|
Planteallergi
En lang række planter kan fremkalde allergisk udslæt (eksem) ved berøring. De vigtigste i Danmark er bægerprimula (latin Primula obconica) og planter fra kurvblomstfamilien (latin Compositae eller Asteraceae).
Kurvblomstfamilien
Kurvblomstfamilien er en af de største plantefamilier i verden. Den omfatter mange velkendte dyrkede planter som f.eks. krysantemum/vinterasters, solsikke, tagetes, morgenfrue og margueritter, men også ukrudtsplanter som mælkebøtte, bellis, kamille og rejnfan. Blandt spiselige kurvblomstrede planter kan nævnes salat, jordskokker og estragon. Mange kurvblomstarter har fra gammel tid været brugt som lægeplanter, og specielt kamille, guldblomme (Arnica) og morgenfrue anvendes fortsat hyppigt i naturmedicinske og –kosmetiske produkter.
Symptomer på planteallergi
Typisk vil man udvikle et rødt, kløende udslæt, evt. med små blærer, på de hudområder, der har været i kontakt med planten, hyppigst hænder og arme samt ansigt og hals. Sidstnævnte skyldes dels at de allergifremkaldende stoffer frigøres fra planterne ved håndtering og dermed eventuelt kan hvirvle op i luften og lande på ikke-tøjdækket hud, dels at stofferne af sig selv, altså uden berøring, kan ”fordampe ” fra planterne. Symptomerne optræder oftest i sommerhalvåret, hvor man er mest udendørs og har hyppigst plantekontakt.
Hvem får planteallergi?
Det kræver oftest længerevarende kontakt med en plante at blive allergisk over for den. Derfor er gartnere og blomsterbindere særligt udsatte. Kokke og smørrebrødsjomfruer kan også udvikle planteallergi via deres berøring med f.eks. grønsager fra kurvblomstfamilien. Hyppigt ser vi i Danmark allergi over for kurvblomstplanter hos hobbygartnere, der i årevis har passet deres have med krysantemum og margueritter i staudebedet eller hos personer der tit plukker mælkebøtter eller salatblade til kæledyr.
Kurveblomst/krysantemum
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen planteallergi stilles ved en plasterprøve, også kaldet lappetest, hvor små mængder af de allergifremkaldende stoffer eller udtræk af planterne anbringes på ryggen under plaster. Hvis man har allergi over for de pågældende planter, vil der vise sig en lille eksemreaktion under plasteret. Testningen foregår hos praktiserende hudlæge eller på en hudafdeling, og i begge tilfælde kræves henvisning fra egen læge.
Hvor hyppig er planteallergi?
Hyppigheden blandt befolkningen som helhed er ukendt. Blandt de eksempatienter, der testes på en hudafdeling har ca. 1 % primulaallergi og 1-3 % kurvblomstallergi.
Behandling
Det svære anfald af allergisk planteeksem kan behandles med binyrebarkhormon- creme, som fås på recept enten via egen læge eller hudlæge. Forebyggende er det naturligvis vigtigt at undgå kontakt med de(n) pågældende plante(r), hvilket ikke skulle volde problemer ved primula-allergi, mens det pga. de mange vilde kurvblomstplanter kan være et problem at undgå berøring med disse. I sidstnævnte tilfælde kan løsningen være forebyggende behandling i sommerhalvåret med tabletter, der undertrykker hudens evne til at reagere på de allergifremkaldende stoffer.
Hvad kan man selv gøre?
De allergifremkaldende stoffer sidder uden på planterne og frigøres ved berøring, altså også uden beskadigelse af planterne og kontakt med deres saft. Man bør derfor bruge handsker som forebyggelse mod planteallergi, hvis man håndterer større mængder i forbindelse med f.eks. udplantning. Det må også tilrådes at bruge saks eller handsker ved fjernelse af visne blomster eller blade. Dette gælder specielt for personer, der i forvejen har håndeksem, fordi de pga. den beskadigede hud formentlig lettere pådrager sig en ny allergi.
Hvis man udvikler planteallergi i forbindelse med sit arbejde, kan man være berettiget til erstatning. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt, så allergien kan blive anmeldt til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
Angående primula-allergi
Der er i de senere år udviklet primula-sorter der ikke indeholder allergifremkaldende stoffer, f.eks. ’Touch me’.
Angående kurvblomstallergi
Hvis man har fået påvist denne allergi, tilrådes kurvblomstplanter fjernet både fra vindueskarme, altankasser og staudebede, idet handsker erfaringsmæssigt ikke er nok til at beskytte mod opblussen i eksemet. I nedenstående bøger kan man finde oplysning om hvilke stueplanter, sommerblomster og stauder, der tilhører kurvblomstfamilien.
Husk
Man bør være forsigtig med at bruge cremer, der indeholder kurvblomstrede planter som kamille (Chamomilla recutita), guldblomme (Arnica montana) og morgenfrue (Calendula officinalis) –de vil ofte optræde under de i parentes nævnte navne i deklarationen. |
Gode råd om planteallergi
• Brug handsker ved håndtering af større mængder planter
• Brug saks og handsker ved fjernelse af visne blomster og blade
Hvis man har fået kurveblomstallergi:
• Fjern kurveblomster fra vindueskarme, altankasser og staudebede
• Vær forsigtig med at bruge cremer med kurveblomstrende planter Fx. kamille, guldblomme og morgenfrue
Se andre gode råd
|
Supplerende læsning om kurvblomstrede planter
Åge Nicolaisen: Stueplanter i farver. Politikens Forlag 1969.
Tony Derrick: Nemme stueplanter. Borgens Forlag 1991.
Lena Månsson & Bertil K. Johanson: Sommerblomster. G.E.C.Gads Forlag 1996.
Grethe Vembye: Stauder. Politikens Forlag i samarbejde med Det Danske Haveselskab, 3.udgave 1997.
|
