Videncenter for allergi søger raske forsøgspersoner til forsøg om de molekylære mønstre i huden

Julie_forsøgBillede

På videncenter for allergi søger vi lige nu raske forsøgspersoner til et projekt om de molekylære mønstre i huden. Projektet har til formål at undersøge om man kan bruge en mere skånsom metode til at undersøge huden ved at tage tape-prøver fra huden. Når man tager en tape prøve laver man ikke hul i huden og der kommer derfor ikke et ar. Dette er i modsætning til den nuværende metode hvor man tager hudbiopsier som efterlader et lille ar. Vi vil derfor undersøge, om tape-prøven kan erstatte hudbiopsien.  For at undersøge dette, skal vi undersøge hvor langt ned i huden vi kommer når vi tape stripper. På forsøgsdagen vil du få taget fire tape prøver på armen hvor vi tape stripper med mellem 0 og 30 stykker tape. Derudover vil du få taget en biopsi fra hver tape strippet sted.  Forsøget er beskrevet i detaljer her.

 

Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Forsøgsansvarlig,Ph.d.-studerende Julie Sadolin Holst Sølberg

Videncenter for Allergi, Hud- og Allergiafdelingen , Gentofte Hospital

E-mail: Julie.Soelberg @ regionh.dk

Telefon: +45 38 67 73 40

Godkendt af etisk komité med journalnummer: HS-:H-16050507

Krydsallergi mellem isothiazolinoner

MI

Krydsallergi betyder at man har udviklet allergi over for et stof men også reagerer over for andre kemisk beslægtede stoffer.

Stoffet methylisothiazolinone (MI) anvendes som konserveringsmiddel både i forbrugerprodukter og i arbejdsmiljøet. I de sidste 10 år har flere og flere personer fået allergi over for MI. Derfor er MI tidligere i år blevet forbudt i kosmetik beregnet til at blive på huden (stay-on). Der findes andre isothiazolinoner som enten anvendes både i kosmetik og arbejdsmiljø (MCI-MI), eller kun i arbejdsmiljøet: OIT (octylisothiazolinone) og BIT (benzisothiazolinone). Det er vigtigt at vide om personer med MI allergi kan anvende produkter med disse isothiazolinoner uden problemer.

I en lige offentliggjort videnskabelig artikel undersøges om mus der er gjort allergiske over for MI vil udvikle allergiske symptomer ved udsættelse for MCI-MI, OIT eller BIT. Eksperimentet viste, at der er krydsreaktivitet mellem MI og de 3 andre isothiazolinoner. Det betyder at personer med MI allergi vil kunne få symptomer af at blive udsat for fx BIT, hvis udsættelsen er tilstrækkelig stor.

Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt at tillade nogen af disse andre isothiazolinoner i kosmetik.

Link til resumé af artiklen på engelsk.

Læs om MI allergi.

Årsrapporten 2016

vfa-rsrapport2016_Front

I 2016 har Videncenter for Allergi haft eller deltaget i 16 post.doc og ph.d.-projekter, 1 forskningsårsprojekt samt en lang række mindre forskningsprojekter. Fire ph.d.-afhandling forsvaredes i 2016 om konserverings­midlet klorhexidin’s allergifremkaldende egenskaber, om lokal hukommelse i huden, om allergi, astma og eksem hos frisører og om risiko faktorer for håndek­sem.

Videncentret har offentliggjort 41 videnskabelige undersøgelser om allergi over for kemiske stoffer, risiko og forebyggelse. De videnskabelige artikler handler blandt andet om konserveringsmidlet MI, nikkelallergi og parfumeallergi. Data, fra undersøgelser foretaget af Videncenter for Allergi, indgik i Europa Kommissionens grundlag for forbud i 2016 mod MI i kosmetik beregnet til at blive på huden. Brugen af MI i produkter til personlig hygiejne forven­tes diskuteret i EU i 2017. Resultaterne af flere af projekterne forventes også at give anledning til forbedringer i lovgivning og information om allergi og dermed øget forebyggelse.

I årsrapporten findes der information omkring Videncenterets administration af det nationale overvåg­ningssystem for allergi over for kemiske stoffer samt formidling af viden gennem hjemmesiden, symposier, kurser og forskningsseminarer.  Videncentrets medarbejdere deltager i flere nationale og international ekspertråd inden for kemikalieområdet.

Videncentret har haft samarbejde med en lang række institutioner nationalt og internationalt. Således er ca. en fjerdedel af de videnskabelige artikler udarbejdet i et internationalt samarbejde med europæiske og ameri­kanske forskere.

Videncentrets basisfinansiering i 2014-2017 kommer fra Miljøstyrelsen i kraft af Kemikalieindsatsen. Videncen­ter for Allergi har desuden anden ekstern finansiering fra offentlige kilder og fonde i varierende omfang.

