Planteallergi

På verdensplan er ca. 100 arter årsag til størstedelen af allergiske kontakteksemer.

Antal allergifremkaldende arter i forskellige plantefamilier i Europa:

Type Antal

Compositae (kurvblomstfamilien)

 > 200

Primulaceae (kodriverfamilien)

      30

Alliaceae (løg, hvidløg)

      15

Alstroemeriaceae(Alstroemeria / inkalilje)

       3

Amaryllidaceae (narcissus)

      12

Apiaceae (skærmblomstfamilien, dild, persille)

      12

Orchidaceae (gøgeurtfamilien)

       6

Gesneriaceae (saint pauli, fløjlsranke)

       3

(B.M.Hausen 1997)

Allergisk kontakteksem forårsaget af planter

Compositae

Kommercielle allergener/ekstrakter:

  • Sesquiterpenlakton-mix (Trolab®, Chemotechnique®)
  • Compositae-mix 5% pet.(Chemotechnique®)
  • Parthenolid (Chemotechnique®)
  • Alantolakton (Chemotechnique®)
  • Diverse æterekstrakter (udtitrering af Compositae-mix, mælkebøtte, romersk kamille, pyrethrum)
Primula

Sensibilisering over for haveprimulaer som P.auricula (ægte aurikel) og P.denticulata (kugleprimula) skyldes ikke primin.

  • Negativ primin-reaktion udelukker ikke primula-allergi.
  • Test med planter ”as is” ved mistænkt allergi over for andre primula-arter end P.obconica.

(Aplin, Tan, Lovell, Contact Dermatitis 2000)

Allergisk kontakteksem over for andre planter end primula og Compositae

Eksempler på kommercielle allergener:

Forekomst Allergen
Tulipan  α-methylen-γ-butyrolakton
Inkalilje (Alstroemeria)  α-methylen-γ-butyrolakton
Lav  lichen acid mix
Hvidløg diallyl disulfid
Toksisk plantedermatitis

Forudsætning for at stille diagnosen er eksponering for toksisk plantemateriale.

Eksempler: Calcium oxalat krystaller i bl.a. Dieffenbachia (stumrør), Philodendron, tulipanløg og inkaliljesaft.

Fototoksisk plantedermatitis

Diagnosen baseres på anamnesen.

Mulige årsager til fytofotodermatoser i Danmark:

Familie Forekomst Eksempler på planter
Skærmblomst-

familien

 Naturen Vild kørvel, vild gulerod, vild bjørneklo
Urtehave Persille, løvstikke, fennikel, selleri
Rudefamilien Prydhave Moses’ brændende busk (diktam gasplante= Dictamus abus)
Morbærfamilien Prydhave Figen (Ficus carica) – blad og umoden frugt har størst psoralenindhold

Fotoallergisk plantedermatitis er så sjældent forekommende, at eksistensen er omdiskuteret.

Kontakturticaria

Prik-prik-test, hvor lancetten præpareres ved at stikke gentagne gange i plantematerialet, er nok mere diagnostisk effektiv end scratch patch test.

Allergisk kontakteksem over for andre planter end primula og Compositae – testning med planter ”as is”

  • Identifikation
  • Check oplysninger om allergifremkaldende, lokalirriterende og toksiske egenskaber

Yderligere information kan f.eks findes i:

  • Mitchell J C & Rook A. Botanical dermatology. Vancouver, Greengrass 1979. The Botanical Dermatolgy Atlas
  • Hausen B M & Vieluf I K. Allergiepflanzen/Pflanzenallergene.
  • Landsberg/München, ecomed Verlagsgesellschaft, 2. Auflage, 1997.
  • Lovell C R. Plants and the Skin. Oxford, Blackwell Scientific Publications, 1st edition, 1993.
  • Spoerke D G & Smolinske S C. Toxicity of Houseplants. Boca Raton, CRC Press, 1990.
  • Hausen B M. Woods injurious to human health/A manual. Berlin, de Gruyter 1981.

Test aldrig med følgende planter:

  • Primula obconica. Allergenet er kommercielt tilgængeligt.
  • Tulipaner og liljer, specielt inkaliljer. Allergenet er kommercielt tilgængeligt.
  • Løg.
  • Hvidløg. Allergenet er kommercielt tilgængeligt.
  • Iris (bl.a. pga. calcium oxalater).
  • Hyacint (bl.a. pga. calcium oxalater).
  • Narcisser (jf. ”daffodil itch” pga. calcium oxalater).
  • Julestjernesaft.
  • Krotonsaft (Codiaeum variegatum).

Teksten er baseret på foredrag af Evy Paulsen, som har opdateret indholdet i 2011.