Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2023

I 2023 har Videncenter for Allergi haft 3 post.doc- og 6 ph.d.-projekter om blandt andet parfume, nikkel, gummikemikalier, immunologi, lovgivning og arbejdsbetinget eksem. Der er afsluttet 3 Ph.d.-studier i 2023. Et om arbejdsbetinget eksem, udvikling og afprøvning af et tysk-inspireret forebyggelsesprogram, et andet om nikkelallergi og den sidste var et fælles ph.d.-projekt med Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet vedrørende kemiske stoffers potentielle påvirkning af immunsystemets udvikling.

Videncentret har offentliggjort 21 videnskabelige artikler om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse.

Videncentret har haft en stor foredrags- og undervisningsaktivitet med mere end 30 foredrag/undervisningsseancer forestået af medarbejdere. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2022-2025 i kraft af Kemiindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Flotte negle kan blive en grim oplevelse

Det er blevet populært at få lavet kunstige negle og bruge gelneglelak, men denne trend er desværre ikke uden problemer. De fleste kunstige negle og gelneglelak produkter indeholder limstoffer i form af akrylater, som er stærkt allergifremkaldende stoffer, før de bliver hærdet af UV-lys. Allergien viser sig som rødme, hævelse og små blærer på fingerspidserne eller omkring neglene. Reaktionen kan sprede sig til resten af hånden og ofte vil neglen løsne sig helt eller delvis og den naturlige negl kan blive permanent deformeret. Hudafdelingen på Gentofte hospital har siden 2017 oplevet en stigning i antallet af patienter der får påvist allergi over for akrylaten HEMA.

Akrylater anvendes ofte i industrien hvor de skal markeres med faresymbol og stå i produkternes datablad, hvor der skal stå hvordan man effektivt beskytter sig, fx hvilke handsker man skal bruge. Men negleprodukter til forbrugere har ikke samme regler, fordi de er omfattede af den Europæiske Kosmetiklovgivning. Denne lovgivning stiller ingen krav til producenterne om at de skal markere produkter med faremærkninger eller udgive datablade. I stedet har man fuld indholdsdeklaration og visse ingredienser kan være forbudt eller begrænset i anvendelse.

Et finsk studie testede indholdet i 37 produkter, heriblandt 31 gelnegle og 6 akrylnegle produkter. De kiggede både på ingredienslisterne og undersøgte produkterne for akrylater ved kemisk analyse. Ifølge analysen indeholdte 32 af de 37 produkter akrylater og i alle af produkterne var der uoverensstemmelser mellem indholdsdeklarationerne på produkterne og det forskerne fandt i produkterne. Det betyder at du som forbruger, ikke altid kan stole på indholdsdeklarationen på disse produkter. For eksempel fandt de at akrylaten HEMA blev nævnt i indholdsdeklarationen på 12 ud af de 20 produkter hvori det blev fundet.

Forbrugerrådet Tænk lavede deres egen undersøgelse af 70 gellak produkter som viste at, 15 ud af de 70 havde fejl eller ingen ingrediensliste. De fandt også at 29 ud af de 70 indeholdte stoffer, der kun er til professionel brug. Professionelle har forhåbentlig fået undervisning i korrekt håndtering af produkterne, de bruger de rigtige beskyttelsesmidler og derfor er de i stand til at beskytte sig selv og ikke ramme huden rundt om neglen på kunden.

Akrylater er stærkt allergifremkaldende ved kontakt med huden og kan give livslang allergi. To undersøgelser har vist at en del produkter ikke har fyldestgørende ingredienslister som betyder at det er svært for forbruger og professionelle at overskue indholdet i negleprodukter og vide hvad de skal holde sig fra hvis de får konstateret allergi. Det er vigtigt at forbrugerne tænker sig om inden de bruger disse produkter, at de passer på med ikke at få det på huden, og at de følger vejledningerne omhyggeligt.

Læs EU-regulering for Kosmetiske produkter.

Læs EU-regulering (REACH) for Methlyakrylater.

Læs mere om kunstige negle og gelneglelak.

Invitation til Ph.d. forsvar 25/10/2023

Onsdag d. 25. oktober kl. 13.00 skal Læge Jojo Biel-Nielsen Dietz forsvare sin Ph.d med titlen “Occupational Contact Dermatitis – Development and testing of a German-inspired intervention”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Flyttet – Tilmelding til workshoppen arbejdsbetinget håndeksem

Vi havde set meget frem til at afholde Workshoppen “Arbejdsbetinget håndeksem – hvordan kan vi forebygge bedre?” i Proviantsalen mandag den 30. oktober 2023.

