Genetiske faktorer bag atopisk eksem

Hyppigheden af atopisk eksem- også kaldet børneeksem steg efter 2. verdenskrig fra 5,1% blandt børn født i 1946 til 12,2% af børn født i 1970 og senere til op mod 20% af en fødselsårgang. Årsagerne er komplekse og skyldes et samspil mellem arv og miljø. 

 
Der er mange teorier om hvad i miljøet der kan spille ind. Man ved at infektioner, hudirritation og allergier kan udløse og forværre atopisk eksem. I de senere år er der også kommet en tiltagende forståelse for genetiske faktorers indflydelse. Proteinet filaggrin er vigtig for opbygning og vedligeholdelse af en normal hudbarriere. Mutationer i filaggringenet er associeret med en øget risiko for atopisk eksem, astma, høfeber og fødevareallergi. Det vides ikke om andelen, der har filaggrinmutationer blandt personer  med atopisk eksem er steget over tid. Personer med filaggrinmutationer har medfødt sart hud og vil være mere modtagelige over for påvirkninger i miljøet, hvilket igen ville kunne forklare den stigende forekomst.
 
I dette studie undersøgtes forekomsten af filaggrinmutationer blandt personer med atopisk eksem over en 50 års periode i Danmark. I studiet sås en stigende hyppighed af atopisk eksem med fødselsår, som i tidligere studier. Effekten af filaggrinmutationer på forekomsten af atopisk eksem steg også fra 12,9% blandt børn født i 1936-49 til 19,0% blandt personer født i 1976-1988. Stigningen var dog ikke statistisk signifikant.
 
Resultaterne tyder således på at de genetiske faktorer og dermed øget sårbarhed over for miljøet betyder noget for forekomsten af atopisk eksem, men kunne ikke endeligt bevises i dette studie.
 
Læs mere om: