authentic louis vuitton handbags
kontakt
presse
indhold
+/-
læs op
 
 
LOGIN » ENGLISH »
 

Diagnose & behandling

print    del

Diagnose & behandling

Diagnosen stilles ved en lappeprøve.

 

Hudlægerne lægger en blanding af duftstoffer i små metalkamre på ryggen i 48 timer.

 

Der anvendes to parfumestofblandinger og et naturekstrakt til at påvise parfumeallergi:

  • Fragrance mix I, som er en blanding af syv kemisk veldefinerede duftstoffer og naturekstraktet "oak moss" (evernia prunastri). Fragrance mix I er brugt siden 1980.
  • Fragrance mix II, som er en blanding af seks kemisk veldefinerede duftstoffer.  Dette er en nyere diagnostisk test, som Videncenter for Allergi har været med til at udvikle i et samarbejde med udenlanske forskere.
  • "Peru balsam" (Myroxylon Pereirae), som er et naturprodukt, der udvindes af saften fra et træ. Saften modificeres og bruges i parfumer og kosmetik. I mange andre lande bruges peru balsam også i sårbehandling pga. dets antibakterielle egenskaber. Men ikke i Danmark.

Alle eksempatienter testes rutinemæssigt med disse duftblandinger ved udredning for allergi.

 

Derudover findes der en række andre duftstoffer, som lægen også kan teste med. F.eks. de 26 allergifremkaldende duftstoffer, der skal deklareres på kosmetik. Det er særligt relevant, hvis man vil vide præcis hvilke duftstoffer, man er allergisk over for.

 

Man tester ofte også med personens egne kosmetiske produkter, parfumer osv.

 

Behandlingen indebærer, at man skal undgå at bruge parfume eller parfumerede produkter direkte på huden. Behandlingen kan også indebære behandling med cremer m.m.

 

Læs mere

 
 

 

Se film om, hvordan en lappeprøve foregår »

kosmetikindhold.dk

Sådan læser du
indholdsdeklarationer

Lær at læse indholdsdeklarationer på kosmetik og hudplejeprodukter.
Læs mere her »

Videncenter for Allergi    Gentofte Hospital    Niels Andersens Vej 65    2900 Hellerup    +45 3977 7300     info@videncenterforallergi.dk    Kontakt webansvarlig    Senest opdateret 15-06-2011