Vi ser os desværre nødsaget til at flytte Workshoppen til foråret.

Dato: Mandag den 30. oktober 2023

Tid: 10.00-15.00

Sted: Proviantsalen i Provianthuset, Folketinget

Deadline: 23. oktober 2023

Tilmeldingen foregår via følgende link:

Forsker fra Videncenter får bevilling fra Astma-Allergi Danmark

Hvert år uddeler Astma-Allergi Danmarks forskningsfond legater til forskningsopgaver og videnskabelige initiativer inden for astma og allergiske sygdomme. Til Dansk Selskab for Allergologis årsmøde i Koldingfjord modtog læge og ph.d.-studerende Sofia Botvid støtte fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond til et klinisk forskningsprojekt om parfumestoffet oxideret linalool. Sofias forskningsprojektet har til formål at forbedre diagnostikken og forebygge kontaktallergi over for oxideret linalool. Hun vil samtidig også forbedre reguleringen af kosmetiske produkter med henblik på at reducere unødvendig hudeksponering for oxideret linalool blandt den brede befolkning.

Mere end 25 % af den europæiske befolkning lider af kontaktallergi, og parfumeallergi er den næste hyppigste form. En parfume er en velduftende blanding af duftstoffer, og en enkelt parfume kan bestå af alt fra 10 til 300 forskellige duftstoffer. Et af de mest almindeligt forekommende parfumeallergener er oxideret linalool, som findes i størstedelen af kosmetik- og rengøringsprodukter i Danmark. Oxideret linalool dufter af lavendel. Den optimale mængde af oxideret linalool til brug i lappetest er endnu ikke fundet.

Med dette bidrag fra Astma-Allergi Danmark, er Sofia godt rustet til at fastlægge tærskelværdier for oxideret linalool samt finde den optimale standard-lappetest-koncentration. Resultaterne kommer forhåbentlig til i fremtiden at bidrage til bedre og mere præcis diagnostik og behandling af patienter med parfumeallergi.

Læs mere om Sofias forskning her.

Invitation til Ph.d. forsvar 16/06/2023

Fredag d. 16. juni kl. 14.00 skal Cand. Scient. Michael Wennervaldt forsvare sin Ph.d med titlen “Nickel allergy – Low-dose nickel exposure and involved immunology”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Store auditorium, opgang 10A, Gentofte Hospital Gentofte Hospitalsvej 10A, 2900 Hellerup, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Årsrapport fra Videncenter for Allergi 2022

I 2022 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 3 post.doc og 10 ph.d.-projekter samt en lang række mindre forskningsprojekter. I alt 2 ph.d.-afhandlinger blev forsvaret i 2022, den ene om aluminium allergi hos mindre børn og den anden om risikoen for håndeksem blandt frisører. Videncentret har offentliggjort 32 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse.

Videncentret har haft en stor foredrags- og undervisningsaktivitet med mere end 50 foredrag/undervisningsseancer forestået af medarbejderne. Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspert råd inden for kemikalieområdet, hvilket giver en særlig mulighed for direkte formidling af Videncenterets resultater og anden faglig viden.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er mere end halvdelen af de videnskabelige artikler været udarbejdet i et internationalt samarbejde. Videncentrets basisfinansiering fra Miljøstyrelsen er fornyet for perioden 2022-2025 i kraft af Kemiindsatsen. Videncenter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

Ny viden om svært, kronisk håndeksem vinder pris

Omkring 11% af voksne danskere har kronisk håndeksem, og 2% har svært, kronisk håndeksem. Hos personer med kronisk håndeksem overreagerer immunsystemet i huden, og man får rød og kløende hud, der i de fleste tilfælde gør hverdagen svær. Men er det kun immunsystemet i huden der reagerer, eller er kronisk håndeksem også forbundet med en mere generaliseret overaktivering af kroppens immunsystem (systemisk inflammation)? Mere viden kan betyde en mere målrettet behandling og øget livskvalitet for de mennesker, der er hårdest ramt.

Forskere fra Videncenter for Allergi har netop udgivet artiklen ’Circulating biomarkers are associated with disease severity of chronic hand eczema and atopic dermatitis’ i det internationale tidsskrift ’British Journal of Dermatology’. I denne artikel beskriver forskerne for første gang, at svært, kronisk håndeksem er forbundet med systemisk inflammation, og at blod-niveauer af type 2, type 1 og generelle inflammatoriske biomarkører øges med sværhedsgraden af kronisk håndeksem.

