Nickel allergy in a Danish population 25 years after the first nickel regulation

Nikkel er den hyppigste årsag til kontaktallergi, på trods af at frigivelsen af nikkel fra metalgenstande beregnet til direkte og længerevarende hudkontakt er blevet reguleret i Denmark fra 1990 og i hele EU fra 2000.

I den aktuelle spørgeskemaundersøgelse blev 524 personer med nikkelallergi adspurgt hvilke årsager der havde ført til udvikling af kontaktallergi og eksem. De eksponeringer som hyppigst havde ført til eksem efter implementeringen af EU´s Nikkel Direktiv var (i prioriteret rækkefølge): øreringer, andre smykker, knapper, bæltespænder og armbåndsure. Direkte hudkontakt med en metalgenstand varende op til 10 minutter havde ført til eksem hos 21.4% af nikkelallergikere og 30.7% havde oplevet en eksemreaktion i løbet af 30 minutters direkte hudkontakt. Vores resultat indikerer at de nikkeleksponeringer der førte til implementering af Nikkel Direktivet består. Endvidere fremstår den fastsatte varighed af direkte hudkontakt, som skal være opfyldt for at nikkelfrigivende metalgenstande skal være dækket af Direktivet, i overensstemmelse med det aktuelle studie

Prevalence of atopic dermatitis in infants by domestic water hardness and season of birth: Cohort study.

I dette epidemiologiske studie har vi undersøgt forekomsten af børneeksem i en stor dansk fødselskohorte (n= 52 950) i forhold til vandets hårdhed og årstid for fødsel. Tidligere studier har vist en mulig sammenhæng mellem vandets hårdhed og udvikling af børneeksem, samt at den årstid barnet bliver født kan påvirke forekomsten af børneeksem.

Vi fandt at børn der blev født i områder med hårdt vand havde en øget risiko for at udvikle børneeksem i løbet af de første 18 levemåneder sammenlignet med børn der boede i områder med blødere vand. Forekomsten af børneeksem var også større hos dem der blev født om efteråret og vinteren sammenlignet med dem der blev født om foråret og sommeren. Dette tyder på at eksponering for hårdt vand, kulde og tør luft i en tidlig alder øger risikoen for at udvikle børneeksem.

Filaggrin gene mutations and the distribution of filaggrin in oral mucosa of patients with oral lichen planus and healthy controls.

Oral lichen planus og orale lichenoide læsioner er hyperkeratotiske mundslimhindesygdomme og filaggrin essentiel for keratinisering. Vi ønskede derfor at undersøge om fordelingen af filaggrin er ændret i disse læsioner i forhold til i den raske mundslimhinde samt at undersøge om patienterne havde en højere forekomst af mutationer i filaggrin-genet sammenlignet med raske kontrol personer.

Der blev inkluderet 49 patienter og 29 raske kontrol personer i projektet. Der blev foretaget en tandlægeundersøgelse, der blev taget en vævsprøve fra mundslimhinden, der blev foretaget en undersøgelse af huden og der blev testet for defekter i filaggrin genet (R2447X, R501X, 2282del4). Vævsprøverne blev farvet med poly- og monoklonale filaggrin-antistoffer og denne farvning var mere signifikant mere intens hos patienter med oral lichen planus og orale lichenoide reaktioner sammenlignet med raske kontrol personer (P = 0.000025). Der blev ikke registreret nogen forskel i forekomsten af defekter i filaggrin genet mellem patienter og raske kontrol personer. Oral lichen planus og orale lichenoide reaktioner er forbundet med en ændret fordeling af filaggrin i mundslimhinden uafhængigt af defekter i filaggrin genet.

The European nickel regulation and changes since its introduction

EU´s Nikkel Direktiv blev implementeret for at forebygge nikkelallergi i befolkningen, og trådte i kraft år 2000. Studier har vist, at Direktivet har ført til en mindskning i hyppigheden af nikkelallergi i nogle EU lande. Nikkel er dog stadig den hyppigste årsag til kontaktallergi i befolkningen og hos eksempatienter. Grænserne for hvor meget nikkel genstande må frigive har skiftet over tid, dels grundet ændringer i grænseværdierne i Direktivet, men især grundet ændringer i fortolkningen af analyseresultatet. I det aktuelle ”letter to the editor” gennemgås ændringer i grænseværdierne samt fortolkningen af analyseresultater over tid.

