Lappeprøven viser kontaktallergi over for clioquinol. Det betyder, at produkter, som indeholder clioquinol, kan forårsage eksem i de hudområder, de kommer i kontakt med.
Allergien er varig, men den kan svækkes med tiden, såfremt man undgår kontakt med clioquinol.
Virkning af Clioquinol
Stoffet dræber bakterier, svampe og visse parasitte.
Forekomst af Clioquinol
Clioquinol findes i behandlingsmidler til eksem i såkaldte kombinationspræparater. Det anvendes også som tabletbehandling af bakterielle infektioner hos mennesker. Dyrlæger anvender beslægtede stoffer til behandling af infektioner hos husdyr.
Behandlingsmidler til eksem, der indeholder clioquinol og beslægtede stoffer:
-
Locoidol creme (chlorquinaldol)
-
Betnovat med chinoform creme og salve (clioquinol)
-
Synalar 0,025% med chinoform creme (clioquinol)
Forebyggelse af clioquinoleksem
Det vigtigste led i forebyggelsen af eksem forårsaget af clioquinol er at undgå hudkontakt med produkter, der indeholder clioquinol eller beslægtede stoffer.
Det er derfor nødvendigt at oplyse behandlende læger om clioquinolallergi.
Synonymer og beslægtede stoffer
Clioquinol har CAS nummer: 130-26-7. Et CAS nummer er et unikt nummer, der kan anvendes til at identificere kemikalier.
Synonymer
Clioquinol kan hedder forskellige navne f.eks.:
-
Chinoform
-
Chloroiodoquine
-
Cliochinolum
-
Iodochlorhydroxyquin
-
Iodochlorhydroxyquinoline
-
5-chloro-7-iodoquinolin-8-ol
-
Vioform
Beslægtede stoffer f.eks.:
-
Chlorquinaldol
-
Diiodohydroxyquin
-
chlorhydroxyquinoline
Læs mere om allergi på www.videncenterforallergi.dk
Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital
og Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe
December 2006