 håndeksempatienter og deres udsættelser.

Patienter med muligt arbejdsbetinget eksem kan indgå i projektet ved henvisning til Hudafdelingen, Gentofte Hospital.

I forbindelse med projektet vil der blive oprettet en hotline, som patienter, arbejdsgivere og fagforeninger kan henvende sig til med spørgsmål.

Projektet udføres i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Yderligere information fås hos Ulrik Ahrensbøll-Friis (tild. Ulrik Fischer Friis).

Patientinformation om arbejdsbetinget eksem

Hvordan forholder man sig, hvis man udvikler eksem i forbindelse med sit arbejde?

 

Det giver en ny patientinformation fra Videncenter for Allergi svaret på.

 

Pjecen beskriver bl.a., hvornår eksem kan betragtes som en arbejdsskade samt erstatning og godtgørelse.

 

Den giver også gode råd om, hvad man som eksempatient selv kan gøre.

Ny film om håndeksem

Filmen, der kan ses i afsnit eller i fuld længde på hjemmesiden www.handeksem.dk, forklarer, hvordan patienter bedst muligt tager vare på deres hænder, så de undgår forværring i deres håndeksem.
 
Filmen informerer også om årsag til håndeksem, allergi, behandling, korrekt håndvask samt brug af handsker og fugtighedscreme. 

Den samlede varighed er 14 minutter.

 

Filmen er produceret i samarbejde med hudafdelingen på Gentofte Hospital samt Astma og Allergi Forbundet. Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse har finansieret filmen. 

 

Hudlæger vil automatisk modtage filmen på dvd til brug i deres praksis. Yderligere eksemplarer kan rekvireres i Videncentret, så længe lager haves. 

 

Hent ph.d.’en "Håndeksem — sværhedsgrad og betydning af lægeundersøgelse for prognose".
 

 

1 16 17 18 19 20