Contact allergy to preservatives in patients with occupational contact dermatitis and exposure analysis of preservatives in registered chemical products for occupational use.

Eksem og kontaktallergi over for konserveringsmidler er hyppig, fx. kontaktallergi over for methylisothiazolinon (MI). I et udtræk af patienter med erhvervsbetinget eksem, lappetestet med konserveringsmidler på Gentofte Universitets Hospital fra 2009-2013, blev hyppigheden af kontaktallergi over for 11 konserveringsmidler undersøgt. Desuden udtrækkedes data fra Produktregisteret for selvsamme konserveringsmidlers brug i kemiske produkter, produkter produceret eller importeret til Danmark til erhvervsbrug. I alt havde 14.2% kontaktallergi over for mindst et konserveringsmiddel, hvor patienter med kontaktallergi over for konserveringsmidler signifikant oftere havde ansigtseksem (19.9% versus 13.1%) og højere alder (alder>40 år; 71.6% versus 45.8%). Malere havde ofte erhvervsbetinget kontakteksem, hvilket især skyldtes MI og til dels formaldehyd.

Det blev endvidere fundet at isothiazolinoner, herunder MI, og formaldehyd ofte blev registeret til brug i erhvervsprodukter i Danmark. Især maling og lak, rengørringsartikler til erhvervsbrug samt skæreolier var hyppigt brugt i høje koncentrationer. 

Ofte brugte konserveringsmidler i høje koncentrationer giver hyppigt kontaktallergi. Brugen af formaldehyd i “maling og lak” bør undersøges yderligere. 

 

The epidemic of methylisothiazolinone: a European prospective study

I dette multieuropæiske samarbejde registrerede vi i 8 europæiske lande fordelt på 11 centre patienter med MI kontaktallergi henover et halvt år. I alt blev 3434 patienter lappetestet fra 1. maj 2015 – 30. oktober 2015 og af disse havde 6,0% (n=205) MI kontaktallergi. I alt havde 43,4% af patienter håndeksem, mens 32,7% havde ansigtseksem. Næsten hver ottende havde generaliseret eksem inddragende mere end 3 anatomiske regioner (fx. hænder, ansigt, brystkasse og ryg). Mere end 70% havde en relevant MI kontaktallergi, da de fortsat var udsat for kosmetiske produkter i deres hjem eller produkter på deres arbejdsplads, der indeholdt MI. Flest var udsat for kosmetiske produkter indeholdende MI (83,2%). Det var især overraskende at især “rinse-off” kosmetiske produkter (fx. shampoo, sæbe, body lotions) ofte var skyld i patientens eksem. Vores data understreger endnu engang og nu på europæisk plan vigtigheden af regulering af MI i kosmetiske produkter. Især er det vigtigt at den Europæiske Kommission også før reguleret MI i “rinse-off” kosmetiske produkter.

Trends in contact allergy to fragrance mix I in consecutive Danish eczema patients over three decades; a cross-sectional study from 1986 to 2015.

Fragrance Mix I (FM I) er den vigtigste markør for diagnosticering af parfumeallergi.

I 2008 introducerede parfumeindustrien en ny beregningsmodel til bestemmelse af brugskoncentrationer (blandt andet for de 8 parfumestoffer der findes i FM I) af kendte allergifremkaldende parfumestoffer i forbrugerprodukter.

I det aktuelle studie blev det undersøgt om introduktionen af denne industri-standard har ført til et fald i hyppigheden af parfumeallergi blandt eksempatienter. Sammenlignet med perioden 2006-2010 blev der i 2011-2015 observeret en signifikant stigning, for begge køn, blandt eksempatienter med kontaktallergi overfor FM I. Ingen forebyggende effekt af den industri-sponsorerede beregningsmodel til bestemmelse af brugskoncentrationer af allergifremkaldende parfumestoffer i forbrugerprodukter kunne demonstreres i det aktuelle studie.

1 2 3 78