Lappeprøven viser, at du er allergisk over for Quaternium-15.
Det betyder at Quaternium-15 kan give eksem, hvor det kommer i kontakt med huden. Allergien er varig, men den kan svækkes med tiden, hvis du undgår hudkontakt med Quaternium-15.
Hvor findes Quaternium-15?
Quaternium-15 er et konserveringsmiddel, som anven-des i kosmetik, shampoo, rengøringsmidler og industrielle produkter til at begrænse vækst af mikroorganismer.
Quaternium-15 hører til de stoffer, der virker konserverende ved at frigive stoffet formaldehyd i selve produktet.
Quaternium-15 kan findes i følgende produkter:
-
Shampoo
-
Balsam
-
Fugtighedscreme
-
Deodorant
-
Neglelak
-
Hårprodukter
-
Anden kosmetik
-
Rengørings- og desinfektionsmidler Rense- og pudsemidler, voks
-
Blæk
-
Lim
-
Maling
-
Papir
-
Køle-smøremidler og andre industrielle produkter
Hvad skal jeg gøre?
Det er vigtigt, at du undgår hudkontakt med produkter, der indeholder Quaternium-15. Du skal derfor læse varedeklarationen på de produkter, du har hudkontakt med.
Toiletartikler, kosmetik og rengøringsmidler
På emballagen til toiletartikler, kosmetik og rengøringsmidler skal der stå Quaternium-15 hvis konserveringsmidlet findes i produktet.
Andre produkter
Er der ingen oplysninger om, hvilke konserveringsmidler et produkt indeholder, så spørg i forretningen eller find et alternativt produkt, der har en varedeklaration.
Arbejdsmæssig udsættelse kan forekomme ved følgende typer af arbejde:
-
Frisørarbejde
-
Metalarbejde
-
Malerarbejde
-
Tekstiltryk
-
Fabrikation af papir og pap
-
Desinfektion
-
Arbejde med lim og klæbestoffer
Quaternium-15 CAS nr: 4080-31-3
I industrielle produkter kan Quaternium-15 kan også hedde:
-
Cinartc 200
-
Dowco 184
-
Dowicide Q
-
Dowicil 100
-
Dowicil 200
-
Dowicil 75
-
Hexamethylenetetramine chloroallyl chloride
-
N-(3-Chloroallyl)hexaminium chloride
-
XD-1840
-
Methenamine 3-chloroallylochloride
-
3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane1-(3-chloroallyl)-chloride
-
1-(3-Chloroallyl)-3,5,7-triaza-1-azoniaadamantane chloride
Læs mere om allergi på www.videncenterforallergi.dk
Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital
og Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe
Juni 2010