Disse fund kan have betydning for den fremtidige behandling af patienter med svært, kronisk håndeksem. Resultaterne kunne tyde på, at medicin der specifikt rammer de dele af immunforsvaret, der er overaktiveret hos disse patienter (f.eks. type 2 inflammation), vil have en gavnlig effekt på håndeksemet.

Resultaterne fra studiet er for nyligt blevet præsenteret ved det internationale ’Skin Allergy Meeting’ afholdt af European Academy of Allergy and Clinical Immunology (EAACI) og European Society of Contact Dermatitis (ESCD). Her vandt læge og Ph.d.-studerende Anna Sophie Quaade en pris for en enestående præsentation af studiets resultater.

Læs det danske resume.

Læs artiklen hos British Journal of Dermatology.

Billede: colourbox.dk

Videncenter for allergi er med i unik fælles appel til EU-Kommissionen

Vi står midt i en kemikaliekrise og den skal bremses. Den seneste tid har vi hørt meget om PFAS i nyhederne og der har længe været en del opmærksomhed på allergifremkaldende stoffer i forbrugerprodukter. Men bliver der gjort noget for at beskytte forbrugerne? Ja, det gør der bag kulisserne.

I EU-regi findes EU’s kemikalielovgivning, REACH (registration, evaluation, authorisation and restriction of chemicals), som blev lavet I 2006 og skal beskytte borgere og naturen mod kemikalier. 2006 er efterhånden en del år siden, så i år skal den have en opdatering og til det har Danmark nogle forslag.

I Danmark har vi et Kemikalieforum som har det formål at samle viden og sikre dialog og samarbejde på tværs af sektorer indenfor kemikalieområdet. Kemikalieforum består af myndigheder, industri, miljøorganisationer, forbrugsorganisations og andre relevante interessenter, her i blandt Videncenter for Allergi. Det er et sjældent syn at så mange interessenter har kunnet enes, men det er lykkedes i Danmark og de er kommet frem til en liste anbefalinger til EU.

Anbefalingerne rammer en bred vifte interessenter, og har blandt andet følgende punkter; Der skal fokus på at udfase brugen af de mest skadelige kemikalier i forbrugsprodukter, og PFAS skal forbydes helt der hvor det kan lade sig gøre. Der skal være incitamenter til at finde alternativer til skadelige kemikalier i industrien. Online handel skal leve op til samme standard som fysisk handel i EU og at EU-Kommissionen skal finde en strategi der vil hjælpe med at reducere antallet af Europæer med allergi overfor kemiske stoffer.

Her i starten af april har Miljøministeren, på vegne af medlemmer fra kemikalieforum, sendt et brev med anbefalingerne til EU-Kommissionen med et håb om at en opdateret version af REACH kan blive præsenteret inden sommeren 2023.

Læs selve brevet til EU-Kommissionen her.

Billede: Colourbox.dk

Risiko for vaccinationsgranulomer hos børn

Nogle børn oplever kløe, rødme og små knuder efter de har fået en vaccine. Det er ca. 1% af de vaccineret der får disse knuder, også kaldet granulomer, som aftager med tiden. Læge og Ph.d. Stine Hoffmann har undersøgt risikofaktorerne for at børn udvikler disse granulomer. Hendes studie viste at risikoen for at udvikle granulomer, ikke var den samme for alle vacciner eller for alle børn.

Stine gennemgik data fra over 500 000 børn født i Danmark fra 1. januar 2009 til 31. december 2018, og vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Ud af disse børn havde 1901 haft vaccinationsgranulomer.

Ud af dem der udviklede vaccinationsgranulomer viste det sig at piger hyppigere blev registeret med granulomer end drenge. Børn født til tiden havde også oftere vaccinationsgranulomer end børn født før tid, og der var også en kraftig forøget risiko hvis en søskende også havde oplevet granulomer.

Med hensyn til selve vaccinen og risikoen for at udvikle granulomer af den, viste sig at det havde en betydning hvilken type aluminiumsforbindelse vaccinen indeholdt, samt hvor meget aluminium der var i den.  Der sås også flere granulomer efter 12 måneders vaccinerne end efter dem givet ved tre og fem måneder.

Stines forskning konkluderede at en ændring af aluminiumindholdet i vaccinerne vil reducere antallet af børn der får granulomer. Børnevaccinations programmet har de seneste år skiftet deres vacciner ud med nogen der indeholder mindre aluminium.

Se filmen om Stines forskning herunder:

Læs artiklen om registerstudiet.

Læs mere om aluminiumallergi.

Billede fra colourbox.dk

1 2 3 23