Tatoveringsfarve

Der findes to slags tatoveringer:

  • Midlertidige tatoveringer – eller hennatatoveringer.
  • Permanente tatoveringer

Nogle reklamerer med “semi-permanente tatoveringer”, men det er tvivlsomt, om det kan lade sig gøre at lægge farve i huden på en måde, der sikrer, at farven kun forbliver i huden midlertidigt.

Hennatatoveringer

Midlertidige tatoveringer kaldes også sorte hennatatoveringer og males direkte på huden, hvor de kan holde nogle uger.

Henna er et naturstof, der giver en rødbrun farve, og som ikke i sig selv er særligt allergifremkaldende. Hennas farve er svag og holder dårligt, og derfor kan der ved midlertidige tatoveringer være blandet kemikalier som p-phenylenediamine (PPD) eller beslægtede stoffer i.

PPD og lignende stoffer giver en flot sort farve, der holder længe, men stofferne er stærkt allergifremkaldende og kan give livsvarig allergi – både over for tatoveringer og hårfarver, hvor stofferne også bruges.

Et studie fra De Forenede Arabiske Emirater, hvor hennatatoveringer er udbredte, undersøgte indholdet i 25 henna-produkter anvendt til midlertidige tatoveringer og fandt, at samtlige indeholdt PPD i koncentrationer mellem 0,4 pct. og 29,5 pct (Ayesha Al-Suwaidi et al, 2010).

Permanente tatoveringer

Det er meget begrænset, hvad man ved om indholdet i tatoveringsfarver.

Dog ved man, at svært opløselige metaller og metalblandinger længe er blevet brugt i farvepigmenter. I de senere år er organiske pigmenter, herunder azofarver, hyppigt blevet anvendt som tatoveringsfarve. Azofarver er i sig selv ikke giftige, men nedbrydningsprodukter fra disse farver kan være kræftfremkaldende, og farverne kan også være allergifremkaldende.

Tatoveringsblæk indeholder farvepigmenter i et opløsningsmiddel, som kan være tilsat kemikalier der holder pigmenter opløst og konserveringsmidler for at undgå mikrobiel vækst. Andre stoffer og urenheder, f.eks. fra produktionen, kan også være tilstede.

I 2011 undersøgte Miljøstyrelsen 65 forskellige tatoveringsfarver fra 10 farveserier og fandt at 13 af farverne indeholdte de kræftfremkaldende stoffer BaP, anilin, o-anisidin og 3,3´-dichlorbenzidin, som er restprodukter efter nedbrydning af Azofarver.

En italiensk markedsundersøgelse af metalindholdet i tatoveringsfarver fra fire forskellige leverandører fandt metaller som aluminium, barium, kobber og jern i større mængder, samt giftige metaller som bl.a. cadmium, mangan og bly i mindre mængder. Også kendte allergifremkaldende stoffer som krom, kobolt og nikkel blev fundet (Forte et al, 2009).

Den svenske kemikalieinspektion undersøgte i 2010 31 tatoveringsfarver i forskellige nuancer for sundhedsskadelige stoffer. Analyserne fandt bl.a. 20 aromatiske aminer (mistænkt for at være kræftfremkaldende og allergene) og 14 metaller. Kun fem af de 31 farver indeholdt ikke sundhedsskadelige stoffer.

En undersøgelse fra 2009 udført af de schweiziske myndigheder baseret på 152 prøver af tatoveringsfarver påviste nedbrydningsprodukter fra azofarver samt forbudte konserveringsmidler. 62 prøver (41 pct.) var så sundhedsskadelige, at de blev forbudt. Endvidere var fire af prøverne – eller tre pct. – forurenet med bakterier (Bundesamt für Gesundtheit, 2009).

Læs mere