Deodoranter

Deodoranter bruges dagligt af de fleste mennesker. Deodoranter er den hyppigste årsag til parfumeallergi.
I en videnskabelig undersøgelse af hvilke produkter, som kunne sættes i forbindelse med parfumeallergi, udgjorde deodoranter 1/4 af de produkter, som havde givet allergiske symptomer hos kvinder og 1/3 hos mænd.
Årsagen er at der bruges mange allergifremkaldende parfumestoffer i deodoranter. I en engelsk undersøgelse fandt man, at der gennemsnitligt var 8 allergifremkaldende parfumestoffer i deodoranter. Samtidigt anvendes deodoranten på et følsomt hudområde, hvor der er mange hårsække, som de allergifremkaldende parfumestoffer kan trænge ned igennem. Mange kvinder raserer armhulen, hvilket gør at der kan komme små sår, der yderligere fremme optagelsen af de allergifremkaldende stoffer.
Allergi over for deodorant viser sig ved udslæt i armhulen, dvs. rødme og hævelse evt. små blærer der brister og bliver til sår. Udslættet er kløende og kan brede sig, hvis man bliver ved med at bruge deodoranten.
Har man slået ud af en deodorant skal man holde op med at bruge den, få behandlet sit udslæt og blive undersøgt for parfumeallergi.
Produkttyper, som hyppigst var årsag til allergisk udslæt hos personer med parfumeallergi
( Heisterberg, 2013):
 
Grafen viser hvor stor en del af alle de produkter, som var årsag til parfumeallergi, der hørte til de forskellige kategorier af produkter i % ud af 576 produkter.