Allergi over for epoxy

Der har været meget fokus på epoxyallergi i vindmølleindustrien. Epoxy bruges til at skabe fleksible og meget resistente overflader, det anvendes i særlig maling og som lim. Epoxy er stærkt allergifremkaldende indtil det er hærdet. Hærdetiden er forskellig for forskellige typer af epoxy. Der er risiko for allergi, hvis man berører, bearbejder, sliber eller borer i ikke-hærdet epoxy.

Epoxy er en af de hyppigste årsager til anerkendt arbejdsbetinget allergi. I halvdelen af tilfældene drejer det sig om tilfælde fra vindmølle industrien og 1/6 tilfælde er gulvlæggere, hvor epoxy anvendes som lim.

Videncenter for allergi har i 2012 undersøgt, om personer som fik konstateret arbejdsbetinget epoxyallergi, havde været på det lovpligtige epoxykursus, om de havde brugt handsker og om allergien påvirkede deres erhvervstilknytning og livskvalitet.

Videncenter for Allergi har udarbejdet særligt informationsmateriale til virksomheder, hvor der arbejdes med epoxy, som opslag til arbejdspladsen og quiz.

Læs om epoxyallergiundersøgelsen fra 2012 her.

Læs mere om epoxyallergi og se informationsmaterialet her.

Stigende antal indberetninger af granulomer i forbindelse med børnevaccinationer

Aluminium anvendes i en række vacciner som såkaldt adjuvans, der skal sikre at vaccinen giver en tilstrækkelig beskyttelse. Aluminiumsadsorberede vacciner kan forårsage stærkt kløende knuder på injektionsstedet. Disse kaldes også granulomer og ledsages næsten altid af allergi over for aluminium. Knuder kan anes som en bule og opdages gerne uger til måneder efter vaccination. De kan bestå i lang tid. I en ny dansk undersøgelse af 47 børn havde symptomerne bestået i 1,6 år (middelværdi) strækkende sig fra 6 måneder til 9,5 år.

En række af de vacciner, som anvendes i Danmark, er aluminiumsadsorberede. Det drejer sig om alle vacciner mod difteri og/eller tetanus både primærvacciner som DiTeKiPol/Act-Hib og boostere, vacciner mod HPV, pneumokokker, hepatitis A og/eller B, TBE og meningokokker gruppe C.

Lægemiddelstyrelsen har udsendt nyhedsbrev, som viser et stigende antal indberetninger om dannelse af granulomer efter vaccination. Således var der i perioden 2007-2010 14 indberetninger, mens der var 500 indberetninger i perioden 2011-2015. Lægemiddelstyrelsen vurderer at stigningen antagelig kan tilskrives den opmærksomhed, der har været omkring granulomer og aluminiumsholdige vacciner inden for de seneste år. I langt de fleste tilfælde var granulomer indberettet som formodet bivirkning ved DiTeKiPol/Act-Hib-vaccination, og i en del tilfælde var der samtidig givet Pneumokokvaccine. Der var også indberettet granulomer for andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet, men dog i langt færre tilfælde.

Man estimerer at ca. 1 % af de vaccinerede børn udvikler granulomer/aluminiumsallergi. Risikoen for gendannelse af granulomer ved forsat vaccination synes ud fra svenske studier beskeden. Således udviklede 2 (8 %) af 25 børn med aluminiumsallergi igen granulomer ved revaccination, mens de øvrige tålte vaccinationen.

Læs lægemiddelstyrelsens nyhedsbrev her.

Læs Videncenter for allergi’s information om aluminiumsallergi her.

Den nye danske undersøgelse (på engelsk) her.

Temablad om allergi over for kemiske stoffer

Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed afholdt en temadag om allergi over for kemiske stoffer i april måned. Der var over 100 tilmeldte og flere stod på venteliste til at deltage.

På temadagen var der indlæg om årsager, risikofaktorer og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet og privat, om allergi hos børn, allergiproblemer med professionel håndtering af kosmetik fx blandt frisører og påvirkninger fra hårfarver og parfumestoffer.  Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen bidrog med oversigter over aktuel lovgivning.

Mange af disse indlæg er nu samlet i et temanummer, som udgives af Sundhedsstyrelsen.

 

Download temanummeret om allergi over for kemiske stoffer her.

Ph.d. afhandling om allergi over for klorhexidin

Læge Morten Schjørring Opstrup forsvarede sin ph.d. afhandling om allergi over for klorhexidin i marts 2016.

 

Klorhexidin er et meget virksomt desinfektionsmiddel, som forebygger mange infektioner. Det bliver således hyppigt brugt i sundhedsvæsenet, men det kan også bruges som konserveringsmiddel i kosmetik. Klorhexidin kan give flere typer allergi, dels type I allergi, også kaldet straksallergi, som viser sig ved nældefeber, høfeber, astma og kan resultere i livstruende reaktioner, dels type IV-allergi, som viser sig ved eksem.