Læs årsrapporten her.

SPAM varsel / SPAM warning

2000px-No-spam

Der udsendes p.t. FALSKE FAKTURAER med videncenteret som afsender med titel ‘Faktura [######]’.

Åben dem ikke! Sagen er meldt til politiet. Vi beklager ulejligheden.

Det er desværre ret nemt at lave disse falske mails, men vi vil her informere i det omfang vi har kendskab til yderligere misbrug.

—————————————————————————

At the moment false invoice emails are being sent with the Allergy Research Centre as sender. These false emails contain the subject title ‘Faktura [######]’ or ‘Invoice [######]’.

Do not open these emails! We have notified the police and apologise for the inconvenience.

It is unfortunately easy to create and send these false emails, but we will keep this post updated should there be any further cases of misuse.

Invitation til Ph.d. forsvar 24/03/2017

InvitationDavid

Fredag d. 24. marts kl. 14.00 skal Læge David Bregnbak forsvare sin Ph.d med titlen “Allergy to Chromium – Patient Characteristics and Exposures”.

Alle er velkomne til at deltage. Forsvaret vil forgå i Hannover Auditorium, Panum Institute, Blegdamsvej 3B, 2200 København N, med efterfølgende reception.

Se invitationen her.

 

Download den danske resume her.

Download Ph.d afhandlingen her.

Slut med MI i kosmetik

collection of containers for cosmetic facilities

Fra i går må kosmetiske produkter, der bliver på huden, ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI(methylisothiazolinone).

MI findes i mange produkter, men fra i går må din bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter der bliver på huden, ikke længere indeholde MI. Det er resultatet af et nyt EU-forbud mod MI i såkaldte ”leave on”-kosmetik, der netop er trådt i kraft.

MI er skyld i, at der er sket en stigning i antallet af allergitilfælde, og Danmark har længe presset på for at få EU til at begrænse brugen af MI, fortæller Miljøstyrelsens kosmetikekspert, Bettina Ørsnes Larsen i en pressemeddelelse.

“Det nye forbud er blandt andet blevet til, fordi vi med hjælp fra Videncenter for Allergi har skaffet den nødvendige dokumentation, der viser, at MI er allergifremkaldende. Den viden danner grundlag for forbuddet,” siger hun.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil se på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Læs miljøstyrelsens pressemeddelelse.

Læs mere om MI.

Allergi over for MI forårsages hovedsaglig af sæbeprodukter

SoapyHands

Allergi over for konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI)har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005. Forbud mod brug af MI i såkaldt leave-on kosmetik, dvs. produkter der bliver på huden såsom cremer, er lige trådt kraft med udgangen af 2016.

Det har flere gange været rapporteret at også rinse-off, altså kosmetiske produkter, der vaskes af huden, såsom sæber, er en væsentlig årsag til MI allergi.

Videncenter for Allergi har i et internationalt samarbejde undersøgt hvor ofte MI allergi påvises og hvilke produkter, der har givet allergiske reaktioner.

I studiet deltog 11 hudafdelinger fra 8 lande. Der blev indsamlet oplysninger om patienterne i en periode på 6 måneder i 2015.

I alt 6.0 % (205/3434; fra 2.6 til 13.0 %) af de testede patienter havde MI allergi. De fleste havde eksem på hænder eller i ansigt. Hos de fleste (79 %) var deres sygdom begyndt mellem 2013 og 2015.

Hos 60 % (124/205) kunne man påvise en aktuel udsættelse for kosmetiske produkter, som årsag til det allergiske eksem. Hos i alt 19.5 % var der tale om en udsættelse for både leave-on og rinse-off produkter, hos 24.8 % kun leave-on kosmetik og hos 38.9% kun rinse-off kosmetiske produkter

Det konkluderes at MI allergi fortsat er hyppig i Europa og hovedsagelig forårsaget af kosmetik. Studiet er gennemført før forbud mod Mi trådte i kraft. Der er planlagt en opfølgende undersøgelse. Forbud mod MI i rinse-off produkter (sæber, shampoo mm) diskuteres i starten af 2017 i EU.

Læs om MI allergi.

Link til artikel på engelsk.

Aromastoffer i tandpasta kan give allergiske reaktioner

2131904781_8f1004008c_b

Et studie fra Tandlægeskolen/Odontologisk Institut, Københavns Universitet viser, at allergi over for aromastoffer i tandpasta kan være årsag til allergiske reaktioner i mundslimhinden. Allergien viser sig ved rødme og hævelse af mundslimhinden enten diffust eller mere lokaliseret, såkaldte lichenoide, bestående af hvide strøg med rødme og undertiden blærer.

