Lovgivning

Kemiske stoffer og produkter

Bekendtgørelsen om klassificering , emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (nr. 329 af 16.maj 2002) tager sigte på at klassificere og mærke alle kemiske stoffer og produkter, der har sundhedsskadelige effekter, som fx. allergi. Ved hjælp af denne mærkning oplyses brugeren (erhvervsmæssigt eller privat) om farlighed ved anvendelsen og om de forholdsregler, der bør træffes ved håndtering af det pågældende stof eller produkt.

Der udgives en liste (Bekendtgørelsen af listen over farlige stoffer nr. 439 af 3. juni 2002) over de stoffer, som til dato er klassificeret i EU-systemet.

Bekendtgørelserne kan findes på:

www.mst.dk

Potensvurdering af kontaktallergener

Der er udarbejdet et forslag til en inddeling af allergifremkaldende stoffer efter deres iboende styrke som allergen. Denne potensgraduering foreslås udmøntet i administrative grænser for advarselsmærkning af produkter, der indeholder allerifremkaldende stoffer. Således at der skal mindre til før et produkt skal mærkes, hvis det indeholder et stærkt allergifremkaldende stof end hvis det indeholder et svagt allergifremkaldende stof.

Forslaget kan findes på:

ecb.jrc.it/classification-labelling/meetings/public.htm

Kosmetiske produkter

Kosmetiske produkter, som fx. sæbe, cremer og hårfarver, er i Danmark reguleret ved reglerne i kosmetikbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 594 af 6. Juni 2000).
Det gælder generelt efter §9 i bekendtgørelsen, at kosmetiske produkter ikke må kunne være til skade for den menneskelige sundhed, når de anvendes under normale betingelser eller under betingelser, som normalt kan forudses. Denne generelle betingelse er suppleret med en række krav vedrørende indhold, mærkning og dokumentation.

Bekendtgørelsen er under revision og der vil blandt andet blive indført krav om oplysning vedrørende mindste holdbarhed efter åbning og oplysninger om indhold af visse allergi-fremkaldende parfumestoffer.

Bekendtgørelsen kan findes på

www.mst.dk

Nikkelbekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse sigter mod at beskytte forbrugere mod nikkelallergi, der kan opstå ved tæt og langvarig hudkontakt med nikkelfrigivende genstande som smykker, knapper, spænder, lynlåse og nitter i beklædningsgenstande.

Nikkelbekendtgørelsen var først et dansk initiativ fra 1989 og er nu blevet EU-lovgivning (nr. 24 af 14. januar 2000).

Bekendtgørelsen kan findes på: 

www.mst.dk

Krom i cement

I Danmark har mængden af allergifremkaldende kromat i cement været begrænset ved lov siden 1983 i form af bekendtgørelse om vandopløseligt chromat i cement (nr. 661 af 28.november 1983).

Krom anvendes også til garvning af læder, hvilket kan forårsage allergi, men der findes ingen tilsvarende lovgivning for krom i læderprodukter

Bekendtgørelsen kan findes på:

www.arbejdstilsynet.dk

Epoxyharpixer

Epoxyharpixer bruges normalt som den ene del af to-komponent lim. Epoxyharpixer er meget allergifremkaldende og en bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet giver anvisninger og stiller krav til arbejde med epoxyharpix. Det drejer sig om Arbejdstilsynets bekendtgørelse om epoxyharpixer og isocyanater nr. 199 af 26. marts 1985 med vejledning At C.O.7

Bekendgørelsen kan findes på:

www.arbejdstilsynet.dk