Denne afhandling bestod af fire studier, og de overordnede formål var 1) at undersøge brugen af klorhexidin i kosmetik, 2) at undersøge hyppigheden af kontakt-allergi over for klorhexidin og undersøge, hvilke produkter der forårsager allergien samt 3) at optimere diagnostikken ved straksallergi over for klorhexidin. Projekterne blev gennemført i et samarbejde mellem Videncenter for Allergi og Dansk Anæstesi Allergi Center, Gentofte Hospital.

Det blev fundet, at klorhexidin ikke kun er hyppigt brugt i sundhedsvæsenet men også i kosmetik. Klorhexidin blev primært fundet i hårprodukter, men også i cremer, vådservietter, ansigtsvask, skin tonics, make-up fjernere og i en mundskyllevæske

Kontaktallergi (type IV-allergi) over for klorhexidin sås hos 1,0 % af alle testede patienter. Det betyder at forekomsten af kontaktallergi over for klorhexidin var på linje med andre landes. Hos patienter med en mistænkt allergisk straks-reaktion under en operation ses allergi (type I) over for klorhexidin hos 9.6%, og disse patienter bør således altid undersøges for straks-allergi over for klorhexidin. Både specifik IgE og priktest har høj estimeret sensitivitet og specificitet, og undersøgelserne bør således som minimum inkludere disse to tests. Niveauer af specifik IgE aftager over tid og kan falde under grænseværdien for en positiv reaktion (<0.35kUA/l), men det betyder ikke nødvendigvis, at patienten er tolerant. Mange oplever at blive udsat for klorhexidin igen efter allergien er konstateret, og det er derfor vigtigt, at sundhedspersonale og klorhexidin-allergiske patienter er opmærksomme på, hvor klorhexidin bruges, således at re-eksponering kan undgås.

 

Læs hele afhandlingen (på engelsk) her.

E-læring kan hjælpe patienter med håndeksem

Hver 10. dansker oplever i løbet af et år at have håndeksem; en sygdom der ofte bliver kronisk. I et større lodtrækningsforsøg har vi afprøvet, om en patienthjemmeside med information, små film, logbog, quizzer og patientforum kan hjælpe patienter med håndeksem. Vi målte effekten ved at vurdere på både klinisk og subjektiv sværhedsgrad af eksemet, på livskvalitet og på om patienterne ændrede vaner og adfærd i løbet af forsøget.

 

Der var 140 potentielle brugere af hjemmesiden. Heraf brugte 88 patienter hjemmesiden med et gennemsnitligt antal besøg på 5. De patienter, der brugte hjemmesiden, viste efter 6 måneder større forbedring af livskvalitet samt mindre kløe og subjektiv sygdomsbyrde, sammenlignet med de patienter der ikke havde anvendt hjemmesiden. Desuden havde flere af brugerne ændret vaner sammenlignet med ikke-brugerne. Nogle af brugerne blev efterfølgende interviewet og gav udtryk for at hjemmesiden havde været brugbar, men at adgangsproceduren (NemID) kunne være en barriere for at bruge siden.

 

Store dele af hjemmesidens indhold er efterfølgende gjort tilgængeligt for alle her på Videncenter for Allergis hjemmeside.

 

Læs mere om håndeksem her.

Årsrapport 2015 ligger nu online

2015 har været endnu et travlt år hvor Videncenter for Allergi har haft/deltaget i 14 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. En ph.d.-afhandling forsvaredes i 2015 om hudens reakti­on på sæbestoffer.

Videncentret har offentliggjort 47 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. Resultatet af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer. Videncentret har i 2015 besvaret 561 henvendelser fra borgere, myndigheder, journa­lister, firmaer mm om allergi og kemiske stoffer.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en tredjedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere.

Videncentrets basisfinansiering er i 2015 kommet fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Temadag om allergi over for kemiske stoffer

Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed afholder en temadag om allergi over for kemiske stoffer i Eigtveds Pakhus på Christianshavn.

Der vil blandt andet være indlæg om årsager, risikofaktorer og forebyggelse af allergi over for kemiske stoffer i arbejdsmiljøet og privat, om allergi hos børn, allergiproblemer med professionel håndtering af kosmetik fx blandt frisører og påvirkninger fra hårfarver og parfumestoffer.  Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen vil bidrage med oversigter over aktuel lovgivning.

 

Temadagen varer fra kl. 10.00 til 16.00 og der er gratis frokost inkluderet i programmet.

Deltagelse kræver tilmelding, men er gratis.

Se program og hvordan du melder dig til her.

Økologisk Konjacsvamp fyldt med MI

Læger på Hud-afdelingen på Odense Universitets Hospital har fundet det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI i en økologisk Konjacsvamp, der sælges til personlig hygiejne.

Lægerne på Hud-afdelingen på Odense Universitets Hospital har haft en patient, som fik svært ansigtseksem ved brug af en svamp, kaldet Konjacsvampen, der sælges som økologisk og naturlig til personlig hygiejne.

