authentic louis vuitton handbags
kontakt
presse
indhold
+/-
læs op
 
 
LOGIN » ENGLISH »
 

Patientinformation

print    del

Benzokain

Lappeprøven viser allergi over for benzokain. Det betyder, der kan komme eksem i hudområder, der er i kontakt med benzokain. Hvis stoffet bruges på slimhinder f.eks. i mundhulen kan der komme hævelse.

 

Allergien er livsvarig, men kan svækkes med tiden, hvis det lykkes at undgå benzokain.

 

Benzokain er et lokalt smertestillende/bedøvende middel til hud og slimhinder.

 

I Danmark

Ifølge den danske medicinfortegnelse findes benzokain som medikament kun i sugetabletter til smertelindring i mundhulen.

De hedder:

  • Hexokain sugetabletter

Miljøstyrelsen har vurderet at benzokain er et lægemiddel, og at det derfor ikke er tilladt at bruge i kosmetik.

 

I udlandet eller ved køb på nettet

I udlandet kan lokalbedøvelse som benzokain findes i mange forskellige hverdagsprodukter (f.eks. kosmetik, solcremer og aftersun).

 

Ligeledes kan valget af lokalbedøvelse til indsprøjtninger variere meget.

 

Benzokain forekommer også i andre produkter pga. sin lokalbedøvende effekt f.eks. sårmidler, lokalbedøvende cremer, geler og salver (f.eks. til insektstik eller ved anlæggelse af urinkateter) samt i stikpiller og cremer til behandling af hæmorider og i kondomer.

 

Andre navne for benzokain

Vær opmærksom på at benzokain også kan have andre navne eller staves anderledes fx:

  • benzocaine
  • ethylaminobenzoate
  • ethyl 4-aminobenzoate
  • 4-aminobenzoic acid ethyl ester
  • p-aminobenzoic acid ethyl ester

Beslægtede stoffer

Personer med allergi over for benzokain vil kunne reagere allergisk på beslægtede lokalbedøvende stoffer som prokain og tetrakain.

 

Benzokain er også kemisk tæt beslægtet med solfiltre af typen p-aminobenzoic acid kaldet PABA.

 

Hvordan undgår jeg benzokain?

Det vil i reglen fremgå af deklaration og/eller produktre-sumé om et produkt/præparat indeholder benzokain. Hvis du er i tvivl, om du et produkt indeholder benzokain, så undlad at bruge det.

 

Da solfiltre af typen PABA (p-aminobenzoic acid) vil kunne give eksem hos personer med benzokain-allergi, rådes du til at bruge fysiske solfiltre af typen titaniumdioxid.

 

Fortæl altid sin læge, tandlæge og andre behandlere at du er allergisk over for benzokain.

 

Læs mere om allergi på www.videncenterforallergi.dk

 

Videncenter for Allergi, Gentofte Hospita

og Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe

September 2008

 
 
Videncenter for Allergi    Gentofte Hospital    Niels Andersens Vej 65    2900 Hellerup    +45 3977 7300     info@videncenterforallergi.dk    Kontakt webansvarlig    Senest opdateret 07-12-2010