Ulrik Fischer Friis
| Stilling: |
Forskningsmedarbejder
|
| Uddannelse: |
Cand.polyt. |
| Arbejdsområde: |
Kemiske stoffer på danske arbejdspladser |
| Telefonnummer: |
39 77 73 07
|
| E-mailadresse: |
ufri0003 @ geh.regionh.dk |
Arbejdsområde
Redskaber til standardiseret kortlægning af allergifremkaldende og hudirriterende kemiske stoffer på danske arbejdspladser
Der anmeldes et stigende antal arbejdsbetingede hudsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen, aktuelt ca. 2000 nye tilfælde om året. Mere end 90 % af disse er håndeksem, der er opstået som følge af udsættelse for allergifremkaldende og hudirriterende stoffer i arbejdsmiljøet.
Håndeksem er en af de hyppigste arbejdsbetingede sygdomme, rammer overvejende yngre personer og er estimeret at koste det danske samfund omkring 1 milliard danske kroner om året til erstatninger, sygemeldinger og behandlinger.
En kortlægning af de udsættelser, der er på arbejdspladsen, er en forudsætning for at afgøre om sygdommen er arbejdsbetinget, for korrekt information til patient og arbejdsgiver, for forebyggelse og for mulighederne for helbredelse. Selvom viden om udsættelse for kemiske stoffer er central, er der ingen aktuel oversigt over de redskaber, der findes, (fx datablade, indholdsdeklarationer, produktregistere mm), og deres anvendelighed og validitet er ikke undersøgt.
Projektet har til formål at skabe et valideret redskab til effektiv eksponeringskortlægning samt at give et katalog over hvilke barrierer, der aktuelt er, og hvilke tiltag, som vil kunne forbedre mulighederne for en hurtig og korrekt kortlægning.
Projektet består af en kortlægning af de muligheder, der findes for eksponerings-kortlægning, etablering af en standard samt afprøvning af denne på en lang række cases, der enten er henvist til en hudafdeling eller en arbejdsmedicinsk klinik med mistænkt arbejdsbetinget håndeksem. Som noget særligt etableres en hotline, hvor både patienter, arbejdsgivere og fagforeninger kan få besvaret spørgsmål relateret til den konkrete sag og dermed forbedre mulighederne for at skabe et mere sikkert arbejdsmiljø.
I projektet genereres også en oversigt over de stoffer og eksponeringer, der har været de væsentligste årsager til arbejdsbetinget håndeksem med forslag til forebyggende tiltag generelt og specifikt.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem hudlæger, arbejdsmedicinere og toksikologer, alle med særlig ekspertise på området. Projektet ventes at få stor betydning for arbejdsmiljøet ved dels at kunne forbedre behandling og prognose for den enkelte patient og dels kunne indgå i arbejdet med forebyggelse på arbejdsplads-, branche- og samfundsniveau. Herved vil viden fra det meget store antal anmeldelser af arbejdsbetingede hudlidelser kunne nyttiggøres i den primære forebyggelse og evt. også i regeldannelsen både i nationalt og EU-regi.
Projektet afsluttes med en konference, hvor alle relevante aktører vil have mulighed for at blive delagtiggjort i projektets resultater og som vil være med til at sikre en effektiv implementering.
|