De fik svampen kemiske analyseret og fandt det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolionen i svampen. Man fandt 400 ppm af methylisothiazolinone, mens det maksimalt tilladte niveau i kosmetik er 100 ppm. De fik 4 andre Konjacsvampe analyseret med samme resultat.

Lægerne har meldt sagen til Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.

Konjacsvampene sælges som naturlige og økologiske, til rensning af huden. De kommer fra en plante i kartoffelfamilien, der gror i Asien. Produktet produceres i Korea og sælges nedlagt i en væske, som sandsynligvis er tilsat MI, da produktet ellers ville rådne.

MI er et meget stærkt allergifremkaldende konserveringsmiddel, som mange allerede er blevet allergiske over for. Den Europæiske Brancheforening for Kosmetik (Cosmetics Europe) anbefalede i 2013 sine medlemmer ikke at bruge dette konserveringsmiddel i kosmetik, der er beregnet til at blive på huden (stay-on). MI vurderes i øjeblikket af EU-kommissionen.

 

Læs mere om MI allergi: http://www.videncenterforallergi.dk/fortsat-stigning-i-allergi-overfor-konserveringsmiddel411/

Ny spottest kan påvise kromfrigivelse

Ny spottest kan vise om der frigives allergifremkaldende krom fra læder og metalgenstande.

Krom kan være meget allergifremkaldende, især hvis det findes som såkaldt hexavalent krom (CrVI).  Allergifremkaldende krom kan findes i læder, frigives fra metalgenstande eller findes i cement. Der er en særlig lovgivning for cement, som foreskriver at cement skal tilsættes jernsulfat, som neutraliserer det allergifremkaldende krom. Denne lovgivning blev indført i Danmark i 1981. I maj 2015 indførte man en ny EU lovgivning, som begrænser den mængden af allergifremkaldende krom (CrVI), der må frigives fra læder.

Forskere ved Videncenter for Allergi har i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet udviklet en spottest til påvisning af allergifremkaldende krom i læder-og metalgenstande. Spottesten er baseret på diphenylcarbazide og farves lilla (se foto), hvis der er allergifremkaldende krom tilstede (CrVI). Spottesten er meget følsom og kan påvise selv meget små mængder krom, ned til 0,5 ppm.  Det betyder at der nu er en simpel metode til at finde ud af om der er allergifremkaldende krom i læder og metalegenstande som kan give allergi og eksem.

I en markedsundersøgelse testedes forskellige typer genstande med spottesten. Der fandtes kromfrigivelse fra 7 ud af 60 skruer (12 %), 1 ud af 50 øreringe (2 %), 4 ud af 100 par lædersko (4%), 6 ud af 11 par læderhandsker (55 %) og 0 ud af 100 stykker værktøj. Resultaterne blev kontrolleret ved kemisk analyse og der var ingen prøver der var falsk positive.

Krom spottesten kan anvendes til at påvise kilder til allergifremkaldende krom hos patienter med kromallergi. Foreløbig er testen ikke kommercielt tilgængelig.

 

Yderligere information:

Kurvblomstallergi kan forværres af kosmetik/urtemedicin

Undersøgelse af patienter med kurvblomstallergi viser at hver tredje får forværring i sygdommen ved brug af kosmetik/urtemedicin.

Kurvblomster kan give allergi. Kurvblomster udgør ca. 10 % af alle blomster.  Solsikke, margueritter, kamille og mælkebøtter er eksempler på kurvblomster. Kurblomster kan også være spiselige som icebergsalat og artiskok. Kurvblomster kan også findes tilsat kosmetik og anvendes i urtemedicin.

Forskere ved Videncenter for Allergi og Hud-og Allergiafdelingen, Gentofte Hospital har undersøgt hvordan det er at have kurvblomstallergi. De spurgte 87 patienter, der havde fået påvist kurvblomstallergi om hvordan deres kurvblomstallergi og eksem påvirkede deres tilværelse.

De fleste af patienterne havde eksem på hænder, armen, ben og fødder; 82 % angav at allergien havde betydelig indflydelse på deres tilværelse. I alt 65 % angav at de om sommeren var nødt til at holde sig indendørs eller undgå specielle blomster. 14 % holdt kurvblomstfri diæt og hos 19 % have allergien betydet de måtte ophøre med at arbejde.

De hyppigste forværrende faktorer var havearbejde (76 %), håndtering af grøntsager (39 %), indtagelse af kurvblomstrende grøntsager (26 %), håndtering af blomster (36 %) og kosmetik/urtemedicin (31 %).

Patienterne med kurvblomstallergi havde ofte sæsonbetinget, svært og udbredt eksem med stor betydning for deres daglige tilværelse.

Link til artiklen på engelsk:  http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25639622

 

Foto: Colourbox

1 2 3 4 5 16