» Videncenter for Allergi » Nyere forskning » Patientinformation og compliance
Print |
  
 DK
                          


  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  
  


Patientinformation og compliance

Alle publicerede forskningsresultater fra Videncentret vil blive resumeret her sammen med udvalgte, nyligt publicerede studier fra andre forskningsgrupper.

Publikationer udgået fra Videncentret er markeret med: *

 

Allergi og indholdsdeklarationer*

 

En kvantitativ interviewundersøgelse af 8 kvinder med kontaktallergi over for konserveringsmidler i forbrugerprodukter, afslørede at læsning af indholdsdeklaration på fx. kosmetik og rengøringsmidler kan være meget vanskelig for visse patienter.

 

Noiesen E. Den kyndige, de prøvende og de fastlåste – om strategier mellem livshistoriske dispositioner og medicinske forskrifter. Kandidat speciale i pædagogik. 2003

 

 

Alternativ behandling*


Anvendelse af alternativ og komplementær behandling blev undersøgt blandt patienter med aller-gisk kontakteksem ved hjælp af et spørgeskema.  44 % af patienter havde brugt komplemen-tær/alternativ behandling af deres allergi, hyppigst kvinder i forbindelse med konventionel behand-ling. 29 % havde besøgt en alternativ behandler. Lang sygdomsvarighed og arbejdsbetinget hudsyg-dom var associeret til anvendelse af alternativ/komplementær behandling.

 

Noiesen E et al. Use of complementary and alternative treatment for allergic contact dermatitis. Br. J Derm 2007: epub ahead of print.

 

 

Problemer med at undgå allergener i kosmetik*

 

Det er vigtigt for patienter med kontaktallergi at undgå de stoffer de er allergiske over for. Det er lovpligtigt at forbrugere informeres om indholdsstofferne i kosmetik via deklarationsoplysninger på produktet. En spørgeskemaundersøgelse blandt 382 patienter med kontaktallergi over for parfumestoffer og/eller konserveringsmidler viste, at næsten halvdelen (46 %) syntes det er svært eller meget svært at læse indholdsdeklarationerne på kosmetik. Det var signifikant svære for personer med lavt uddannelsesniveau end for resten. De hyppigste årsager til at patienterne fandt deklarationerne svære at læse var de svære kemiske navne og en upassende størrelse af bogstaver.


Patienter med parfumeallergi synes at have det nemmere end patienter med allergi overfor konserveringsmidler, men stadigvæk havde 38 % af patienter med parfumeallergi svært ved at forstå indholdsdeklarationerne.

 

Noiesen E, et al. Difficulties in avoiding exposure to allergens in cosmetics. Contact Dermatitis 2007:57:105-109

 

Brug af lokalbehandling for allergisk eksem – forskelle på mænd og kvinder*

 

I dette studie indgik 485 patienter med allergisk eksem over for parfumestoffer og/eller konserveringsmidler. Det blev undersøgt om der var en forskel på mænd og kvinders behandling af deres allergiske eksem. Kvinder rapporterede at de brugte binyrebark hormoncremer til behandling af deres eksem oftere end mænd, mens der ikke var nogen forskel i anvendelsen af fugtighedscremer.

 

Noiesen E, Munk MD, Larsen K, Høyen M, Agner T. Gender differences in topical treatment of allergic contact dermatitis. Acta Derm Venereol. 2009;89(1):79-81.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 









Videncenter for Allergi | Ledreborg Allé 40, 1. | 2820 Gentofte | Tel: +45 3977 7300 | info@videncenterforallergi.dk