|
Methyldibromo glutaronitrile
Methyldibromo glutaronitrile (MG) er et konserveringsmiddel. Det anvendes til at begrænse vækst af bakterier og andre mikroorganismer i fx rengøringsmidler, skyllemiddel, limer, maling og skæreolie.
Hvad er symptomerne?
Allergi over for MG viser sig ved eksem, dvs. rødme, hævelse af huden evt. med blærer, der fører til småsår. Typiske drejer det sig om eksem på hænderne eller i ansigtet, hvor der har været brugt produkter med MG.
Hvor hyppigt er det?
I Europa
MG har været tilladt som konserveringsmiddel til brug i kosmetiske produkter siden starten af 1980'erne. Allergi over for MG har i en 10-års periode været stigende i Europa. En analyse baseret på 16 dermatologiske klinikker i 11 lande, omfattende mere end 50.000 patienter, viste en stigning fra 0,7 % i 1991 til 3,5 % i 2000 i hyppigheden af allergi over for MG (se graf). Den stigning er fortsat i årene efter i Europa (ikke offentliggjorte tal).

I Danmark falder allergi over for MG
Allergiopgørelser fra det danske nationale allerginetværk viser at hyppigheden af MG-allergi var 4,5 % i 2003, 3,9 % i 2004, 3,5 % i 2005, 2,5 % i 2006 og 2,6 % i 2007 af de eksempatienter, der blev testet. Der er således tegn på at forekomsten af MG-allergi falder i Danmark. Der har været et betydeligt offentligt fokus på allergi over for MG, hvilket formentlig har bevirket, at MG frivilligt har været fjernet fra mange produkter i Danmark. Hertil kommer at der i 2003 blev vedtaget et forbud mod brug af MG i stay-on kosmetik såsom cremer. Dette forbud trådte i kraft i september 2005 og er efterfølgende udvidet til at gælde alle kosmetiske produkter (se nedenfor). Methyldibromo glutaronitrile er fortsat en af de hyppigste årsager til allergi og forekomsten har været stigende i andre europæiske lande.
Hvor kommer det fra/hvad er årsagen?
Tidligere
Undersøgelser fra Sverige og Danmark i 1990’erne viste, at mellem 4-6 % af fugtighedscremer på markedet var konserveret med MG. De største mængder MG blev fundet i lotions/cremer og fly-dende håndsæbe. Tidligere var de allerfleste tilfælde af allergi over for MG forårsaget af kosmetik, især cremer/lotion og flydende sæbe anvendt enten i privatlivet eller på arbejdspladsen.
Forbud mod brug af methyldibromo glutaronitrile i kosmetik
I april 2003 forbød EU-Kommissionen brugen af MG i den type kosmetiske produkter, som er beregnet til at være i varig kontakt med huden (stay-on), som fx cremer. Baggrunden var den stigende hyppighed af allergi over for MG i Europa. Forbuddet er baseret på en vurdering foretaget af EU-kommissionens ekspertkomité (SCCNFP).
Imidlertid viste forskning fra blandt andet Videncenter for Allergi, at også andre typer kosmetiske produkter så som flydende sæbe kunne være en hyppig årsag til allergi over for MG (se nedenfor).
På den baggrund blev MG forbudt i al kosmetik inklusiv sæber og shampoo. Dette var også baseret på en vurdering fra EU-Kommissionen’s ekspertkomité fra marts 2005. Dette forbud trådte endeligt i kraft 22.juni 2008. Det betyder at, fra denne dato har det været forbudt at sælge kosmetiske produkter i EU, som indeholder MG. Kosmetiske produkter omfatter fx make-up, fugtighedscremer, rensecremer, solcremer og produkter til personlig hygiejne.
Komitéens anbefalinger kan ses på Kommissionens hjemmeside
Hvor findes MG aktuelt?
MG bør ikke længere findes i nogen form for kosmetiske produkter på markedet i EU (fra 22. juni 2008). Man bør checke, om de kosmetiske produkter, man har hjemme fra tidligere eller på arbejdspladsen indeholder MG, fx fugtighedscremer og sæber, og i givet fald kassere disse. Hvis MG er i et kosmetisk produkt, produceret i EU, bør det fremgå af ingredienslisten, hvor det skal være opført med navnet methyldibromo glutaronitrile (se eksempel nedenfor). Det må ikke staves anderledes eller hedde andet.
MG er ikke forbudt i kosmetik i lande uden for EU og kan således være i produkter købt i andre lande eller på nettet.
MG kan også findes i andre produkttyper som rengøringsmidler, skylle-og vaskemidler, limer, ma-ling, skæreolier, eksplorationsgeler og elektrodepasta. Der findes ingen opgørelser over hvor hyppigt MG anvendes i disse produkttyper, men indtrykket er at det sjældent anvendes. Når MG anvendes i vaske-rengøringsmidler skal det stå på ingrediensli-sten med navnet methyldibromo glutaronitrile. I andre produkttyper kan man ikke være sikker på at det fremgår af ingredienslisten eller hvilket navn, det går under. Methyldibromo glutaronitrile kan fx også hedde 1,2-dibromo-2,4-dicyanobutane (kemisk navn) eller handelsnavne som Euxyl K 400 og Tektamer 38.
Hvis du har allergi over for MG og er i tvivl om det findes i et produkt du bruger, må du spørge din hudlæge, som kan være nødt til at spørge producenten for at finde ud af, hvad produktet indeholder.
Diagnose og behandling
Diagnosen stilles som for andre kontaktallergier ved en plasterprøve på ryggen (lappetest) og behandlingen er som for eksem i øvrigt.
Læs mere om behandling
Forskning fra Videncenter for Allergi
I 2003 var hyppigheden af allergi over for MG høj blandt danske eksempatienter, som i resten af EU. Blandt danske eksempatienter fik 4,5 % på vist allergi over for MG i 2003. MG har derfor været genstand for en række projekter i Videncenter for Allergi og er et eksempel på iværksat intervention.
En analyse af allergidata viste en sammenhæng mellem allergi over for MG og håndeksem, samt at allergien var lige hyppig blandt mænd og kvinder.
Hovedårsagen til allergien var kosmetiske produkter konserveret med stoffet i tilladte mængder. Det drejede sig både om såkaldt stay-on kosmetik som fugtighedscremer og om wash-off produkter, specielt flydende håndsæber.

