Nikkel & arbejdsmiljø
Deponeringen af nikkel på huden undersøges via håndtering af genstande, der frigiver nikkel i arbejdsmiljøet som f.eks. værktøj. Undersøgelsen foretages ved ”acid wipe sampling method”, en metode udviklet i Stockholm, hvor nikkelindholdet fra hudens yderste lag opsamles ved aftørring af huden med en svag opløsning af syre. Metoden er uden bivirkninger.
Målingerne kan danne grundlag for vurderingen af udsættelsen for nikkel via arbejdsmiljøet og risikoen herved.
Forskningen varetages af seniorforsker, cand.med., ph.d. Jacob P. Thyssen fra Videncenter for Allergi i samarbejde med Institutet för Miljömedicin, Karolinska Instituttet.
Filaggrinmutationer & nikkelallergi
Nye studier tyder på at defekte proteiner i hudens kan have betydning for udviklingen af allergi over for nikkel.
Et ph.d.-studie (opstartet i 2010) studerer nøjere denne sammenhæng med henblik på at beskrive og identificere eventuelle specielt følsomme grupper, der vil kræve særlig beskyttelse eller information.
Nikkelreguleringen er vist at være effektiv med hensyn til at nedsætte antallet af personer med nikkelallergi. Studiet vil også undersøge om reguleringen har betydning for personer, der allerede har udviklet nikkelallergi ved at nedsætte allergigraden. I dette studie indgår en opgørelse over personer, som er testet for nikkelallergi på Gentofte Hospital over de sidste 20 år.
Forskningen i nikkel og kontaktallergi varetages af cand. scient., ph.d.-studerende Katrine Ross-Hansen fra Videncenter for Allergi.
