Nanopartikler & kontaktallergi

Nanoteknologi er efterhånden meget udbredt i samfundet, både i industri, kosmetik og farmaci.

  
De biologiske effekter er mangelfuldt belyst. Man ved, at nanoteknologi kan fremkalde betændelsestilstande i lungerne ved inhalation, men derudover foreligger der ikke nogen aktuel viden om dets skadelige egenskaber.

Det gælder også nanopartiklers effekt på hudallergi, hvilket er særdeles relevant, da mange kosmetikprodukter og solcremer i stigende grad benytter sig af nanoteknologi. Ideen til projektet opstod, da vi hos en patient påviste allergi over for et sjældent allergen i en antirynkecreme, hvor nanoteknologi muligvis har været medvirkende til udvikling af kontaktallergien (Clemmensen et al 2007).
 
Formålet med projektet er systematisk at undersøge nanopartiklers effekt på hudallergi. Udvalgte nanopartikler vil blive fremstillet og kendte allergifremkaldende stoffer (allergener) inkorporeres.

Der er valgt to typer nanovesikler, der anvendes i kosmetikindustrien (liposomer og polycaprolactone). Hyppigt forekommende allergener (kaliumdikromat og methyldibromo glutaronitril) inkorporeres i nanopartiklerne.

Allergenernes evne til at fremkalde allergi med og uden nanopartikler undersøges i en anerkendt og standardiseret dyremodel ”Local Lymph Node Assay”. Derefter undersøges på frivillige personer med tidligere påvist allergi over for allergenerne om allergireaktionen forstærkes af de fremstillede nanopartikler med inkorporerede allergener.

Forskningen varetages af cand.med., ph.d.-studerende Jakob Torp Madsen fra Hudafdelingen på Odense Universitetshospital i samarbejde med Videncenter for Allergi.