Studiet indgår i en ph.d. afhandling om allergi over for dentalmaterialer af tandlæge Kristine Røn Larsen, som blev forsvaret 20. januar 2017 om allergi over for dentalmaterialer.

I studiet undersøgtes 49 patienter i alderen 31-75 år med symptomer fra og synlige forandringer i mundslimhinden samt 29 raske kontrol personer. Alle patienter og kontrolpersoner blev testet med en særlig serie med udvalgte stoffer, der anvendes i tandbehandling og mundhygiejne.

 Allergi over for aromastoffer i tandpasta blev fundet signifikant hyppigere blandt patienterne end kontrollerne, således havde 26 % (13/49) patienter en reaktion ved allergitest over for et eller flere aromastoffer.  I alle tilfælde forsvandt symptomerne ved skift til tandpasta uden smagsstoffer.

Læs ph.d.afhandling.

Læs artikel på engelsk.

Nikkel i legetøj kan give allergi

Pin-art

Nikkelallergi ses både hos børn og voksne og opstår efter gentagen eller tæt vedvarende kontakt med metal genstande, der frigiver nikkel.  Selv om nikkelallergi har været faldende efter regulering af nikkelfrigivelsen fra metalgenstande i tæt kontakt med huden blev indført, er der stadig forbavsende mange børn, som får nikkelallergi.

I et dansk studie af allergi hos børn, som bliver henvist til allergitestning, sås nikkelallergi hos 14,5 % af de 1-4 årige og hos 8,5 % af de 5-9 årige.  De hyppigste årsager var smykker og spænder.  Det er flere gange blevet foreslået at legetøj kunne være en overset kilde til nikkelallergi hos børn.

I et tidligere studie undersøgtes 212 stykker legetøj, hvoraf 34,4 % have metaldele, som man kunne komme i hudkontakt med og som frigav nikkel. I et nyt studie fra Hud-og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital undersøgtes om håndtering af sådan legetøj giver afsmitning af nikkel til huden. Tre stykker legetøj fra den tidligere undersøgelse, som frigav nikkel, blev håndteret i 30 sekunder af 2 raske forsøgspersoner, som i en legesituation. Efterfølgende undersøgtes huden for nikkeldeponering ved hjælp af spot-testen: dimethyl glyoxim test. Nikkeldeponering på huden blev fundet efter håndtering af 2 af de 3 stykker legetøj.

Studiet viser at selv kort tids leg med legetøj, der har metaldele, der firgiver nikkel, kan afsætte en mængde nikkel på huden, som giver risiko for nikkelallergi.

Se film om nikkelallergi på  Videncenter for allergis hjemmeside.

Link til artiklen om legetøj (på engelsk).

Link til artikel (på engelsk) om allergi hos børn.

Stigning i parfumeallergi

parfumeallergi_figur_resize

En ny undersøgelse dokumenterer at forekomsten af parfumeallergi er stigende. Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra mere end 24.000 eksempatienter undersøgt for parfumeallergi på Gentofte Hospital gennem de seneste 30 år. De nyeste tal fra perioden 2011 til 2015 viser at 10,4% af kvindelige patienter og 7,3% af mandlige patienter fik påvist allergi overfor den vigtigste markør for parfumeallergi fragrance mix I. Tallene for både mænd og kvinder er signifikant højere sammenlignet med den forudgående 5-årige periode. Selvom det primært er kvinder der rammes af parfumeallergi, så blev den største relative stigning observeret blandt mandlige eksempatienter. Stigningen i parfumeallergi ses ligeledes både blandt ældre og yngre (se figur).

I undersøgelsen blev det også fastlagt, at de parfumerede forbrugerprodukter der oftest forårsager allergisk eksem hos parfumeallergikere er cremer og lotions, samt såkaldte wash-off produkter som shampoo og conditioner. Der blev ligeledes observeret en stigning i hvor ofte parfumeallergikere lider af ansigtseksem.

Konklusionen på undersøgelsen er, at indholdet af mange parfumestoffer der kan give livsvarig allergi fortsat er for højt i parfumerede forbrugerprodukter. Den aktuelle lovgivning tillader at parfumeindustrien selv fastsætter grænserne for hvor meget af de enkelte allergifremkaldende parfumestoffer der tilsættes til produkter som cremer, shampoo og deodoranter. For at vende udviklingen i parfumeallergi vurderes det nødvendigt at stille strengere krav til producenterne, og dermed begrænse niveauerne af allergifremkaldende parfumestoffer som forbrugere udsættes for.

Artiklen der omhandler undersøgelsen findes her.

Link til metroexpresses artikel om undersøgelsen.

Link til den videnskabelige komites opinion om parfumeallergi (2012).

1 2 3 18