Det blev også påvist, at eksemet bedredes eller forsvandt for hovedparten af patienterne i løbet af 6 måneder, når udsættelsen for MG ophørte. Disse data har været sammenskrevet til to publikationer:
|
Artikel:
Zachariae C, Rastogi S, Devantier C, Menne T, Johansen JD. Methyldibromo glutaronitrile: clinical experience and exposure-based risk assessment. Contact Dermatitis 2003;48(3):150-154.
|
|
Artikel:
Johansen JD, Veien NK, Laurberg G, Kaaber K, Thormann J, Lauritzen M, Avnstorp C; Danish Contact Dermatitis Group. Contact allergy to methyldibromo glutaronitrile -- data from a 'front line' network. Contact Dermatitis. 2005 Mar;52(3):138-41. |
I et eksperimentelt studie blev det vist at selv små mængder af MG i en fugtighedscreme (0.005%) kan provokere allergisk eksem hos de fleste med MG-allergi ved brug to gange daglig (se fig). Det blev konkluderet at MG ikke kan bruges sikkert selv i små mængder i stay-on kosmetik, som fx cremer.
|
Artikel:
Pedersen LK, Agner T, Held E, Johansen JD. Methyldibromo glutaronitrile in leave-on products – elicits in low concentrations. Br J Derm 2004 151(4): 817-822. |

Allergisk reaktion på hals efter 3 dages brug af fugtig-
hedscreme med lav koncentration af MG (0,005 %)
Et ph.d.-studie blev gennemført i Videncenter for Allergi i regi af Dermatologisk Afd., Odense Universitets Hospital. Her gennemførtes eksperimentelle undersøgelser, der viste, at gentagen ud-sættelse og anvendelse af wash-off produkter konserveret med tilladte mængder af MG gav allergisk eksem.
|
Artikel:
Jensen CD, Johansen JD, Menné T, Andersen KE. Methyldibromo glutaronitrile in rinse-off products causes allergic contact dermatitis – an experimental study. Br. J Dermatol 2004:150:90-95 |
Allergisk eksem efter flydende håndsæbe
med MG (personens højre arm)
I et andet studie vistes, at mængden af MG akkumuleres i/på huden således at mange udsættelser på en dag for små mængder MG, som fx ved hyppig håndvask med en sæbe indeholdende MG, svarer til at blive udsat for en stor dosis af MG.
|
Artikel:
Johansen JD, Veien NK, Laurberg G, Kaaber K, Thormann J, Lauritzen M, Avnstorp C; Danish Contact Dermatitis Group. Contact allergy to methyldibromo glutaronitrile -- data from a 'front line' network. Contact Dermatitis. 2005 Mar;52(3):138-41. |
Yderligere blev MG kombineret med et sæbestof hos MG allergiske personer, som ved brug af sæbe konserveret med MG. Kombinationen af MG og sæbestof gav anledning til reaktioner, der var mere end 6 gange stærkere end hvis personerne kun havde været udsat for MG.
|
Artikel:
Pedersen LK, Haslund P, Johansen JD, Held E, Vølund A, Agner T. Influence of a detergent on skin response to methyldibromo glutaronitrile in sensitized individuals. Contact Dermatitis 2004:50:1-5 |
| Alle de ovennævnte artikler blev sendt til EU-kommissionen, som led i dokumentation for nødvendigheden af flere forebyggende foranstaltninger. MG blev efterfølgende forbudt i wash-off produkter som sæber og shampoo og forbudet mod MG i stay-on kosmetik såsom fugtighedscremer blev fastholdt. |
Hyppigheden af MG-allergi falder i Danmark
Forekomsten af MG-allergi blandt danske eksempatienter er allerede faldet signifikant således, at hyppigheden i 2007 samlet set var 2,6 %.

Dette er en effekt af intervention dels regulatorisk, dels via den øgede opmærksomhed, der meget tidligt har været på problemet i Danmark og dermed formentlig frivilligt formindsket brug af MG før forbudet officielt blev vedtaget og trådte i kraft.
|
Artikel:
Johansen JD, Veien NK, Laurberg G, Avnstorp C, Kaaber K, Andersen KE, Paulsen E, So | |