Lovgivning

Nikkelallergi har traditionelt været forårsaget af nikkelfrigivelse fra smykker, bukseknapper, lynlåse, ure, brillestel, spænder, mobiltelefoner og meget andet.

Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990. En tilsvarende EU-lovgivning (EU’s nikkeldirektiv), som blev vedtaget i 1994 og trådte i kraft i 2001, har også bidraget til den generelle forebyggelse af nikkelallergi. Det betyder, at der er grænser for, hvor meget nikkel, genstande må frigive.

Grænser

  • Piercingsmykker, ørestikkere m.m., som indsættes i huller i ører eller resten af kroppen, må ikke frigive mere end 0,2 µg/cm²/uge.
  • Andre nikkelholdige produkter, der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden f.eks. smykker,og mobiltelefoner må ikke frigive mere end 0,5 µg/cm²/uge.

EU-Kommissionens definition af “længerevarig” er kontinuerlig kontakt med huden i minimum en halv time eller sammenlagt en time eller derover dagligt.

EU’s nikkeldirektivet blev udfærdiget på grundlag af den danske nikkellovgivning.

Erhvervsmæssig nikkelkontakt og kontakt med emner, der ikke er beregnet til direkte og langvarig hudkontakt, er ikke omfattet af loven.

Producenter har ansvaret

Enhver, der producerer, importerer eller sælger produkter, som der kan være nikkel i, har ansvaret for at overholde reglerne.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion fører tilsyn med, at reglerne overholdes. Overtrædelser af loven, kan meldes til dem.